Mere natur i landbruget Kommentarer til Biodiversitetsrådet

Rapporten peger på de mulige konflikter i krydsfeltet mellem på den ene side behovet for mere plads til naturen, og på den anden side forbruget af for eksempel landbrugsprodukter og skovbrugsprodukter.

I den forbindelse savner vi en ramme for, hvordan vi kan give mere plads til naturen i Danmark uden at det sker på bekostning af andre landes natur. Danmark har jo eksempelvis et voksende forbrug af bioenergi, der importeres og et konstant kæmpestort forbrug af importeret foder. Vi opfordrer derfor Biodiversitetsrådet til klart at tilkendegive, at ansvaret for klodens biodiversitet ikke kun kan opnås ved at sætte mere plads til natur af i Danmark, men at den danske landbrugsproduktion og det danske forbrug af biomasse og andre biobaserede produkter sideløbende må reduceres.

Den store industrielle landbrugsproduktion må nødvendigvis sættes under en kritisk lup, både i forbindelse med dets indirekte negative påvirkninger for biodiversiteten, klimaet og miljøet, og ikke mindst i denne forbindelse på grund af dets enorme arealforbrug både i Danmark og globalt. Vi er opmærksomme på, at dette ikke ligger indenfor den afgrænsning I har valgt i denne rapport, men det virker ikke desto mindre besynderligt, at det ikke nævnes indledningsvist.

Vi opfordrer desuden rådet til at være åbne overfor at se og inddrage mulighederne i, at et regenerativt landbrug kan give bedre muligheder for biodiversiteten og bidrage til at skabe landskaber med sammenhængende biodiversitetskorridorer, herunder at nænsom afgræsning også i fredede områder kan bidrage til en produktion af animalske produkter. Det er dét, vi har beskrevet herunder.

Danmark kan og bør skaffe plads til mere natur i landbrugsområder

I 2022 optager landbruget 61 % af Danmarks areal, og ud af det bruges 75 % til dyrkning af foder til husdyr. At få mere plads til biodiversitet i Danmark vil nødvendiggøre omlægning af store dele i den danske landbrugsproduktion.

Et stop for intensiv husdyrproduktion på stald vil kunne frigøre store arealer der for tiden bruges til foderafgrøder, og landbrugsproduktionen må indrettes til en mere plantebaseret og ernæringsmæssigt sund kostsammensætning, med en markant begrænsning af den animalske produktion (jfr. NOAHs og Frie Bønder-Levende Lands forslag i Future Nordic Diets).

Samtidig må plads til natur i Danmark ikke øges på bekostning af andre landes natur, da Danmark allerede har verdens fjerdestørste økologiske fodaftryk, og det største i Europa. Den største bidragyder til det danske økologiske fodaftryk er kødproduktion og kødforbrug.

Ifølge den Europæiske forskningsorganisation EASAC’s rapport: Regenerative agriculture in Europe, A critical analysis of contributions to European Union Farm to Fork and Biodiversity Strategies (https://easac.eu/projects/details/regenerative-agriculture/), er en nedre tærskel på omkring 20 % af halvnatur-habitater i landbrugslandskaber afgørende for bevarelsen af biodiversiteten. Working landscapes need at least 20% native habitat — University of Canberra Research Portal. Til sammenligning står der i Biodiversitetsrådets 2022-rapport, at det er nødvendigt at 4 % af landbrugsarealet senest i 2023 skal henlægges til naturvenlig drift.

EASACs rapport indeholder en række gode eksempler på tiltag, der kan øge biodiversiteten i landbrugslandskaber og dermed nedsætte påvirkning af naturen fra presfaktorerne næringsoverskud, arealstørrelser og naturfremmede stoffer. Samtidig kan flere af tiltagene bidrage til kulstoflagring. Af de mange forslag er NOAH kun enig i dem der ikke indebærer intensiv dyrkning og brug nye GMO’er.

 

Omlægning af arealer med monokultur

Eksempler på hvordan naturindhold kan fremmes:

• Omlægning af agerjord til græsarealer - Landbrugsarealer og deres omgivelser har ofte en lav biodiversitet på grund af forstyrrelse af jorden, brug af pesticider, brug af kemiske næringsstoffer m.m. Ved omdannelse til ekstensivt græsland kan der sås lokale arter af græs og urter, og der kan skabes plads til insekter, spindlere mm. Områderne bør afgræsses ekstensivt.

• Minimering af jordbearbejdning er en del af regenerativt jordbrug - mens jordbearbejdning i konventionelt dyrkede marker fortrænger eller dræber de millioner af bakterier, svampe og insekter, der indgår i en sund jordbiologi. Langvarig brug af dyb jordbearbejdning kan forvandle sund jord til et livløst vækstmedium, der er afhængig af kemiske input for at opnå produktivitet.

• Anvendelse af dækafgrøder. Anvendelse af dækafgrøder tilskyndes for at øge biodiversiteten i landbrugsarealer. Bunddækket kan have en betydelig indflydelse på diversiteten og mængden af leddyr.

• Undgå pesticider - insekt-, svampe- og ukrudtsmidler. Pesticider rammer alle vildtlevende organismer. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, bier, fugle, små pattedyr, fisk, andre vandorganismer og livet i jorden. De kan påvirkes ved direkte eller indirekte anvendelse, f.eks. ved afdrift af pesticider, afstrømning til lokale vandområder eller grundvandsforurening.
  
   

Omlægning på landskabsniveau

• Genopretning af økosystemer. På landskabsskala vil genopretning af økosystemer omfatte genopretning af landskabselementer som f.eks. bufferzoner, flodkorridorer, hække, permanente græsarealer osv. En sådan genopretning kan mindske behovet for pesticider på dyrkningsarealer og dermed støtte overgangen til bæredygtigt landbrug ved at øge heterogeniteten i monotone landbrugslandskaber og ved at genoprette jordstrukturen, især den vandholdende evne.

• Levende hegn kan med tiden blive artsrige biotoper – og de kan indgå i sammenhæng med andre hegn, småbiotoper eller skove. De sammenhængende landskaber er til stor gavn for mange dyr, planter og insekter. Eksempelvis benytter flere arter af flagermus ledelinjer på deres vej imellem dagophold. Målet er at skabe sammenhæng imellem levesteder og derigennem opnå mere robuste artsbestande.

• Opnåelse af en mosaik på landskabsniveau, der indeholder halvnaturlige habitater og finkornet diversificering af dyrkningsarealer, er nøglen til at fremme biodiversitet i stor skala i både konventionelt og økologisk landbrug. Mange arter har brug for forskellige habitattyper i løbet af et døgn, en sæson eller i løbet af deres livscyklus; derfor er det ofte kombinationen af disse elementer, der i særlig grad fremmer biodiversiteten og økosystemtjenesterne.

I EASACs rapport indgår bilag med dokumentation for resultater af omlægning

EASAC’s rapport: Regenerative agriculture in Europe, A critical analysis of contributions to European Union Farm to Fork and Biodiversity Strategies, indeholder bilag med en oversigt de indsamlede undersøgelser og dokumentation for effekten af tiltag til at opnå større biodiversitet i dyrkede områder.

Bilag /Appendix 3b Evidence about the effects of selected regenerative agriculture practices on various aspects of biodiversity (farm scale)

Bilag /Appendix 4 Evidence table for showing examples of diversification of agroecosystems at three major spatial scales (within-crop, between crops, landscape scale) and their effects on biodiversity, ecosystem services and yield



 

Oprethold regulering af nye GMO’er under Udsætningsdirektivet 2001/18/EC

Man skal vedblive at risikovurdere de nye GMO-metoder, der er udviklet til brug i det åbne system. Det er nødvendigt for at undgå spredning og for at undgå kontaminering af de hjemmehørende organismer. Nye-GMO’er kan have både kendte egenskaber – eksempelvis være pesticidresistente – men kan også have ukendte egenskaber. Erfaringerne med eksisterende GMO-organismer har vist, at de kan forurene naturen og kan krydse med vilde arter, og dette er et problem hvis man ikke også fremover miljø- og risikovurderer planter mm. udviklet med de nye-GMO metoder. https://cban.ca/gmos/issues/contamination/ En genmodificeret raps blev aldrig dyrket i Schweiz, end ikke på forsøgsbasis, men er i dag almindelig langs jernbanespor i Schweiz, og glyphosatresistent ris har krydset med vild ris og produceret langt flere kimplanter. https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0114477