Biomass power off International protest mod biomasselobbyen, der mødes til konference i København
I forbindelse med konferencen "Biomass PowerON" i København [1], der starter i morgen onsdag den 15. september, protesterer europæiske miljøorganisationer mod den industrielle afbrænding af træbiomasse i stor skala og mod den greenwashing af denne destruktive industri, som dominerer samfundsdebatten.
++++++++++++++++++++++++++
Fotomulighed
Onsdag den 15.09.21 kl. 9:00 foran Scandic Copenhagen Hotel, Vester Søgade 6, 1601, København.
++++++++++++++++++++++++++
På vegne af et internationalt netværk imod afbrænding af træ i energisystemerne vil aktivister fra NOAH og Global Aktion (Danmark), ROBIN WOOD (Tyskland) og Biofuelwatch (Storbritannien) demonstrere foran hovedindgangen til industriens konferencehotel i det centrale København. De har også planer om at uddele greenwashingprisen “Burning Wood Award” til en lobbyist fra branchen.
EU’s eget forskningsinstitution, JRC, er ikke er i tvivl om, at afbrænding af biomasse er skadeligt for klimaet og biodiversiteten. Men samtidig arbejder industrien og politikerne fortsat på at øge afbrændingen af træbiomasse og præsentere dette som en løsning i forbindelse med udfasningen af kul og den forværrede klimakrise.
I hele EU tegner skovtræ sig allerede for 37 % af al energi, der er klassificeret som vedvarende energi, hvilket er mere end vind-, sol-, tidevands-, bølge- og geotermisk energi tilsammen [2].
Desværre anvender Danmark og Storbritannien allerede biomasse i stor stil i energimixet, men det kan blive værre endnu. Eksempelvis står Tyskland i øjeblikket over for en beslutning om, hvorvidt man vil anvende teknologien i industriel skala eller ej.
"Biomass PowerON-konferencen bringer energiselskaber og leverandører af træbiomasse sammen. Mellem kaffe og kage networker de om, hvordan de kan promovere klimaskadelige aftaler med stater om omstilling fra fossil energi til bioenergi. Den slags aftaler er nemlig økonomisk meget lukrative. Industrien får enorme tilskud og afgiftslettelser til at brænde træ fra skove og plantager. Disse offentlige midler må og skal i stedet reserveres til at fremme brugen af klimavenlige teknologier som geotermi samt vind- og solenergi. Hundredvis af forskere har tidligere advaret mod den uansvarlige brug af træ til energiproduktion. Og det gør vi også: Denne klimaskadelige politik skal stoppes!", siger Bente Hessellund fra NOAH.
Konferencen samler de største navne i branchen. Programmet omfatter oplæg fra talere fra de danske energiselskaber Hofor og Ørsted samt Drax Group, der driver verdens største biomassekraftværk i England. Både Ørsted og Drax importerer store mængder træpiller fra værdifulde skove i Estland, Letland og det sydøstlige USA.
Siim Kuresoo fra Estlands Naturfond advarer om konsekvenserne af træpilleeksporten til Ørsted, Drax og andre energiselskaber: "I Estland ser vi en kraftig stigning i skovrydningen, som ikke engang de mest værdifulde urskove er beskyttet imod. Træpiller og træflis fra vores land kan under ingen omstændigheder betragtes som et bidrag til klima- og miljøbeskyttelse."
Heather Hillaker fra Southern Environmental Law Center i USA siger: "Både Drax og Ørsted brænder træpiller produceret af Enviva, en producent i det sydøstlige USA. Det er træpiller fremstillet af hele træstammer, hvoraf mange kommer fra rydning af ældgamle skove i en region, der er udpeget som et globalt hotspot for biodiversitet. På den måde ødelægges vores skove og levesteder for vilde dyr. Oveni skades lokalbefolkningens sundhed af luftforurening og træstøv fra træpillefabrikkerne. Denne branche er alt andet end ren."
Den danske virksomhed Hofor køber en del af deres træflis fra den brasilianske Amazonas-delstat Amapá. Hofor's brasilianske leverandør, Amcel, driver plantager med eukalyptus der. Ifølge Fader Sisto Magro, der er ansat i Pastoral Land Commission CPT og menneskerettighedsaktivist, blev plantagerne etableret på bekostning af småbønder, som i årevis har forsøgt at få deres jord tilbage. Fader Sisto Magro advarede om, at brasiliansk tømmereksport til Danmark ville være vand på møllen for præsident Bolsonaro og hans programmer for ødelæggende overudnyttelse af skovene [3].
Energiselskaber som Onyx og EnBW og træpilleproducenter som Enviva presser i øjeblikket sammen med lobbygrupper som "mForum for Sustainable Wood Energy" på for at få offentlig støtte i Tyskland til at omlægge kulfyrede kraftværker til træpiller. Nøjagtigt som vi så i Danmark for 10 år siden. Sådanne investeringer vil fastholde en energiforsyning baseret på forbrændingsteknologi - og dermed føre til store emissioner fra afbrænding langt ud i fremtiden. Investeringer bør derimod kun anvendes til at udbygge energiforsyningen med emissionsfri teknologier som geotermi eller sol- og vindkraft.
"Skaderne på skovene, klimaet og biodiversiteten som følge af industriel afbrænding af træ i stor skala kan ikke ignoreres. Der er intet miljø- eller klimavenligt ved afbrænding af biomasse. I stedet for lobbyisme og greenwashing-arrangementer som her i København kræver vi en større indsats for at beskytte skovene og en klimavenlig energiomstilling," siger Jana Ballenthien fra ROBIN WOOD.
For yderligere information, kontakt:
NOAH: Bente Hessellund, tlf.:+45 2929 4527, bente@noah.dk
ROBIN WOOD: Jana Ballenthien, skovrådgiver, tlf.: 0049 40 38089211 (kan nås ved at omdirigere til mobiltelefon på stedet), wald@robinwood.de
Biofuelwatch: Almuth Ernsting, Co-Director, Tel: +44-131-6232600, biofuelwatch@gmail.com
Nyheder om morgendagens aktion også på Twitter: @robin_wood, @noah_dk
Billeder af begivenhederne kan ses i morgen formiddag på www.robinwood.de og www.noah.dk
Kilder:
[1] fortesmedia.com/biomass-poweron-2021,4,en,2,1,12.html
Yderligere links:
Rapport fra Europa-Kommissionens Forskningscenter (JRC) om anvendelsen af træbiomasse til energiproduktion i Europa, januar 2021: https://forestdefenders.eu/wp-content/uploads/2021/03/JRC-study-biomass-study-overview_final.pdf
Åbent brev fra 500 videnskabsfolk til præsident Biden og andre statsoverhoveder om at stoppe afbrænding af træbiomasse og ikke at betragte den som vedvarende: https://www.dropbox.com/s/hdmmcnd0d1d2lq5/Scientist%20Letter%20to%20Biden%2C%20von%20der%20Leyen%2C%20Michel%2C%20Suga%20%26%20Moon%20%20Re.%20Forest%20Biomass%20%28February%2011%2C%202021%29.pdf?dl=0
Websteder for de involverede ngo'er
ROBIN WOOD: www.robinwood.de
NOAH: www.noah.dk
Global Aktion: www.globalaktion.dk
Biofuelwatch: www.biofuelwatch.org.uk