GMO-høring Skriv dit høringssvar om GMO - kort tid til deadline 17. december 2020

Regeringen har bedt om høringssvar til et lovforslag om godkendelse af GMO’er. Loven skal træde i kraft marts 2021.

Læs høringen her https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64638

Det er et stort demokratisk problem, at regeringen kun giver 17 dages svarfrist på en høring, der har potentiale til at forårsage store ændringer i dansk landbrug.

NOAH anbefaler alle med mulighed for at indsende høringssvar at gøre det. Vi har identificeret to udfordringer:

1. Regeringen fremhæver, at virksomheder, der søger om godkendelse af organismer til udsætning på vores marker (det vil blandt andet sige frø, såsæd og i dyreceller), kan bede om mørklægning af deres produktdata af konkurrencehensyn. Dette omfatter bl.a.:

• Fremstillings- eller produktionsprocessen, herunder metoder og innovative aspekter heri, samt andre tekniske og industrielle specifikationer, der er en fast bestanddel af denne proces eller metode, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden.

• Kommercielle forbindelser mellem en producent eller importør og ansøgeren eller indehaveren af godkendelsen, hvis det er relevant.

• Kommercielle oplysninger vedrørende ansøgerens indkøb, markedsandele eller forretningsstrategi.

• Oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning, identifikation og kvantificering af transformationsbegivenheden.

• Forædlingsmønstre og –strategier.

Selvom det således oplyses, at man ikke kan mørklægge oplysninger, som er vigtige for risikovurderingen, føler vi os ikke overbeviste om, at det ikke netop kan være tilfældet alligevel.

For det første fordi biotekindustrien netop påstår, at de produkter og metoder som de udvikler med de nye GMO-teknikker ikke indebærer risici, og at det derfor ikke er af vigtighed for risikovurdering. Hvis lovændringen fortolkes på den måde, kan det betyde, at biotekindustrien ikke skal give samfundet fuld adgang til data om deres produkter, herunder hvordan det er udviklet, eksempelvis hvorledes GMO-frø og GMO-såsæd blev udviklet. Vi vil som samfund ikke kunne få aktindsigt i de frø og såsæd, biotekindustrien sender ud på markedet i fremtiden – og på de fulde data om de GMO-produkter, som måske ender på markerne og i vores natur (1, 4, 5). Vi vil heller ikke kunne vide hvad vi lægger på vores tallerkner.

Helt konkret kan det betyde, at både informationer om metoden der anvendes i udviklingen af GMO-produkter (eksempelvis Crispr-metoden, som er den metode biotekindustrien satser hårdest på) og det endelige GMO-produkt, mørklægges, Produkter, som er udviklet med de nye genteknikker såsom Crispr, Talen, ODM m.fl., bliver uigennemsigtige.

Det kan for nogle NGO'ere være lidt vanskeligt at sige, om situationen generelt bliver værre eller bedre end i dag i og med høringsforslagene. Producenterne har hidtil haft en accept af, at de kan holde data hemmelige, selvom Udsætningsdirektivet ikke præciserede præcist, hvilke data det handlede om, men fra nu af har de ikke tilladelse til at holde testdata hemmelig, hvis det har betydning for risikovurderingen. Så det er en positiv ting. Men på selv samme tid er forslaget negativt, idet biotekindustrien nu udtrykkeligt har tilladelse til at udelade information om GMO-metoder og DNA-sekvenser m.m., uden at samfundet kan være sikker på, at der ikke er undtaget noget, der er vigtigt for risikovurderingen.

Ikke desto mindre kan det være klogt at skrive i høringen, at der også er positive elementer med gennemsigtigheds-reguleringen.

Men lige præcist på punktet angående GMO, er det et paradigmeskift, at man tillader biotek- og kemiindustrien at mørklægge data om deres GMO-metoderne, sekvensering og det endelige produkt (de 5 punkter indsat oven over). En industri, der igennem årtier, har vist sig først og fremmest at tænke på egen økonomi, frem for at bekæmpe klimaforandringer, sult og fattigdom.

Hvis vi ikke kan få aktindsigt i, hvilke GMO-metoder, der bliver anvendt, vil vi ikke kunne forstå årsag-virkningsmekanismerne bag de afgrøder, vi spiser, og som ender i vores natur (2, 3).

Det vil være at sætte demokratiet ud af kraft i forhold til fuld transparens i de organismer, som designes og som har virkninger på økosystemerne, og potentielt kan ændre alt levende liv (1). Denne høring er i sin essens paradoksal, idet den ønsker at give gennemsigtighed på mange andre områder, f.eks. pesticid-området, men så giver det los for netop de nye genteknikker, som kan ændre liv fra ét afkom til det næste. Hvordan kunne dette forslag mon ske?

2. I en anden sammenhæng har vi haft en dialog med den tidligere fødevareminister (1, 4).

Det tyder på, at denne aktuelle høring om et lovforslag, der gør det nemmere at mørklægge detaljer om GMO’er, kan være ét skridt i en proces, der generelt vil gøre det nemmere for biotekindustrier at markedsføre deres GMO-mikroorganismer direkte til landbruget uden om den nuværende omfattende GMO-regulering. GMO-reguleringen giver ellers god beskyttelse af forbrugerne og omfattende riskoanalyser. Gennemføres lovændringerne vil regeringen lette biotekvirksomhedernes vej til landbruget på et tidspunkt, hvor vi har langt mere behov for at styrke et økologisk, regenerativt landbrug i pagt med naturen. Med lovforslaget støtter regeringen forskere, som ikke nødvendigvis anerkender eller forstår at de præsente kriser (miljø, biodiversitet, klima, sundhed, økonomi/ulighed) er sammenhængende og skal løses i sammenhæng..

Her er linket til høringen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64638

Referencer:

1. se dokument "Brev til Fødevareministeren"

2. se dokument "Brev til Miljøministeren"

3. se Nyt Fokus side 28-31: http://www.nytfokus.nu/media/2134/nytfokus_16_web.pdf#page=28

4. se dokument "Brev fra Fødevareministeren"

5. se artiklen "Monsanto papers": https://noah.dk/nyheder/vi-maa-have-fuldstaendig-indsigt-i-industriens-…

For mere information, læs også Testbiotechs artikel om offentlighedsregulering: TBT_recommendations on changes of EU Regulation 178_2002 (1).pdf