Vi har få år Forstå klimapanelets seneste rapport
Med FN's klimapanels seneste og sjette statusrapport om klimaændringerne kan ingen længere være i tvivl: Verden har kun få år tilbage at handle i, hvis vi skal undgå en opvarmning på mere end 1,5 °C. Det er den grænse, klimapanelet har sat som niveauet for at undgå farlige klimaændringer, hvor udviklingen ikke kan vendes. Rapporten er lang og teknisk, men her præsenterer NOAH tre korte videoer, så du kan blive klogere på hovedkonklusionerne.
I NOAH arbejder vi for omgående klimahandling og for klimaretfærdighed. Samfund over hele verden bærer byrden af rige landes overforbrug af verdens ressourcer. Klimaretfærdighed betyder, at vi tackler klimakrisen samtidig med, at vi gør fremskridt i retning af ligestilling for alle og beskytter menneskerettighederne. Mange mennesker rundt om i verden påvirkes allerede nu ved, at deres boliger og levebrød bliver ødelagt. Det betyder ret til udvikling og vækst i det globale Syd, samtidig med at det globale Nord nedsætter forbrug og arbejder for modvækst.
Find videoerne her.