Klimasvigt Regeringens landbrugsudspil er et knæfald for Landbrug & Fødevarer

Regeringens landbrugsudspil ligger helt på linje med det industrielle landbrugs interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Erhvervsminister Simon Kollerups udtalelse i forbindelse med udspillet vidner da også om en tæt relation:

»Vi skal nok huske jer, når vi går i gang med forhandlingerne. Vi er på hold sammen.«

Landbrug & Fødevarer har på det seneste kørt en kampagne for at få os til at forstå, at landbruget er mere end landbruget - underforstået at landbruget skaber en masse arbejdspladser i Danmark, og at det alt andet lige må være vigtigere end klimaet.

Og ja. Det kan godt være landbruget skaber arbejdspladser, men det ville det også sagtens kunne uden i samme ombæring at være så ødelæggende for naturen og klimaet. Der er masser af jobs i for eksempel flere mindre jordbrug, gartneri, frugtavl og udvikling og produktion af olie- og proteinholdige afgrøder. Vi skal bare turde gøre op med vores kødfikserede landbrug.

Klima og landbrug kan gå hånd i hånd

Et klimavenligt landbrugsudspil ville være at genoprette jord- og plantesystemerne gennem et regenerativt jordbrug og skovbrug, der kan øge kulstofbinding, jordfrugtbarhed og biodiversitet.

Første skridt hertil er at holde op med at nedbryde det organisk bundne kulstof ved at begrænse eller allerhelst ophøre med den hårde og hyppige jordbehandling og ved at ophøre med al afbrænding af biomasse og bioforgasning af halm og andre plantedele.

Sideløbende skal der laves forsøg med dyrkningsmetoder, der kan genopbygge det organiske materiale i jorden. 

Mange taler om bioøkonomien som en løsning, der kan sættes i værk, uden at vi behøver at reducere vores forbrug af produkter. Men også forbrug af biomaterialer vil lægge beslag på arealer og være belastende for klimaet og vi kan derfor ikke erstatte hele vores nuværende forbrug af plast og andre materialer med biomaterialer.

Og så skal Danmark indskrænke sit globale fodaftryk blandt andet ved at nedbringe eller helt eliminere import af afgrøder som soja, palmeolie, bomuld og biomasse til energi.

Fremtidens afgrøder bør være langt mere domineret af gartneri og frugtavl samt produktion af olie- og proteinholdige afgrøder, efterhånden som kosten både i Danmark og globalt ændres til at være overvejende vegetabilsk. 

Produktionen af disse fremtidens danske afgrøder skal understøttes med forskning i, hvordan hele vores fremtidige landskab bedst fordeles, så det tilgodeser en fremtidig produktion, der også er økonomisk bæredygtig for producenterne. 

Vi skal arbejde hen imod en reduktion i emissioner fra det danske jordbrug, der går langt ud over de 70 procents reduktion, som er vedtaget i Klimaloven. Derfor er der behov for masser af praktiske forsøg med regenerative jordbrugsmetoder. 

Men der mangler viden om, hvordan vi kan dyrke vores mad og samtidig genopbygge jordens frugtbarhed og biodiversitet. Biodynamisk og økologisk jordbrug, permakultur, og skovlandbrug peger i den rigtige retning, når det handler om at genopbygge jorden og tilbagebetale kulstofgælden. Alle disse metoder bør udforskes nærmere og kan forhåbentlig inspirere til løsninger, der kan bringe jordbruget tilbage på sporet. Der bør afsættes en stor pulje af statslige midler til at understøtte en sådan omstilling.

Landbruget kan blive meget mere end landbruget. Flere, mindre jordbrug vil give færre ødelæggende maskiner, mindre industri og langt flere jobs. Det kan blive et skønt, diverst og naturbeskyttende fag, der frembringer sund og dejlig mad og hjælper til at sikre en fremtid for vores børn og børnebørn. I stedet for som nu, at være domineret af klimafjendtlige, forurenende megafabrikker, der ødelægger vores alle sammens jord.

Det er der, vi skal hen - lad os nu komme i gang!

Konkrete anbefalinger:

• Den animalske produktion og arealet med enårige afgrøder skal begrænses markant og importen af foder skal ophøre.
• Produktionen skal indrettes efter en kostsammensætning med minimal klimabelastning og med minimalt arealforbrug (jfr. NOAHs og Frie Bønder-Levende Lands forslag i Future Nordic Diets).
• Der skal etableres flerårige græsarealer, der afgræsses efter metoder, hvor kulstoflagring fremmes. Det gavner samtidig biodiversiteten. Det er vigtigt for naturen med størst muligt areal til afgræsning, og det kan samtidig bidrage til kødforsyningen og evt. mælk.
• Produktionen skal omlægges til et regenerativt jordbrug, der kan genopbygge jordens humus. 
• Der skal udtages landbrugsjord til reetablering af både vådområder, tørre næringsstoffattige enge og skov. Udtagningen skal ske på en sådan måde, at der kan skabes større, sammenhængende naturområder bestående af skov, åbent land og moser/vådområder, der afgræsses ekstensivt af store græssere – helst hele året.
• Fjerne dræning og genetablere vådområder langs åer og på landbrugsjorde. 
• Dele af de udtagne områder kan i en periode eventuelt tilplantes med flerårige afgrøder, der høstes for at fjerne overskydende kvælstof. (Dette kan samtidig bidrage til at vi hurtigt kan udfase brugen af importeret biomasse - læs mere her).
• Der skal afsættes jord til dyrkning af plantefibre, dels til erstatning af importerede produkter baseret på bomuldsfibre, dels til erstatning af miljøbelastende plastprodukter.
• Der skal sættes en stopper for etablering af biogasanlæg baseret på gylle. De er dyre og fastlåser den miljø- og klimaskadelige husdyrproduktion på et højt niveau. (Læs mere om, hvorfor her)
• Landbrugsstøtten skal gøres afhængig af, at der iværksættes omstilling til ægte klimaneutralitet.
• Lovgivningen skal ændres, så kommunerne har mulighed for at sætte grænser for fortsat udvidelse af det industrielle landbrug.
• Finansiering af den forskning, der skal understøtte omstillingen, skal tilvejebringes ved at tage den fra alle de midler, der lige nu anvendes på forskning i teknologier, der blot levetidsforlænger den industrielle husdyrproduktion uden at levere den nødvendige reduktion i klimabelastningen.