Skove og biodiversitet Verdensmålene kan ikke efterleves, når forbruget af biomasse øges
Høringssvar til rammenotat til EU-miljøspecialudvalget om forslag til rådskonklusioner om EU og medlems-staternes deltagelse i det 13. møde i FN’s skovforum (UNFF13) i New York den 7.-11. maj 2018
NOAH Friends of the Earth Denmark anser regeringens holdning om at støtte FN’s verdensmål som umulig at efterleve i praksis, så længe Danmark øger sit forbrug af biomasse frem for mindsker det. Det er yderst problematisk over for nuværende og fremtidige generationer, at EU med Danmark i spidsen har øget sit biomasseforbrug markant i flere årtier og fortsat har planer om at øge det frem for at fastsætte målsætninger om at nedsætte det. I praksis betyder det, at EU og Danmark modsætter sig FN’s verdensmål 15.2 om at stoppe afskovning.
Størstedelen af Danmarks såkaldte vedvarende energi er i dag bioenergi, og træ udgør en betydelig andel af bioenergiforbruget. EU er verdens største forbruger af træpiller. EU-landene stod i 2013 for 85 % af alle internationalt handlede træpiller. EU's efterspørgsel vokser meget hurtigere end produktionen af træ til energi i EU gør. EU's import af træpiller fra lande uden for EU voksede således fra mindre end 1,8 mio. ton i 2009 til ca. 4,5 mio. ton i 2012 og til mere end 6 mio. ton i 2013. Der blev brændt omkring 19 mio. ton træpiller i EU i 2013.
Beregninger viser, at Danmark har et ressourceforbrug, som om vi har hele 3,6 jordkloder til rådighed. Det danske forbrug er dermed mere end dobbelt så stort som verdensgennemsnittet. Danmark ligger også betydeligt over det europæiske gennemsnit, som ligger på 2,8 jordkloder.
Det er i særdeleshed problematisk, at Danmark på den internationale scene via eksportfremstød for danske teknologier (som eksempelvis kedelteknologi), promoverer afbrændingen af træ som en del af en fremtidig bæredygtig energifremtid. Den danske og europæiske omstilling til vedvarende energi kan ikke skaleres op til global skala.
Vi står over for en katastrofal klimakrise og et tab af arter i et omfang vi ikke har set siden dinosaurerne uddøde. Skovbevarelse er central i forhold til at stoppe accelerationen af klimaforandringer og tab af arter. Menneskets overlevelse er afhængig af bevarelse af økosystemerne. Øget skovfældning og skovdrift vil øge problemerne markant. Der er brug for, at EU med Danmark i spidsen er fortaler for at fastsætte konkrete ambitiøse målsætninger om af nedsætte vores ressourceforbrug, herunder biomasse fra skovene. I dag er det modsatte tilfældet.
FN’s verdensmål peger på alarmerende nødvendighed af at vi reducerer biomasse- og ressourceforbruget – Danmark og EU bør tage ansvar
Danmark og EU har med FN’s verdensmål 15.5 forpligtet sig til at tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Men Danmark og EU lever ikke op til sine forpligtelser så længe vi aktivt øger anvendelsen af biomasse og andre ressourcer frem for at fastsætte ambitiøse reduktionsmål.
FN’s strategiske skovplan vil ikke kunne bidrage til at opfylde FN’s verdensmål, som situationen er nu, hvor EU med Danmarks regering i spidsen fortsat øger anvendelsen af biomasse. Biomasseforbruget er allerede for stort, hvilket FN også har fastslået med verdensmål 15.2 og 15.5. Det stadigt voksende forbrug vil enten reducere biodiversitet i de eksisterende skove, fordi der efterlades stadigt mindre dødt ved i skovbunden, hvortil er knyttet stor biodiversitet; eller også vil biomassen komme fra plantager, der ofte er etableret på biodiverse naturlige græsarealer (græssteppe, savanne mv,) eller endda har erstattet naturlige skove.
Som FN’s verdensmål 11.6 peger på, skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres. Dette mål opfylder EU og Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang, medmindre der tages beslutninger om at reducere ressourceforbruget og derudfra fastsætte konkrete, ambitiøse mål og handlingsstrategier angående reduktion af forbruget. EU og Danmark har kun en politik for at øge adgangen til ressourcer via handel, men ikke det modsatte. Øget forbrug er ikke bæredygtigt.
FN’s verdensmål 6.6 peger på, at inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. Skove dækker 30 procent af jordens overflade og er vitale levesteder for millioner af arter og vigtige kilder til ren luft og vand, samt afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer. Derfor skal de beskyttes – frem for at erstattes af plantagedrift (hvor de hurtigt-voksende træer fungerer som ‛sugerør’, der kan dræne store landområder – og via kunstvanding også floder – for vand) for at forbruge fortsat større mængder til bioenergi og træ til andre formål.
En af indikatorerne knyttet til verdensmål 12 drejer sig om, at vi må forholde os til materielt fodaftryk, herunder materielt fodaftryk pr. indbygger og materielt fodaftryk ift. BNP. Det gør EU med Danmark i spidsen ikke – tværtimod har vi et øget materielt aftryk og ikke ambitiøse mål for reduktion af vores ressourceforbrug. Det er problematisk, da forbruget allerede er for stort og stigende. Danmark bør gå forrest sammen med EU og fastsætte målsætninger for at mindske aftrykket på land og ressourceforbruget.
Danmark må endvidere tage ansvar for at mindske vores globale miljø- og klimabelastning for at forhindre at mennesker drives på flugt. Læs vores analyse af hvordan Danmark og resten af EU selv er med til at skabe de problemer, der skaber klima- og miljøflygtninge [1]. FN peger på at halvdelen af verdens fordrevne er miljøfordrevne.
Bioenergi belaster klima og biodiversitet
EU har med sine 2020-mål villet øge anvendelsen af energiformer, som er vedvarende, med 20 procent, og gået efter at halvdelen skal komme fra bioenergi. Det er meget skadeligt, at vægten er på bioenergi – både for klima, biodiversitet og mennesker i andre lande, der mister deres skov-, natur- og landbrugsområder i takt med stigende efterspørgsel. NOAH anbefaler derfor, at Danmark satser på ægte vedvarende energi så som vindmølleenergi, hvor Danmark i forvejen er frontløber.
Der er i dag bred enighed om, at bioenergi langt fra er CO2-neutral. Derfor bør bioenergi ikke indgå som en vedvarende energikilde i de danske og EU's energiplaner. Hvis man medregner Danmarks forbrug af bioenergi i Danmarks grønne regnskab, fremstår Danmark ikke længere som en klimaduks. Ifølge Danmarks Statistik har Danmark ikke haft et fald på 21 procent – som ellers har været den officielle antagelse – i den samlede udledning af drivhusgasser i perioden 1990-2013, hvis man medregner Danmarks forbrug af bioenergi. Danmarks Statistik har i 2015 lavet beregninger, hvor et aftryk fra bioenergi er blevet medregnet, og har fastslået: “Medregner man udslip fra biomasse, som ifølge de gældende principper i FN’s klimapanel anses for at være CO2-neutralt, udgjorde reduktionen i udslip af drivhusgasser knap 5 pct.”
I de officielle statistikker regnes bioenergi fortsat som CO2-neutral, selv om det er decideret misvisende. I videnskabelige kredse er der bred enighed om at bioenergi ikke er CO2-neutral. Uenigheder drejer sig blandt andet om, hvor stort et aftryk på klimaet bioenergi har. Der er dog tale om et betydeligt aftryk. Undersøgelser peger på, at bioenergi har et større aftryk på klimaet end kul. Det pynter derfor gevaldigt på Danmarks grønne regnskab, når bioenergi blot indgår som CO2-neutralt i stedet for f.eks. den kul, den erstatter.
Oprindelige folk og lokalsamfund mister deres land
En plantage er ikke det samme som en skov, men tæller alligevel med som skov, når de globale skovarealer opgøres. FN-organisationen FAO peger på at omfanget af plantager er blevet øget med 48 procent på verdensplan mellem 1990 og 2010. Det er en af årsagerne til at vi hører om at f.eks. Amazonas regnskov og mange andre skove er truede. Mange oprindelige skovfolk oplever også i stigende omfang, at deres land indtages. Da regeringen med sin holdning til rådskonklusionerne netop lægger op til at ville beskytte oprindelige folk er det for NOAH uforståeligt, at regeringen i selv samme holdningsudkast lægger op til at fortsætte presset på verdens skove ved at vægte skovdrift frem for at italesætte, hvorledes Danmark og EU bør mindske efterspørgslen på træ.
En af verdens største miljøkatastrofer finder sted i Indonesien, hvor ca. 200.000 hektar regnskov per september 2015 var blevet slugt af flammer, for at man kunne udvide plantager. Tusindvis af mennesker og dyr blev drevet på flugt af ilden og røgen, der udgjorde et helbredsmæssigt problem for millioner i Sydøstasien. Alligevel planlagde den indonesiske regering på daværende tidspunkt at fordoble arealet med oliepalmeplantager til omkring 28 mio. ha frem mod 2020. Der er brug for international handling for at stoppe skovrydningen. Hvis vi skal stoppe problemet må EU's mål for bioenergi ophøre og vores forbrug af palmeolie i mad minimeres. Samtidig må de massive investeringer i biomasse til energi fra Indonesien og andre lande bremses. Certificering af skovdrift eller plantager kan ikke løse det fundamentale problem: globalt overforbrug.
EU må tage globalt ansvar for sit overforbrug
Mange civilsamfundsorganisationer verden over beretter om de skadelige konsekvenser af øget efterspørgsel på biomasse. I februar 2015 sendte 197 organisationer uden for Europa (heraf 67 fra Indonesien og 14 fra Malaysia) en opfordring til Europa-Parlamentet om at sikre, at EU's efterspørgsel efter biobrændstoffer begrænses radikalt med henvisning til de ødelæggende konsekvenser den stadig voksende produktion af palmeolie til biodiesel har især i Indonesien og Malaysia, men også i andre regioner [2].
NOAH opfordrer til, at I lytter til miljøorganisationer verden over, der i stigende omfang observerer ødelæggelse af deres medborgeres natur og levevilkår, fordi vi i Danmark og EU ikke tager ansvar.
Med venlig hilsen
NOAH’s Skov- og Biodiversitetsgruppe,
NOAH – Friends of the Earth Denmark
Nørrebrogade 39, 1. tv.
2400 København N
Fodnoter:
[2] https://www.foeeurope.org/global-call-eu-devastating-biofuels-demand-20…