Digitalt landbrug Mulighed eller bekymring?
I vores nye rapport skitserer vi, hvad det digitale landbrug er, og hvordan det fremmes under EU’s fælles landbrugspolitik, samt undersøger, hvilke muligheder og bekymringer dette giver anledning til. Til slut viser vi, hvordan agroøkologi er et levedygtig alternativ.
Landbruget har altid været en dynamisk sektor under konstant udvikling. I løbet af det seneste århundrede har det europæiske landbrug imidlertid gennemgået en hidtil uset industrialiseringsproces, der næres af successive, teknologiske innovationer, der har til formål at maksimere produktionens effektivitet. Udviklingen af tunge maskiner har reduceret arbejdsbehovet betydeligt, og fremme af kunstgødning, syntetiske pesticider og frøteknologier muliggjorde en indledende stigning i udbyttet af nogle få råvareafgrøder. En lignende historie om intensivering af husdyrsektoren har gjort det muligt at masseproducere kød- og mejeriprodukter.
Logikken bag disse teknologiske fremskridt har altid været, at landbrugerens overskud øges ved at maksimere landbrugsproduktionen, mens der kan produceres flere fødevarer til at brødføde en voksende verdensbefolkning. Men denne snævre logik ignorerer de bredere konsekvenser af det industrielle landbrugssystem og tager ikke højde for de iboende kompleksiteter ved fødevaresikkerhed. Afhængigheden af disse teknologier har tilskyndet til omfattende brug af agrokemikalier og energi samt produktion af monokulturer, hvilket har ført til forringelse af jorden, forurenet vand, skadet biodiversiteten, skabt skadedyrs- og sygdomsresistens og påvirket folkesundheden. Koncentration en af jordejerskab samt kontrollen over input- og downstream-markederne har presset landbrugernes fortjenstmargener og tvunget mindre producenter til at opskalere eller forsvinde fra sektoren, hvilket har bidraget til tendensen af migration fra landdistrikterne til byerne. Alle dette truer landbrugets fremtid, hvilket har ført til en voksende konsensus om, at der er behov for en væsentlig omstilling.
En af de mest fremtrædende løsningsmodeller, der foreslås af politikere og agroindustrien, er det digitale landbrug. Det præsenteres som en række nyskabelser, der tjener som universalmiddel mod den nuværende bæredygtighedskrise, som fødevare- og landbrugssektoren står midt i. De første forslag til den igangværende reform af EU’s fælles landbrugspolitik indeholder for eksempel et tværgående mål om modernisering af det europæiske landbrug gennem videndeling, innovation og digitalisering. Men innovation er ikke nødvendigvis ønskeligt i sig selv, og der er ikke blevet lagt megen kritisk vægt på de økonomiske interesser bag de digitale landbrugsløsninger, eller om de rent faktisk er passende for de udfordringer, vi står over for. Mens teknologierne er nye og komplekse, er der fare for, at innovationsmodellen stadig afspejler “operationsoptimering”, med fokus på de gammeldags teknologibaserede effektivitetsgevinster. Præsentationen af digitale landbrugsteknologier som en magisk løsning, afleder også opmærksomheden fra de grundlæggende årsager til den nuværende krise. Desuden overser dette fokus alternative innovationsveje såsom agroøkologi, som vil medføre bredere systemiske forandringer i retning af inkluderende fødevaresystemer, der beskytter klimaet og styrker biodiversiteten.
Find rapporten her.
