CONCITOs Klimadatabase vinder Nordisk Råds Miljøpris - men hvad med biodiversiteten?

Tillykke til CONCITO! Det er flot, at et dansk værktøj får den anerkendelse. Og det er godt, at Concito forsøger at vise vejen i forhold til rent faktisk at skabe viden, som forbrugerne kan agere i forhold til, mens alle andre tøver. Det skal de have point for.

Men der er også dele af databasen, som de bør arbejde videre med, efter vores mening. Her må vi eksempelvis tale om, at virkeligheden er mere kompliceret/nuanceret, ikke mindst ift. bæredygtighed end bare at rangliste forbrugerprodukter efter klimaaftryk pr. kilo. 

Vi støtter op om den fremtidige udvikling af databasen, men her er vores nuværende kritik af databasen.

• Concito har valgt alene at kigge på klimaaftrykket, og det er deres agenda. Heldigvis er der ofte en sammenhæng mellem højt klimaaftryk og højt aftryk på andre miljøparametre (biodiversitetstab, vandforbrug etc.), fordi både klimaaftrykket og presset på naturen i al væsentlighed kan henføres til arealforbruget.
• De har valgt en hybrid-LCA-model (en mellemting mellem de to typiske tilgange – consequential og attributional), som ingen andre i verden bruger. Men da det er vigtigt, at metoden er reproducerbar og kan bruges af mange, kunne man sige, at det er en meget speciel og dansk møde at opgøre det på. Klimaberegninger og -databaser er internationale og det samme er fødevarerne.
• De har beregnet klimaaftrykket baseret på en økonomisk allokering. Sådan forstået, at hvis man køber oksefars og prisen stiger vil folk være tilbøjelige til at købe noget andet end okse. Men hvis man vælger oksemørbrad og prisen stiger, vil man stadig efterspørge oksemørbrad, for der findes ingen gode erstatninger for dem. Det betyder, at de giver mørbraden et højere aftryk end farsen, fordi efterspørgsel af den er mere tilbøjelig til at stimulere producenter til at opdrætte et dyr mere, end efterspørgsel på fars. Men for det som er på markedet/i køledisken lige nu giver det ingen mening. Begge dele kommer fra samme dyr, og borgerne kan ikke forstå, at der er forskel.
• Tallenes præcision giver et fejlagtigt indtryk af, at aftrykkene er nøjagtige. Det er de på ingen måde. Netop fordi estimater af blandt andet den økonomiske allokering/forskydning mellem efterspørgselsmønstre er meget kulturelt bestemte og svære at forudse og fordi datakilder er meget forskellige og nogle ret gamle.
• Lige som med sundhed (f.eks. illustreret i Madpyramiden), så handler en bæredygtig kost om at spise mindre af det med højt aftryk og mere af det med lavt. Men en database med eksakte tal lægger op til at tænke forbud og bandlysning af enkeltprodukter i stedet for balanceret forbrug, hvor proportionerne forskydes.
• Ved at opgøre aftrykket pr. kilo fødevare belønnes fortyndede fødevarer med et lavere aftryk. Et eksempel: 1 kg tørrede kikærter indeholder tre gange så meget protein som 1 kg kød. Så i virkeligheden burde man jo sammenligne i forhold til ernæringsværdien. For nu bliver plantebaserede varer, som ofte sælges i tør form, straffet med et for højt aftryk i forhold til animalske varer, der jo ofte indeholder store mængder vand.
• Consito går ud fra, at for at vælge det bedste oksekød i deres scope, skal man vælge den billige fars med (den høje fedtprocent) i stedet for den dyre bøf (eventuelt økologisk). Men hvis man gør det, købes det mest usunde kød, og til og med kan der kan spises i større mængder end de ellers ville have gjort, da prisen for det billigere fars er lavere. Ideen om, at den mest effektive produktion giver os det laveste aftryk er det samme som den bedste vej mod bæredygtighed, er forkert, fordi det også betyder et øget forbrug, og dermed lettes presset på naturens ressourcer samlet set ikke.

https://concito.dk/nyheder/concito-modtager-nordisk-raads-miljoepris-20…