ØkoKøn
Kvinder og queer-personer er de mest udsatte grupper for klimaforandringerne. Det skyldes en generel skævvridning i rettigheder og adgang til ressourcer. Samtidig går queer-personer og kvinder forrest i kampen for klima- og miljøretfærdighed.
Kønsretfærdighed og miljøretfærdighed er uadskilleligt. Den måde, vi anskuer naturen på, er dybt integreret med vores forståelse af køn og kroppe. Mennesket er blevet adskilt fra naturen, og vores kroppe er blevet tingsligjorte. Alt er blevet til en vare, noget vi kan købe og besidde. Men kun særlige kroppe har adgang til at eje og besidde. De andre er underlagt et system, som er nedbrydende og undertrykkende.
Ligesom naturen bliver tæmmet, trimmet og underlagt menneskers magt, er også de såkaldte afvigende kroppe pålagt at rette sig ind efter hvad, der bliver dikteret som normen.
De afvigende kroppe er dem, der tilhører kvinder og queer-personer. Racegjorte kroppe, kroppe fra oprindelige folk og transkønnede kroppe er de mest undertrykte og usynlige- og de bærer dermed de tungeste byrder, systemet pålægger os.
Undertrykkelse og udnyttelse af kvinder og queers hænger uløseligt sammen med ødelæggelsen og besiddelsen af naturen, miljøet og klimaet. Men det er ikke ensbetydende med, at de er ofre. Det er dem, der står forrest i kampen for rettigheden til territorier, retten til egen krop og eget liv. De kæmper for retten til at eksistere, ikke kun menneskers ret men også alle andre arter.
At kæmpe for en retfærdig og bæredygtig verden indebærer derfor at udfordre de sociale og undertrykkende magtstrukturer, der former vores samfund, muligheder og roller. Vi i Økokøn og NOAH skal udfordre og reflektere over vores egne privilegier og arbejde for, at alle køn og grupper har samme muligheder og er en integreret del af en bedre verden.
I NOAH Økokøn arbejder vi for en verden, hvor de afvigende kroppe ikke bliver undertrykt. Undertrykkelsen kommer ikke fra enkeltpersoner, men skabes af systemer: patriarkatet, kapitalisme, racisme, (neo)kolonialisme, cis-heteronormativitet og klasseundertrykkelse. De kan ikke ændres hver for sig, men må ses som systemer, der forstærker hinanden i en konstant jagt på en materiel velstand, som kun kommer samfundets elite til gode.