Corporate Capture Transparente møder mellem stat og interesseorganisationer kan gavne både klima og økonomi
Landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer udførte succesfuld ’corporate capture’ på den danske stat, da VLAK-regeringen udarbejde en klima- og luftforureningsplan i 2018. Dermed blev planen dyrere og svære at gennemføre. Mere åbenhed kan forhindre coporat capture
Landbruget optager 60 procent af Danmarks samlede areal, og 80 procent af landbrugsjorden anvendes til at dyrke foder til køer og grise.[1] Kun 10 procent af arealet bliver brugt til menneskeføde. Alligevel er landbruget nødsaget til at importerer ekstra regnskov-ødelæggende soja til foder fra Sydamerika.
Det danske landbrug er det mest intensivt dyrkede i Europa og medfører betydelige konsekvenser for klima, natur og biodiversitet.[2] Landbruget står f.eks. for 33 procent af Danmarks samlede påvirkning af klimaet.[3]
Den nye Mette Frederiksen-regering har et mål om at reducere udledningen med 70 procent inden 2030. Før regeringsskiftet var målet at reducere udledningen af klimagasser med 39 procent frem mod 2030 på tværs af sektorerne. Ifølge det Det Miljøøkonomiske Råd er omkostningerne ved at reducere udledningen af klimagasser i landbruget er lave, og tiltag på klimaområdet vil ofte medføre afledte gevinster for miljø og natur.[4] Med andre ord er landbruget en ’lavthængende frugt’ i den danske grønne omstilling.
Landbrug & Fødevarer laver ’corporate capture’
I oktober 2018 fremlagde VLAK-regeringen et klima- og luftudspil med titlen Sammen om en grønnere fremtid. I planen lagde VLAK-regeringen op til reduktioner af udledningen af klimagasser i en række sektorer, men landbruget gik nærmest helt fri med et reduktionskrav på beskedne 1,1 mio. tons CO2e frem imod 2030.[5]
Det konventionelle landbrugs interesseorganisation Landbrug & Fødevarer sagde i pressen, at de ikke er sluppet for billigt i klimaudspillet og argumenterede for, at hvis der bliver stillet større krav til dem, så vil flere landbrug flytte til udlandet, hvor der er svagere reguleringskrav.[6] Dette argument blev gentaget af den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og er et klassisk neoliberalt trusselsargument til at tvinge stater til at efterkomme de store virksomheders erhvervsøkonomiske krav.
Parløbet imellem landbruget og Venstre strækker sig tilbage til partiets begyndelse. Lars Løkke Rasmussen udtalte på ’Landbrug & Fødevarers’ landsforsamling, en måned efter udgivelsen af klimaudspillet, at han var ’stolt’ af det konventionelle danske landbrug. På landsmødet sagde Ellemann-Jensen endvidere henvendt direkte til landbruget: ”Jeg har lovet, at I får bedre betingelser. Det løfte har vi holdt. Vi har givet jer økonomiske lettelser. Vi har søgt at levere”.[7]
Klimaudspillet var en håndsrækning til det konventionelle landbrug og en sikker forvisning om, at landbruget kunne fortsætte deres klimadestruktive produktion. Klimaudspillet var dermed et eksempel på, hvordan det konventionelle landbrug formåer at ’corporate capture’ den danske stat.
Landbruget fik lov til at bibeholde deres miljødestruktive status quo, selvom det ikke var i Danmarks interesse. Det er ikke i Danmarks økonomiske interesse at udelade landbruget fra en klimaindsats, da reduktionsomkostningerne i landbruget er relativt lave. Desuden er landbruget så forgældet, og det ikke på egen hånd vil kunne betale for at rette op på de skader, det for øjeblikket påfører klima, miljø og natur.
Konsekvenserne af landbrugets ’corporate capture’
Konsekvenserne er, at Danmark under Lars Løkke Rasmussen gik fra at være i toppen til en 17. plads over de mest CO2-reducerende lande i verden.[8] VLAK-regeringens klimaudspil blev kritiseret for ikke at være en rigtig klimaplan, som ville inkluderer femårs delmål med drastiske reduktioner, fordelt ligeligt på tværs af sektorerne, som forskrevet i Parisaftalen, men kun en delvis plan til at møde EU’s minimumsmål inden 2030.[9]
Hvad kan vi gøre?
Der skal opstilles klare regler for skiftende regeringers interaktion med landbruget og deres interesseorganisationer. For det første skal der laves en transparensregel, sådan at alle referater og/eller optagelser af møder imellem landbruget og regeringen registreres og offentligøres online. Derefter skal den ’svingende dør’ stoppes, sådan at toppolitikere ikke kan få topjobs i det konventionelle landbrug, som det er sket med Karen Hækkerup og andre. Derudover skal uafhængige ekspertgrupper – og ikke landbruget selv – stå for undersøgelser af landbrugets kvælstof- og CO2-udledninger.
Landbruget er en lavthængende frugt i omstillingen til et lavemissions samfund, og et større pres fra grønne organisationer vil kunne knække Landbrug & Fødevares ’corporate capture’ af den danske stat.
Læs også om, da det lykkes Maersk at øve corporate capture på det danske folketing.
[1]https://www.dn.dk/om-os/publikationer/sadan-ligger-landet/
[2] Se Dansk Naturfrednings rapport ’tal om landbruget’ for den fulde liste over konsekvenserne af landbruget; brug linket i fodnote 1.
[3]https://ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/fakta-om-drivhusgasser
[4]https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2018
[5]https://www.information.dk/indland/2018/10/hovedpunkter-regeringens-klimaudspil
[6]https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/lf-efter-klimaudspil-landbruget-slipper-ikke-for-let
[7]https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2018/november/lars-loekke-rasmussen-er-stolt-af-landbruget
[8]https://www.bt.dk/danmark/danmark-rutsjer-laengere-ned-paa-indeks-over-klimaindsats
[9]https://www.concito.dk/nyheder/regeringens-klimaudspil-er-ikke-rigtig-klimaplan