Transport Genopret beskatningen af benzin- og dieselbiler og sæt afgifterne op på benzin og diesel

Danmark har som bekendt ingen egentlig bilproduktion, men vi har alligevel en magtfuld billobby. Derfor er det, med hjælp fra landets dygtigste mediefolk, lykkedes at få nedsat bilafgifterne til ukendelighed gennem de seneste 20 år. 

Fra 2001 til 2017 er registreringsafgiften per bil i faste priser nedsat med cirka 55 procent. Alene i perioden fra 2006 til 2017 er nedsættelsen på cirka 53 procent (Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 – side 57. https://www.skm.dk/media/1730618/Skatteoekonomisk-redegoerelse-2018.pdf og https://www.skm.dk/media/1732746/Kapitel-3.xlsx - figur 3.2).  

Hvordan er det gået til?

Her lidt om, hvordan det er sket. I 1993 var beskatningen af personbiler sådan, at der blev betalt 105 procent i afgift af de første 34.000 kroner – det såkaldte knækpunkt – og 180 procent af beløb derover. I 2002 var knækpunktet 57.400 kroner. 

Afgiftslettelser siden da betyder, at knækpunktet nu er oppe på 197.700 kroner. Og afgiftssatsen er nu 85 procent mod før 105 procent. Over knækpunktet er satsen sat ned fra 180 procent til 150 procent. Disse ændringer giver meget store afgiftslettelser for alle personbiler.

En stor favorisering af el-biler, som det er gennemført i Norge, er ikke ønskeligt. Den har eksempelvis medført, at benyttelsen af den kollektive trafik falder kraftigt til fordel for el-biler.

Ydermere blev der vedtaget en afgiftsændring af V, K og DF med virkning fra 2007, som betød store afgiftslettelser, idet der blandt andet blev givet et fradrag i afgiften på 4.000 kroner for hver kilometer bilen (på papiret) kørte længere end 16 kilometer literen og 18 kilometer literen for dieselbiler.

Det gjorde stort set små biler afgiftsfrie – bortset fra en minimumsafgift på 20.000 kroner. Bilsalget eksploderede.

Concito har beregnet, at ændringerne betød en årlig fremtidig nedsættelse af afgiftsprovenuet på omkring ti milliarder kroner. Nu er de nævnte yderst lempelige regler for reduktion af registreringsafgiften dog ændret lidt.

Efter en lovændring i 2017 gives nedslag på 4.000 kroner per kilometer, som bilen (på papiret) kører mere end 20 kilometer literen for benzinbiler og 22 kilometer literen for dieselbiler.

Afgiftslettelser

Under Lars Løkke Rasmussens seneste regeringer blev bilafgifterne nedsat i finanslovsaftalerne for 2016, 2017 og 2018. Det betød store afgiftslettelse på store og mellemstore biler. Som eksempel blev en BMW, 7 serie 249.200 kroner billigere.

Afgiftslettelserne har naturligvis betydet, at salget af biler er eksploderet siden 2007. I 2018 blev der nyregistreret cirka 218.500 personbiler. Finansministeriet skønner, at tallet vil stige til cirka 222.000 personbiler i år og i 2020 til cirka 225.000 personbiler. De allerfleste vil være benzin- og dieselbiler. 

Efter de seneste afgiftslettelser også for de store biler er eksempelvis salget af de stærkt energislugende SUV'er røget i vejret. 

Samtidig begunstiges fossilbilerne af, at afgifterne på benzin og diesel er blevet fuldstændig udhulet gennem de seneste årtier. For eksempel er benzinafgiften kun cirka 1,30 kroner højre end i 1990. 

Og hvis benzinafgifterne var blevet opreguleret i takt med takststigningerne i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet siden 1980, skulle benzinen koste mere end 40 kroner per liter. Den ligger omkring 11 kroner per liter.

El-biler begunstiges af generelle afgiftsnedsættelser

Alle de nævnte afgiftslettelser gælder for alle personbiler, uanset om de kører på benzin, diesel eller el.

For el-biler er der gennemført yderligere afgiftslettelser. Der er for øjeblikket og i 2020 et bundfradrag på 400.000 kroner for el-biler. Det giver de store el-biler (for eksempel Tesla Model S og X) meget store (203.000 kroner til 259.000 kroner) afgiftslettelser. 

Der gives et fradrag i registreringsafgiften på 40.000 kroner ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 og på 77.500 kroner ved registrering i 2020.

Disse regler betyder, at små og mellemstore el-biler ikke betaler nogen afgift i år og næste år. Kun de største el-biler betaler en beskeden afgift. 

Der er vedtaget nogle indfasningsregler, der vil indebære, at el-biler gradvist frem til 2023 – fornuftigvis – skal overgå til de generelle afgiftsregler, der som nævnt er stærkt nedsatte gennem de seneste 12 år.

El-biler vil efter disse regler også få fradrag i registreringsafgiften i forhold til deres energieffektivitet. Jo flere kilometer på en kilowatt-time, jo større reduktion af registreringsafgiften.

Brugere af el-biler nyder endvidere godt af lav ejerafgift og billig strøm. Siden 2010 og indtil udgangen af dette år har operatører af ladestandere fået godtgjort deres elafgift på 88,4 øre per kilowatt-time. Derfor har operatører kunnet tilbyde billig strøm til el-bilerne.

For tiden kan du eksempelvis tegne et abonnement hos Clever, der giver dig frit forbrug af el for kun 399 kroner om måneden. En sådan ordning med flatrate lægger på ingen måde op til ansvarlighed i bilbrugen endsige i brugen af elektricitet.

El-biler er ikke løsningen i sig selv

En god måde at motivere borgere til at købe el-biler på vil være hurtigt at tilbagerulle de ovennævnte, meget store afgiftslettelser, der er gennemført siden 2006 for benzin- og dieselbiler. 

Samtidig skal afgifterne på benzin og diesel gradvist øges til et niveau, der sikrer, at det er fordelagtigt at vælge el-biler frem for fossilbiler.

Men el-biler skal, som det også er besluttet med indfasningsreglerne, gradvist pålægges de samme afgifter som andre biler, for det kræver store ressourcer og er stærkt forurenende at producere el-biler og deres batterier. Og de løser hverken problemer med trængsel, parkeringspres, støj (over 40 kilometer i timen er dækstøj dominerende), trafikulykker eller luftforurening med partikler fra bremser og dæk. 

Den begunstigelse af biltransporten, vi har set gennem mange år gennem de lave afgifter på biler og brændstoffer, befordringsfradrag efter kilometer uanset areal- og miljøbelastning, gratis p-pladser ved arbejdspladser og konstante udvidelser af vejarealet har gjort det så attraktivt at pendle i bil, at der nu i pendlertrafikken i gennemsnit kun er 1,05 person per bil.  

En stor favorisering af el-biler, som det er gennemført i Norge, er ikke ønskeligt. Den har eksempelvis medført, at benyttelsen af den kollektive trafik falder kraftigt til fordel for el-biler.

For pendlerture drejer det sig om et fald på 82 procent. Derved forringes passagergrundlaget for en ordentlig fælles transportservice yderligere, og pladsforbruget med mere til kørsel og parkering stiger.

Man må også huske, at omkring 40 procent af danske husstande ikke har bil. Det er dem, der er rigtig nøjsomme og miljøbevidste på transportområdet, og de bør støttes. Men de må lide under konstante stigninger i taksterne, mens det er blevet billigere og billigere at bruge bil.

Og servicen indskrænkes, busruter lukkes, eller driften reduceres, og passagererne må leve med de belastninger af forskellig art, som den kraftige biltrafik påfører dem. Busserne kan eksempelvis ikke komme frem på rimelig vis på grund af den kraftige biltrafik. 

Nødvendig reduktion i klimapåvirkningen

Genopretning af beskatningen af benzin- og dieselbiler til niveauet før 2007, højere afgifter på benzin og diesel vil dæmpe transportsektorens udledninger. Uden den slags tiltag er det umuligt at efterleve miljø- og klimamålsætninger på transportområdet,

Forhøjelse af afgifterne på fossilbiler og drivmidler vil reducere salget af nye fossilbiler, indtil nysalget efter planerne helt skal stoppe.

Folk vil også køre mindre og mere besindigt, købe el-biler eller vælge kollektiv transport eller cykel. Den kollektive trafik må samtidig udbygges, og billetpriserne sænkes. 

Alle disse tiltag vil kunne begrænse biltrafikkens store miljøbelastninger og mindske trængslen, så der ikke konstant kræves naturødelæggende og ressourcekrævende udbygning af vejnettet til næsten tomme biler samt p-anlæg.

Helt i tråd med den målsætning om 70 procent reduktion af klimabelastningen sammenlignet med 1990, som alle partier – bortset fra Nye Borgerlige – har bekendt sig til.

Artiklen har været bragt på altinget.dk