Landbrug Inddrag de faktiske udledninger af drivhusgasser i klimaforhandlinger
Regeringen er nødt til at inddrage hele landbrugets faktiske udledninger af drivhusgasser i forhandlinger med Folketingets partier om en klimaaftale. Dette indlæg er udgivet på Altinget 18.8.2020 sammen med Frie Bønder Levende Land, Det Fælles Bedste, Global Aktion, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening
Produktion af foder til landbrugets dyr lægger beslag på cirka halvdelen af Danmarks areal, og alene svineproduktionens klimabelastning svarer til mere end halvdelen af hele Danmarks officielt opgjorte udledninger på cirka 50 millioner tons.
Udformningen af en ambitiøs dansk klimapolitik må derfor inddrage overvejelser om fremtiden for den danske husdyrproduktion, herunder og ikke mindst svineproduktionen.
Der er stor forskel på de faktiske og de officielt vedtagne tal for Danmarks klimabelastning. Således er den danske svinesektor reelt ansvarlig for mere end 26,5 millioner tons drivhusgas (CO2-ækvivalenter) om året, mens de officielle tal for hele landbrugets udledning kun er 10,6 millioner tons.
Det er de officielle tal, som indberettes til FN, men det er naturligvis de faktiske udledninger, som øger den globale opvarmning og afgør vores børns og børnebørns fremtid.
Faktisk klimabelastning er stor
Tal fra Landbrug & Fødevarer har gjort det muligt at beregne blandt andet den danske svineproduktions faktiske udledninger.
En rapport fra World Resources Institute, rekvireret og delvist betalt af Landbrug & Fødevarer, viser, at belastningen er på mindst 13,5 kilogram CO2-ækvivalenter per kilogram svinekød, når hensyn tages til Danmarks store eksport af smågrise.
Ganger man dette tal med Landbrug & Fødevarers tal for den årlige produktion af svinekød (1.966.200 tons i 2018), er resultatet mere end 26,5 millioner tons CO2-ækvivalenter. Dette regnestykke er offentliggjort i et debatindlæg i Altinget den 24. juni.
Den faktiske klimabelastning, som skyldes den nuværende svineproduktion, er ikke alene langt større end de officielle tal for landbrugets samlede udledning. Den er også større end de 22,7 millioner tons, som Danmark i 2030 maksimalt må udlede, hvis regeringens klimaplaner skal realiseres.
Klimabelastningen fra svineproduktionen er endvidere så stor, at det kan være vanskeligt at rumme den indenfor gængse politiske overvejelser. Klimarådets i øvrigt rimelige forslag til gradvis forøgelse af afgifter på udledning af drivhusgasser til et ensartet niveau på 1.500 kroner per ton CO2-ækvivalenter i 2030 vil således betyde, at svinesektoren til den tid, såfremt den forsat har samme størrelse, skal svare en årlig afgift på knap 40 milliarder kroner.
Ministre er nødt til at handle
Vi er opmærksomme på de forbehold overfor grøn skattereform, som fremgår af Klimaaftalen af 22. juni.
Vi forstår også de tekniske vanskeligheder ved eksempelvis at indregne det kulstof, der ikke længere kan aflejres i skov, regnskov og savanne, som nu er under plov til produktion af soja til danske svin.
Danmark bør imidlertid kunne stå ved den klimapåvirkning, som skyldes virksomhed, der bidrager til Danmarks bruttonationalprodukt, eksempelvis produktion af svinekød. Vi bør ærligt kunne anerkende omkostningerne ved landbrugets økonomiske aktiviteter.
I et brev, som er afsendt fredag, har vi derfor opfordret klimaminister Dan Jørgensen (S) og fødevareminister Mogens Jensen (S) til at inddrage svinesektorens og hele landbrugets faktiske udledninger af drivhusgasser i de forhandlinger med Folketingets partier om en klimaaftale, som nu skal finde sted.
Den nødvendige klimapolitik må naturligvis omfatte en anden praksis for fodring af vores landbrugsdyr, men først og fremmest må den indebære en betydelig reduktion i produktionen af svin.