Jord til Lynetteholm Hvor skal det komme fra?
NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik har udarbejdet vedhæftede analyse vedrørende fremskaffelse af jord til etablering af Lynetteholm.
Fremskaffelse af 80 mio. tons jord til etablering af Lynetteholm vil kræve en trafikpolitik, der sætter vejanlæg, tunnelanlæg og parkeringskældre i centrum i stedet for bæredygtig trafik og københavnernes miljø og trivsel. Det vil f.eks. være helt i modstrid med ”Socialdemokratiets vision for omstilling af trafikken og transporten til gavn for miljø og mennesker i København”.
Bygning af p-kældre er tillige så dyre, at prisen for byggerier vil blive væsentligt fordyret og derved være i modstrid med ønsker om billigere boliger. Hvis man for at forstå omfanget af behovet for jord til etablering af Lynetteholm tager udgangspunkt i parkeringsanlæg på Posthusgrunden så skal der til etablering af Lynetteholm skaffes jord svarende til 196 store underjordiske parkeringsanlæg til 1520 biler.
I alt ca. 297.000 biler.