Landsforeningen mod svinefabrikker Svineindustriens manglende værdi for samfundet

Læs mere om foreningen, der samler lokalsamfund plaget af svineindustrien på landmodsvin.dk.

Den danske regering med Mette Frederiksen og fødevareminister Rasmus Prehn i spidsen hævder, ligesom Venstre har gjort under ledelse af både Anders Fogh, Lars Løkke og Jacob Ellemann Jensen, at det er livsvigtigt for dansk økonomi, at vi har en gigantisk svineindustri. Man hører altid det forjættende ord ”Milliardeksport”, når talen falder på den danske svineproduktion. Lad os dykke lidt ned i tallene og se på den betydning, svineproduktionen reelt har for dansk økonomi, og hvor stor en andel af den samlede danske eksport svineeksporten udgør.

Der produceres årligt ca. 32 millioner svin i Danmark, hvoraf mere end 90 % eksporteres. Ca. 18 mio. er slagtesvin og ca. 14 mio er smågrise, som sælges levende til opfedning andre steder. For øjeblikket sælges smågrisene med et tab på 100-200 kr pr. stk. i forhold til produktionsprisen. Afregningsprisen for slagtesvin på de danske slagterier var i januar 2022 ca. 8,- kr pr. kg. Til sammenligning kan det nævnes, at i 1985 var afregningsprisen ca. 13 kr pr. kg. Vi har i Danmark haft en inflation på ca. 100 % siden 1985. Regner man derfor 2022 prisen ud i 1985-kroner, svarer det til en øjeblikkelig pris på ca. 4,60 kr pr. kg. Da det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på en vare, tyder det stærkt på, at verdensmarkedet ganske enkelt er mættet med dansk svinekød i forhold til efterspørgslen. Det er naturligt med en stor variation i prisen på kød fra år til år. Men hvis der virkelig er efterspørgsel efter en vare, og hvis produktionen skal give nogen mening, må man forvente og formode, at udviklingen i salgsprisen i det mindste har samme tendens som inflationen set over en årrække.

 

Fordi prisen pr. kg er så lav, betyder det, at fortjenesten på hver enkelt gris er ekstremt lav. Dette er en af de væsentligste årsager til, at svinefabrikkerne hele tiden bliver større og større. Man bliver simpelt hen nødt til at have flere og flere grise for at få det til at løbe rundt. Og jo flere grise der bliver sendt ud på markedet, jo lavere bliver prisen. Prøv at gå ind på Landbrug og Fødevarers hjemmeside lf.dk – se under tal og analyser/statistik og noteringer. Der kan afregningsprisen for svinekød følges måned for måned mange år tilbage.

Den danske svineeksport løber ganske rigtig op i et milliardbeløb, nemlig ca. 34 mia kr. pr år. Men til sammenligning kan nævnes, at blot én enkelt af vores helt store virksomheder, Novo Nordisk, i 2020 omsatte for 126 mia kr, dvs. næsten fire gange så meget som hele den danske svineeksport. Novo Nordisk har desuden en langt større overskudsgrad, dvs. fortjeneste pr. solgt krone, end svineindustrien. Novo Nordisk’s overskud var i 2020 på ca. 54 milliarder kroner, hvilket giver en overskudsgrad på 42 %. Slagterigiganten Danish Crown, som de fleste danske svineproducenter leverer til, havde i 20/21 en global omsætning på 58 milliarder kr og et overskud på 2,2 milliarder kroner. Det giver en overskudsgrad på 3,7 %. Bemærk i den forbindelse at det kun er en del af Danish Crowns omsætning og overskud, der bliver skabt af den danske svineindustri. De 10 største virksomheder i Danmark havde i 2020 en omsætning på tilsammen ca. 450 milliarder kroner, mens den samlede danske eksport af varer og tjenesteydelser udgjorde ca. 1.250 milliarder kr. I det selskab blegner svineeksporten totalt og udgør kun ca. 2,8 % af den samlede danske eksport. Bemærk i denne forbindelse den lave overskudsgrad i svineindustrien. Endvidere svarer overskuddet for landbruget som helhed cirka til den samlede landbrugsstøtte; og svineproducenternes overskud er lavere end den støtte, de modtager.

Eftersom svinesektoren ofte fremhæves som dansk landbrugs flagskib, kan man få et rimeligt godt indtryk af svineindustriens manglende økonomiske værdi ved at sammenligne Danish Crowns overskud og selskabsskat med størrelsen af EU-tilskuddet på 6 mia. kr. Dertil kan man lægge de øvrige milliardudgifter for skatteborgerne relateret til svineproduktion f.eks. i forbindelse med øget iltsvind, resistente bakterier, tab af biodiversitet, tilskud til nye stalde, grænsehegn, naboers

luftvejslidelser og tab af ejendomsværdi.

Konklusionen af ovenstående er derfor i vores øjne, at regeringens og Venstres påstand om, at svineindustrien er særdeles vigtig for dansk økonomi, ganske enkelt ikke har hold i virkeligheden. Pga. de nuværende lave afregningspriser på slagterierne er det forventeligt, at resultatet for 2021/22 bliver endnu ringere end 2020/21, der oven i købet blev kaldt et godt år. Trods intensiv udvikling og forskning inden for svinesektoren og trods massiv politisk opbakning, så er og bliver danske svin et lavprisprodukt uden nævneværdig værdi for dansk økonomi, hvorfor det er uacceptabelt, at svineindustrien får lov til at gøre så stor skade, som tilfældet er.

I et højteknologisk og innovativt Danmark kan vi ganske enkelt bruge vores ressourcer og vores areal langt bedre end på at favorisere et omkostningstungt lavprisprodukt som svinekød. Dette kan produceres overalt i verden, endda tættere på forbrugerne til gavn for klimaet.

Forestil dig – bare som et tankeeksperiment – hvad der ville ske, hvis man hvert år investerede 5-6 milliarder kroner i innovation inden for ny teknologi i stedet for bevidstløst at give dem som hektarstøtte til produktion af bl.a. svinefoder. Forestil dig endvidere, at man nøjedes med at producere f.eks. 5 millioner grise årligt i Danmark. Så ville man stadig fint kunne dække vores eget forbrug, og det ville være en kæmpe gevinst for vores miljø og sundhed. Producenterne ville sandsynligvis opnå bedre priser, især hvis grisene blev produceret økologisk, hvilket ville skabe mulighed for reel dyrevelfærd. Tænk, hvor meget landbrugsjord, der kunne frigøres til natur, og dermed fremme den så skrantende biodiversitet, eller anvendes til dyrkning af fødevarer.