kapacitet pr kørespor
Forskellige transportformer har forskellig kapacitet. Denne figur illustrerer hvor mange rejsende forskellige transportmidler kan transportere i et givent tværsnit pr. time (kilde: https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/2706944/ing_trafikrapport_sep2006.pdf)

Trafik Rapport om en ansvarlig miljø- og klimapolitik i den indenlandske persontransport

7. april 2020 · Kl. 11:04 Nyhed

Ingen bad om den, men hér er den 14. klimapartnerskabs rapport, nemlig om indenlandsk persontransport. Rapporten piller ved den hellige ko, nemlig den klima- og miljøskadelige bilisme.

Regeringen sætter kikkerten for det blinde øje, hvis den for persontransporten alene følger anbefalingerne fra Klimarådet.

Elbiler er nemlig blevet gjort til nærmest eneste løsning på persontransportens reduktion af CO2.

Os bag denne rapport er ikke imod elbiler som sådan. Tværtimod. Elbilerne skal snarest indtage deres plads i persontransporten. De er bare ikke så grønne, som det lyder som om, og de kan langt fra løse alle problemer i sektoren.

Klimarådet opgiver mulighederne for at persontransporten kan leve op til 70% reduktionskravet. Det synes vi er helt uambitiøst.

Med 10 helt konkrete forslag peger den 14. klimapartnerskab rapport på, hvad der skal til, så persontransporten kan

  • Komme i mål med de ønskede CO2-reduktioner

  • Skaffe os bedre luftkvalitet, mindre støj og større trafiksikkerhed

  • Mindske biltrængslen i by og på land

  • Bevare mobilitet, men den skal være grøn

Der mangler helt tydeligt et fokus på persontransport på landjorden i klimapartnerskaberne. Alt, der er fremme om persontransport, kommer meget ensidigt fra Klimarådet, som stort set ikke foreslår andet end elbiler.

Det foreslår NOAH og Rådet for Bæredygtig Trafik

1: Opgiv alle planer om nye motorveje, vejbroer og vejtunnelprojekter. Vi har store veje nok.

2: Udbyg tog- og bustrafikken og cykelstinettet over hele landet, så den kollektive trafik og cykeltrafikken bliver et attraktivt alternativ for flere bilister. Fuld fart på reparation og udbygning af skinnenet og signalsystemer. Flere letbaner i de store byer.

3: Halver billetpriserne i den kollektive trafik, og lav intensive kampagner for at benytte den kollektive trafik og cykel.

4: Stop for salg af nye privatbiler, der helt eller delvis bruger fossile drivmidler i 2025. For at stimulere overgang til elbiler bør beskatningsreglerne for køb af fossilbiler snarest genoprettes til niveauet i 2006. Fra 2006 til nu er den gennemsnitlige registreringsafgift per bil nedsat med cirka 53 procent.

5: Højere benzin- og dieselafgifter – 1 krone per liter per år i mindst 10 år.

6: Aftrap befordringsfradraget for bilkørsel over 10 år. De ekstra skatteindtægter bør bruges til forbedring af den kollektive trafik og cykeltrafikken. Særlige transportordninger bør oprettes i tyndt befolkede dele af landet.

7: Sænk hastighedsgrænsen på motorveje til 110 km/t, hvor den i dag er 130 km/t, og til 90 km/t, hvor den i dag er 110 km/t. Sænk hastighedsgrænsen på motorveje til 80 km/t alle steder, hvor støjbelastningen er stor. Danmark bør rette sig efter WHO-anbefaling om at sænke grænsen for vejstøj fra 58 decibel til 53 decibel.

8: Skattefri kørselsgodtgørelse i egen bil skal afskaffes, hvor der er andre transportalternativer.

9: Afskaf den dyre og miljøskadelige ordning med firmabiler til privatkørsel. Gratis/billig pendlerparkering ved arbejdspladser i store bysamfund bør beskattes som frynsegode med markedsværdien. Skal ikke gælde for handicappede bilister.

10: Byplanlægning med hovedvægt på at forkorte afstande ved at sikre, at boliger og arbejdspladser er stationsnære, og stimulere brugen af gang, cykling og kollektiv transport.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!