Traktat om virksomheder og menneskerettigheder FN’s menneskerettighedsråd baner vejen

Civilsamfundsorganisationer og lande, inklusiv EU, støttede præsentationen og den fortsatte process. Det betyder, at arbejdsgruppens fjerde session vil finde sted i oktober, som planlagt.

Anne van Schaik, kampagnemedarbejde ved Friends of the Earth Europe siger:

"Vi sætter pris på EU’s erklæring om FN-traktaten. Takket været pres fra civilsamfundet og berørte mennesker og samfund lever FN-traktaten stadig og vil forhåbentlig snart kunne sikre retfærdighed for alle, der er ofre for virksomheders overtrædelser af menneskerettighederne.”

I juni 2018 vil udkastet til traktaten blive præsenteret. Arbejdsgruppens næste session vil foregå i Geneve fra d. 15.-19. oktober.

På søndag kan du høre mere om traktaten.

Baggrund:

Alle er lige for loven. Siger man. Men det er langt fra gældende, når det kommer til internationale virksomheder. Der findes lovgivning og en vis grad af håndhævelse deraf, når virksomheder indgår i korruption eller svindel. Men når det gælder menneskerettigheder, specielt uden for EU’s grænser, accepterer og understøtter vores regeringer et system, hvor virksomheder ikke holdes ansvarlige for deres involvering.

Problemet med virksomheders ansvarsfralæggelse har aldrig været mere presserende, end det er i dag. Hvert år bliver hundredvis af miljøforkæmpere og forsvarer af landrettigheder slået ihjel, fordi de agter at beskytte deres samfund og levebrød fra store private investeringsprojekter. Akut handling er nødvendig for at komme de voksende risici mod menneskerettighedsforkæmpere til livs for at undgå flere mord og trusler.

Tiden til handling er inde. I juni 2014 stemte FN’s menneskerettighedsråd for en resolution, der skal udvikle en traktat om virksomheder og menneskerettigheder. Resolutionen etablerede en FN-arbejdsgruppe, som har til opgave at udvikle en bindende traktat. Siden 2014 har arbejdsgruppen afholdt tre årlige sessioner, hvor stater, NGO’er og virksomheder har diskuteret konturerne af den fremtidige traktat. Til næste session i Geneve senere på året begynder reelle forhandlinger om udkastet til en traktattekst.

Meget er på spil. Traktaten vil kunne blive den første internationale bindende aftale, som kan sikre at virksomheder i mange forskellige sektorer respekterer menneskerettighederne igennem deres aktiviteter, hvor end de opererer.

Mange lande - i særdeleshed lande i det Globale Syd - har været vidne til virksomheders frie lejde når private aktører forårsager dødsfald, kvæstelser, miljøødelæggelser, tab af land og leveveje uden at tilbyde nogen form for kompensation. Hvad enten man mindes Trafigura’s giftige affaldsdumping i Elfenbenskysten, svindel med udledninger i den tyske bilindustri, AngloGold Ashanti’s bidrag til konflikter i Congo, 50 års olieødelæggelse i Nigeria forårsaget af Shell, TOTAL og ENI eller palmeolieindustrien i Indonesien eller Colombia, så har disse situationer én ting til fælles: svigtende virksomhedsregulering eller regeringers utilstrækkelige håndhævelse af loven; regeringer som synes at skulle sætte deres borgeres basale rettigheder først.

Mange regeringer finder det svært at agere alene, når det angår at indskrænke internationale virksomheders aktiviteter, specielt fordi de frygter at virksomheder i så fald vælger at flytte deres aktiviteter og jobs andetsteds. Europæiske regeringer må derfor udnytte denne unikke mulighed ved at samarbejde for at skabe en international bindende traktat, der forlanger, at virksomheder udfører rettidig omhu med hensyn til menneskerettigheder, og som sikrer retfærdighed og retssikkerhed, hvis mennesker lider skade som følge af udnyttelse eller andre farlige virksomhedspraksisser, om nødvendigt i virksomhedens hjemland.

Desværre har europæiske lande trukket FN-traktatprocessen i langdrag og brugt en lang række årsager som begrundelse for ikke aktivt at deltage i udarbejdelsen af traktaten. EU har år efter år givet udtryk for deres prioritering af implementeringen af FN’s ikke-bindende Vejledende Principper om Menneskerettigheder (UNGPs), og at en bindende traktat derfor ikke er nødvendig for at løse virksomhedsrelaterede menneskerettighedssager. Dette standpunkt betyder ikke kun, at EU ignorerer det faktum, at disse ikke udelukker hinanden, men det illustrerer også en vis politisk selvmodsigelse angående virksomhedsaktiviteter. EU har gjort sig stor umage for at udvikle hård lovgivning i form af handels- og investeringsaftaler, der giver særrettigheder til investorer (bl.a. investeringsbeskyttelsesmekanismerne ISDS og ICS), alt imens der næsten ingen prioritering er af international lovgivning omkring overtrædelser fra selvsamme virksomheder, når det gælder menneskerettigheder.

Selvom budgettet for den næste og fjerde session om traktaten er fastsat inden for FN, er det stadig usikkert, hvilken holdning EU’s medlemslande vil tage, når det angår selve planlægningen af denne session. Fremtiden for FN-traktaten bliver diskuteret 8. marts i Menneskerettighedsrådet i Geneve, og alle øjne er rettet mod EU: Hvilken fremgangsmåde vil EU-repræsentanter vælge? Vil de prøve at hindre processen? Eller vil de sætte handling bag ord og blive en region, der kan være stolte af at være forkæmper for menneskerettighederne?

Danmark har indtil videre ikke deltaget i processen og var ikke til stede til den sidste session i Geneve i efteråret. Men det er ikke for sent. Det er derimod bydende nødvendigt at Danmark udvikler et forhandlingsmandat og støtter aktivt op om udviklingen af traktaten.

Vores regeringer kan ikke længere vende ryggen til når uansvarlige virksomheder er involverede i menneskerettighedskrænkelser i udlandet. Det kan vi ikke længere acceptere, og derfor er en internationalt bindende traktat, som gør en ende på virksomheders frie lejde højest nødvendigt.

[1] http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/WGTransCorp/Pages/IGWGOnTNC.aspx