Industriforskning har vundet indpas i Danmark og globalt set Hvordan CRISPR blev omstøbt til ”præcist som naturen”.
Danske bioteknologivirksomheder og kapitalfonde som Novozymes og Novo Nordisk Fonden har nu opnået at fremme deres virksomhedsinteresser i den nye GMO-form CRISPR som "bæredygtigt" - til danske universiteter, politikerne og magteliten.
Dette ses blandt andet ved, at danske studerende bliver undervist i CRISPR som et vigtigt redskab til at bekæmpe sult, fattigdom og klimatilpasning. Samtidig omtaler mainstreammedier de nye GMO-metoder som verdens redningskrans. [1]
Desværre er bioteknologiens quickfix langt fra at være det columbusæg, som de giver udtryk for. Siden 2013 har biotekvirksomhederne arbejdet sammen med fødevare- og sprøjtegiftgiganten Monsanto Bayer, der blandt andet er kendt for pesticidparate, gensplejsede afgrøder med tilhørende sprøjtegift: glyfosat, også kendt under salgsnavnet Roundup. De står også bag neonikotinoider, der skader bestøvende insekter, blandt andet honningbier, som ved kontakt med giftstoffet får problemer med at navigere. Stofferne mistænkes for at være en vigtig faktor bag insektdøden i Europa. [2]
Novozymes og Novo Nordisk Fonden må derfor nu anses for at være noget andet end neutrale videnskabelige velgørere, men i stedet regnes som værende på linje med Monsanto Bayer. [3]
I fagbladet Ingeniøren skriver DTU-fødevareinstituttet at CRISPR kan bidrage til præcis og hurtig udvikling af nye plantebaserede fødevarer. [4] Men Monsanto-Bayer ejer patenter [5] til de GMO'er de promoverer og vil dermed kunne opnå udstrakt kontrol over udviklingen af det danske landbrug. [6]
Vi er nødt til at gøre op med de skæve fortællinger om fremtidens madsystem, som artiklen er et udtryk for. I NOAH mener vi, at der i stedet er brug for madsuverænitet, som er lokalbefolkningers ret til sunde og kulturelt tilpassede fødevarer, der er produceret ved hjælp af økologisk sunde og bæredygtige metoder, og til at definere deres egne fødevare- og landbrugssystemer. Dette står i modsætning til det nuværende fødevaresystem, hvor virksomheder og markedsinstitutioner kontrollerer over 60 % af det globale fødevaresystem.
Vi har i stedet brug for et jordbrug, der vægter mangfoldighed, retfærdighed og respekterer naturen. [7] Der skal sættes en stopper for patenter på afgrøder og dyrehold, GMO'er skal ikke ud i naturen og vi skal have udførlige forbrugeroplysninger på vores mademballage. Når CRISPR anvendes i cellernes arvemateriale opstår der mange fejl i cellens gener, så metoden er ikke sikker, men det er der ingen af forskerne fra DTU-fødevareinstituttet der nævner. [8][9] Heller ikke et eneste ord er nævnt i artiklen om patent-rettighederne på såsæd, planter og dyr, der tilgår bioteknologivirksomhederne, hvis vi deregulerer CRISPR og de andre nye GMO-metoder. [6][9]
Det er dybt bekymrende!
***
Referencer
[1] https://www.berlingske.dk/virksomheder/novo-nordisk-fonden-aabner-kontroversiel-debat-saadan-skal
[2] https://www.ipswichma.gov/DocumentCenter/View/11328/How-Neonics-Can-Kill-Bees?bidId=
[3] https://www.dr.dk/nyheder/penge/novozymes-indgaar-milliardaftale-med-monsanto
[4] https://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=e388faf9-05f9-40e3-82a1-c82bf71b3f5e&utm
[5] https://patents.google.com/patent/EP2301354A3/en
[6] https://www.testbiotech.org/node/2772
[7] https://www.unep.org/news-and-stories/story/beginners-guide-sustainable-farming