Husab mine aerial view
Husab minen i Namibia ©Hp.Baumeler via Wikimedia Commons

Euratom Ny publikation om atomkraft i EU

14. december 2022 · Kl. 10:34 Nyhed

NOAH har lavet en ny publikation Atomkraftens rolle i EU - Fokus på Euratom.

Publikationen præsenterer Euratom-traktaten, der blev til i 1957, dens rolle i udbredelsen af atomkraft, dens betydning for sikkerhed omkring atomkraftværker og dens rolle i forhold til forskning. Det følges op af en en kritisk vurdering af Euratom og fremtiden for traktaten, der modsat Rom-traktaten aldrig har været revideret. Endelig tegnes et billede af atomkraftens rolle i EU - nu og i fremtiden.

Publikationen er forfattet af Henning Bo Madsen med en bred målgruppe for øje. Vi har derfor distribueret oplysning om den til uddannelsesinstitutioner, højskoler mv.

Download publikationen her og se kilderne til den her.

NOAH har en lang historie med - og det vil sige imod - atomkraft. NOAH var med til at sætte OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft i søen i 1974.

Se OOA's historie her: https://www.atomkraftnejtak.dk/

I 2005 arrangerede NOAH sammen med en række andre organisationer det, der skulle blive den første af foreløbigt tre internationale konferencer om Euratom, The Euratom Treaty and Future Energy Options - Conditions for a Level Playing Field in the Energy Sector. http://energyintelligenceforeurope.dk/

Den næste konference, Energy Transition in Europe: Options for Constitutional Reform, var i 2018, og den seneste, Options for EU Treaty Change in the Energy Field, blev afholdt 10. november 2022.

Publikationen Atomkraftens rolle i EU - Fokus på Euratom er blevet til med økonomisk støtte fra Europa-Nævnet.

Støttet af Europa Nævnet

 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!