Unge mobiliseres til at arbejde for energidemokrati
Uddannelse for bæredygtig udvikling

Systemforandring Ny hjemmeside skal inspirere til meget mere og bedre aktivisme

Efter to års research og benarbejde har Friends of the Earth nu lanceret en hjemmeside med idéer til både undervisning, events og kampagner. Håbet er at udbrede kendskabet til de effektive metoder, som er blevet udviklet og afprøvet gennem projektet School of Sustainability.

21. september 2017 · Kl. 13:58 Nyhed

Vi kender alle begrebet "Think global, act local", men hvad betyder det i praksis og hvordan kan man f.eks. undervise i emnet eller skabe lokal mobilisering på globale problemstillinger? Disse og mange andre spørgsmål forsøger den nye hjemmeside Tools for System Change at besvare. Det gøres blandt andet ved at give helt konkrete eksempler på aktiviteter og metoder, som er blevet udviklet og efterprøvet af de 18 deltagende miljøorganisationer i undervisningsprojektet School of Sustainability

Udover at give idéer og inspiration til mobilisering og organisering, giver hjemmesiden også konkrete bud på aktiviteter til at arbejde med emner som biodiversitet, handel, klimaretfærdighed, magt og privilegier, økonomisk retfærdighed, energidemokrati, mad og landbrug, flygtninge og migration, ressourceretfærdighed & bæredygtighed og meget mere. 

Hjemmesiden er tiltænkt alle, der har brug for inspiration og idéer til deres arbejde med at skabe en bæredygtige omstilling af samfundet på alle planer. 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!