STOP CETA Vær med i kampen
Folketinget skal godkende CETA i marts og april. Du kan tage del i kampen mod CETA ved at skrive under mod CETA, komme til aktivistmøde d. 26.2. kl. 13-16 i Møderiet, Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12 og ikke mindst komme til demonstration d. 23.3. kl. 16 foran Udenrigsministeriet i Strandgade og kl. 17 på Christiansborg slotsplads.
EU har siden 2008 forhandlet en handelsaftale med Canada; the Comprehensive Economic Trade Agreement (CETA). Aftalen skal godkendes i EU-parlamentet den 15. februar og løbende i de nationale parlamentet. Danmarks Folketing står først for og skal behandle aftalen første gang den 14. marts.
CETA er en aftale på virksomhedernes præmisser, og NOAH er imod aftalen af flere årsager.
Særdomstole
CETA giver udenlandske virksomheder mulighed for at sagsage stater gennem investeringsbeskyttelsesmekanismen Investment Court System. Sagerne kan lægges an mod regeringer der indfører lovgivning, som virksomhederne finder ”urimelig”, da det mindsker deres profit. Særdomstolene giver udenlandske virksomheder særlige rettigheder og mindsker muligheden for at lovgive af frygt for søgsmål. Der findes allerede eksempler på sådanne sager, fx Vattenfall der har lagt sag an mod Tyskland for at udfase atomkraft og hæve standarderne for spildevand fra et kulkraftværk. CETA vil åbne op for endnu flere sager, både fra canadiske firmaer, men også amerikanske virksomheder med kontorer i Canada.
Læs mere om investeringsbeskyttelse
Dereguleringsamarbejde og løbende udvanding af lovgivning
CETA indfører rammer og processer for hvordan, lovgivning skal ensrettes på tværs af Atlanten. CETA gør det muligt løbende at forhandle om lovgivning, for at den er til mindst mulig gene for handlen. Aftalen er altså en såkaldt levende aftale, hvor politikkerne egentlig ikke ved, hvad de skriver under på. Man kan derfor heller ikke slå op i aftalen og se, hvordan fødevarestandarder, kemikalielovgivning eller anden lovgivning, der er sat i værk for at beskytte mennesker og miljø, påvirkes. Der er altså ingen garanti for, at vi kan beholde vores lovgivning. Forhandlinger sideløbende med CETA-forhandlingerne tyder på, at det kun vil gå én vej – nedad. Det har eksempelvis været tilfældet med Brændselsdirektivet, som blev fuldstændig udvandet i forbindelse med forhandlingerne, hvor Canada – som eksporterer skifergas – ikke ønskede, at brændselsværdierne skulle afspejles skifergas’ store udslip af drivhusgasser. CETA indeholder bl.a. et særskilt om samarbejde på GMO-området, som Canada er storproducent og -eksportør af. Da det kun er ”nødvendige” regler, der må bibeholdes, skaber det også stor usikkerhed om regler om b.l.a. finansiel regulering og datasikkerhed.
Læs mere om dereguleringsamarbejdet
Liberaliseringer der ikke kan rulles tilbage
CETA er én i rækken af nye handelsaftaler, der indeholder negativlister og ikke positivlister. Det betyder, at sektorer, der ikke er undtaget, automatisk er liberaliseret. Danmarks liste af undtagelser er ikke imponerende og inkluderer ikke som svenskerne uddannelse, som finnerne, sunhedssektoren eller diverse tjenesteydelser i forbindelse med miljø, som affaldshåndtering. Samtidig indeholder aftalen klausuler der medfører, at liberaliseringer ikke kan rulle tilbage.
Ingen garantier for faglige rettigheder
CETA indeholder ingen bindende forpligtelser til at overholde ILO-konventionerne, samtidig har Canada ikke ratificeret dem alle.
Flere patenter
CETA indeholder regler om interllektuel ejendomsret og vil forlænge patenters varighed, det betyder bl.a. dyrere medicin. Det vil også gøre det lettere at tage patent på frø.
Lokale indkøb i fare
Udenlanske virksomheder skal have samme behandling som lokale virksomheder ”uden betingelser”. Det kan altså blive meget svært at vælge lokale offentlig inkøb eller opsætte miljø- og sociale krav.
Udemokratiske metoder
Forhandlingerne har foregået i hemmelighed i mange år, men selve godkendelsen af aftalen går meget hurtigt trods millioner af underskrifter og mennesker på gaden mod CETA. I Danmark har Folketinget aldrig givet mandat til at forhandle aftalen, og den 1.500 side lange aftale er kun blevet diskuteret gangske få gange - og kun i Europaudvalget. På trods af dette valgte Folketinget allerede sidste år, at godkende en midlertidig anvendelse af aftalen uden at have diskuteret selve aftalen. Det betyder, at det meste at aftalen kan træde i kraft før ratifikationen.
Desuden kan der være tale om suverænitetsafgivelse, da danske domstole afgiver suverænitet i forbindelse med særdomstolen. Det er ikke blevet evalueret af danske domstole. EU-domstolen er heller ikke blevet spurgt om ICS’s kompabilitet med EU’s traktater.
Læs Advokat Gerog Letts notat om suverænitetsafgivelse
Hypotetiske gevinster
Der er ingen overbevisende økonomiske eller beskæftigelsesmæssige gevinster ved CETA. Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) har sagt, at CETA vil skabe større ulighed, og at 90 mio. jobs eller 67 % af beskæftigelsen vil være i fare. EMPL stemte derfor nej til CETA.