Analyse Naturbeskyttelse i EU's nye biodiversitetsstrategi

Vi glæder os over målene for beskyttede områder (BO) i 2030-strategien for biodiversitet og opfordrer medlemsstaterne til at støtte dem politisk, forpligte sig til at gennemføre dem på højeste niveau og etablere den nødvendige politiske styring. Strategien indeholder en forpligtelse til en mere effektiv implementering af naturbeskyttelse i de allerede beskyttede områder; at udvide netværket af beskyttede områder, så de udgør mindst 30 % af land- og havområder i EU, herunder at sikre, at der er bedre forbindelser herimellem og sikre, at mindst 10 % af EU's land- og havområder er "strengt beskyttede". Vi støtter i høj grad disse mål.

Forbedring af forvaltningen af beskyttede områder, og reel beskyttelse af alle eksisterende og nye beskyttede områder, er en vigtig prioriteret. 

Vi vil gerne understrege, at alle beskyttede områder har brug for bedre forvaltning for at opnå de mål der er sat. Det haster, og der er brug for en omfattende indsats for at styrke forvaltningen og den faktiske beskyttelse af både terrestriske og marine netværk i beskyttede områder.

Dette er essentielt for at forbedre bevaringsstatussen for de levesteder og arter, som områderne er upeget for.

De foreløbige resultater ifølge EU’s rapport om tilstanden af ​​naturen viser, at der stadig er lang vej før målet er nået. Arter, der er afhængige af agroøkosystemer, har en særlig dårlig bevaringsstatus og har brug for meget mere effektiv beskyttelses- og forvaltningstiltag.

For alt for mange af de eksisterende Natura 2000-områder er der stadig ikke vedtaget retningslinjer for beskyttelse eller områderne er ikke omfattet af forvaltningsplaner. Ofte findes bevarelsesforanstaltninger og forvaltningsplaner ikke, eller er ikke juridisk bindende, hvilket gør dem næsten meningsløse. I mange tilfælde er de ikke effektive, og selv når bindende bevaringsmål og -foranstaltninger vedtages, hverken implementeres eller håndhæves planerne og der mangler ofte finansiering. Alle medlemsstater er nødt til hurtigst muligt at gøre fremskridt og lukke hullerne på disse områder.

Beskyt mindst 30 % af EU's landareal og 30 % af EU's havareal ved lov, og integrer økologiske korridorer som en del af et ægte transeuropæisk naturnetværk.

Det fælles mål for de yderligere udpegninger bør være, at skabe et økologisk sammenhængende og repræsentativt netværk af beskyttede områder, der dækker hele spektret af økosystemer og deres karakteristiske biodiversitet, på tværs af EU's landområder og have.

Natura 2000-netværket er rygraden i dette netværk af beskyttede områder, og de resterende huller i netværket skal prioriteres. De yderligere udpegninger skal udføres efter en ensartet metode.

For at beskyttede områder kan tælle med i 30 %-målet, skal de overholde IUCN-definitionen om ​​beskyttede områder, dens ledsagende principper og fælles mål (1) og være effektivt forvaltede.



AEOB'er (Andre Effektive Områdebaserede Bevarelsesforanstaltninger) skal overholde den definition, der er aftalt i CBD-sammenhæng (Konventionen om Biologisk Diversitet), give forrang til naturen, hvor der er en konflikt, klart bidrage til effektiv og langsigtet beskyttelse og til etablering af et repræsentativt og økologisk sammenhængende netværk af beskyttede områder og overholde IUCN-kriterie 2 om AEOB'er for at blive talt med i målet for det beskyttede område.

Streng beskyttelse af mindst en tredjedel af EU's beskyttede områder, inklusiv alle de tilbageværende oprindelige og gamle skove i EU.

Der er brug for at definere kriterierne for streng beskyttelse ifølge IUCN-kategorierne 1 og 2 (2) og primært fokusere på ikke-interventions-forvaltning og beskyttelse af naturlige processer i stor skala, og sårbar biodiversitet og områder med højt kulstofindhold som skove og højmoser. Streng beskyttelse må udelukke alle udvindings- og habitatændrende aktiviteter. Kun aktiviteter, der er absolut nødvendige for bevaringsformålet og i overensstemmelse med områdets økologiske krav, skal tillades.

Deling af indsatsen mellem medlemsstaterne

Målene for de beskyttede områder skal nås både på nationalt og på biogeografisk niveau, da dette vil indebære en retfærdig deling af indsatsen mellem alle medlemsstater og afspejle den økologiske virkelighed i EU's biogeografiske regioner.

Dette holdningspapir er udarbejdet af Birdlife, Butterfly Conservation Europe, EUROPARC, Euronatur, FOEE, IUCN, TNC og WWF.

1 Retningslinjer for fastlæggelse af styringskategorier for beskyttede område, IUCN (2008) https://portals.iucn.org/library/node/30018

2 Rubricering af danske fredninger i IUCN-kategorier 1 og 2

Kategorierne kan oversættes til følgende på dansk:

la Naturreservat

Strengt beskyttet naturområde med særligt karakteristiske økosystemer, herunder geologiske eller fysiske forhold og/eller enestående arter. Disse områder forvaltes hovedsageligt med videnskabelige formål og for at sikre helt urørt natur.

lb Vildmarksområde

Store beskyttede naturområder hvor den naturlige karakter er bevaret. Området er uden permanent eller betydelig beboelse og skal være underlagt fredningsbestemmelser, der sikrer bevarelsen af den vilde natur.

II Nationalpark

Store naturområder, der administreres for beskyttelse af økosystemer og udfoldelse af friluftsliv og aktiviteter, der alle skal have miljømæssige og kulturelle formål.