transport Sæt benzin- og dieselafgiften op med en krone hurtigst muligt

Der lyder konstant advarsler om, at de stigende benzinpriser vil mindske mobiliteten på arbejdmarkedet. Men NOAH har i samarbejde med CASA for nylig vist, at det er blevet væsentligt billigere de senere år at være bilpendler i forhold til 1990 såvel som i forhold til år 2000. Bilisterne har over en årrække fået tildelt meget store lempelser i udgiften til at anskaffe og bruge bil og forhøjede befordringsfradrag. Du kan læse rapporten her.

Høje benzin- og dieselafgifter?

Manglende pristalsregulering af benzin- og dieselafgifterne siden 2001, gav alene i 2011 et indtægtstab på i alt 3,4 mia. kr. (se bilag 1).

NOAH har endvidere beregnet at hvis benzinafgiften siden 1980 var blevet reguleret, så den havde fulgt udviklingen i prisen på et “gult klip”, ville benzinprisen i dag være ca. 39 kr. pr. liter. Den koster ca. 13-14 kr. pr. liter.

En undersøgelse fra Finansdepartementet i Norge fra 2011 har vist, at den danske benzinpris, set i forhold til lønningerne, er den laveste blandt 15 EU-lande (se bilag 2). Tilsvarende konkluderer Nykredit 3. april i år: “Set i lyset af dagens højere lønninger, og det faktum at bilerne i dag kører væsentligt længere på literen, synes de nuværende benzinpriser altså ingenlunde høje – tværtimod” (se bilag 3 “Benzin – hvor dyrt er det egentlig?”).

Det er også af afgørende betydning, at højere bil- og brændstofpriser ikke rammer socialt skævt. Mikael Skou Andersen, forskningsprofessor, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet skrev i Politiken 22. januar i debatindlægget “Grønne afgifter rammer ikke særlig skævt” bl.a.: “Det er en myte, at de grønne afgifter går hårdest ud over de dårligst stillede. Når det gælder bil- og benzinafgifter, rammes de velstillede mest. Og momsen vender den tunge ende nedad i langt større grad end miljøafgifterne” (læs hele artiklen her).

“Grænsehandelsspøgelset”

Med hensyn til grænsehandelen har Danmark faktisk en enestående geografisk beliggenhed, der skærmer os for det helt store problem med forskelle i benzinafgifter.

Lande som Holland og Belgien vil med de lange grænser til flere nabolande have svært ved at have benzinpriser, der er meget højere end nabolandene. Det hæmmer deres mulighed for en mere selvstændig miljøpolitik på trafikområdet. Danmark har derimod en beliggenhed, der for de fleste gør kørsel efter billigere benzin til en både tidskrævende og dyr fornøjelse. Der skal bruges benzin både frem og tilbage, og man må kun indføre, hvad der er i tanken og i en 10 liters reservedunk.

Danmark er nærmest et ørige med en kort grænse på ca. 60 km. til Tyskland. I et udvidet “grænseområde” (det gamle Sønderjyllands Amt), der er markeret på kortet, bor ca. 252.000 indbyggere. Det svarer til kun 4,5 % af den danske befolkning. Mindst 95,5 % af den danske befolkning bor derfor så langt fra grænsen, at de ikke fristes til hyppige kørsler over grænsen til Tyskland. Færger til Tyskland fra Lolland/Falster og betalingsbro til Sverige, begrænser også lysten til at køre efter benzin. Kun hvis man af andre grunde er på rejse, vil det for andre bilister være oplagt at tanke benzin i vores nabolande.

Forpagtere af tankstationer nær grænsen, der vil blive ramt af en højere dansk afgift på benzin og diesel, kan kompenseres for tabte indtægter. Det er der hjemmel til i EU-reglerne om støtte til små og mellemstore virksomheder.

Ønskesituation for forhøjelse af afgifterne

Danmark er således i en ønskesituation hvad angår forhøjelse af brændstofafgifterne.

Alligevel er dette “grænsehandelsspøgelse” gennem årtier blevet misbrugt til at forhindre mere miljøfremmende benzinafgifter.

Man må heller ikke glemme, at højere brændstofpriser faktisk også vil påvirke grænsehandlen i den modsatte retning ved at gøre det dyrere at køre efter andre varer i udlandet. Man skal jo betale benzin for turen både frem og tilbage. Det kan bevirke, at nogle indkøbsture opgives.

Fordelene ved højere brændstofafgifter opvejer, langt den eventuelle ekstra grænsehandel, der måtte komme, ved at:

• Mindske bilkørsel og fremme mere fornuftig kørsel i form lavere hastighed
• Sænke antallet af dræbte og kvæstede, reducere støjen og luftforureningen
• Erstatte nogen bilkørsel med cykling og brug af kollektive transportmidler
• Forbedre sundhedstilstanden, når nogen bilkørsel erstattes af mere bevægelse
• Genoprette beskatningen efter afgiftsstop på benzin og dieselolie og derved få penge i statskassen til at løse vigtige velfærdsopgaver
• Lade de bredeste skuldre bære den tungeste del af byrden
• Stimulere folk til at købe færre og mindre biler
• Gøre det mindre attraktivt at køre langt for at handle i udlandet, fordi det bliver dyrere at køre og man ikke må importere mere benzin/dieselolie end, hvad der er i bilens tank og i en 10 liters reservedunk

For yderligere oplysninger, kontakt:

Ivan Lund Pedersen, tlf. 3116 0082

Bente Hessellund Andersen, tlf. 2929 4527