Det Europa, vi ønsker Fællesskab og kvalitet kan stoppe overforbruget

Man kan kalde det et tøjbibliotek. Det fungerer nemlig på samme måde som et almindeligt bibliotek, bare med tøj. Når man er med i The Clothing Club (TCC), kan man låne tøj en måned af gangen. Dermed får man adgang til en rigdom af tøj fuld af krop og sjæl. Her er det naturligt at give og modtage gode råd om tøj.

“Vi taler ofte med hinanden om, hvad der sidder rigtigt og passer godt sammen, men også om hvorfor vi vælger og bruger bestemt tøj. Vi bruger tøj til at reflektere over os selv, og lærer på den måde hele tiden nye sider af også selv”, fortæller Saskia Kjellström, der står bag (TCC).

Udover at være et tøjbibliotek er TCC også et socialt fællesskab.

“Mange unge har det dårligt og isolerer sig. De er tarvelige mod hinanden i stedet for at arbejde sammen og hjælpe hinanden. Hvis vi vil skabe håb om en bedre fremtid, skal vi samarbejde og inkludere alle.”

Mindre forbrug - bedre kvalitet

Saskia mener, at vores forhold til pris og tøj er blevet forvredet.

“Vi tror, at det skal være virkeligt billigt, fordi sådan er det i butikkerne. Men det er kun fordi, den globale konkurrence presser priserne ned og udnytter en masse mennesker, som har meget dårlige forhold. Dem som syer vores tøj, bør have værdige liv og rimelige løn- og arbejdsforhold. Det har de ikke i dag. Producenterne af tøj er blevet vænnet til høj profit og forbrugerne til lave priser.” 

“Vi overproducerer tøj helt vildt. Forbruget af tøj i EU nedbryder miljø, klima og mennesker uden for EU: Bomuldsdyrkning er vandkrævende, og pesticidforbruget er højt. Syntetiske stoffer som polyester og akryl er lavet af olie. Vi skal producere mindre, men i bedre kvalitet. Lige nu er kvaliteten af meget tøj så dårlig, at det bliver smidt ud efter få ganges brug, uden at det kan genbruges. Dårligt tøj brændes, uden at det bliver genanvendt, fordi der kun findes meget få recirkuleringssystemer,” siger den 28-årige tøjentusiast.

Et stop for overforbruget vil ifølge Saskia ikke skade arbejderne.

“Tøj skal holde længe, og materialerne skal være gode. Mindre men bedre tøj vil ikke betyde færre arbejdstimer, fordi det tager tid at sy kvalitet. Jo mere jeg selv syer, jo mere bliver jeg indigneret. Der er så meget håndværk i tøj, så det gør mig trist, at folk vil gå i så dårligt tøj. Vi har fået et forkvaklet forhold til tøj, og vi påskønner ikke længere håndværket. Folk forstår ikke, hvad det koster af tid at lave godt tøj.”

EU bør stoppe dumping af tøj

EU bør have mere fokus på tøj, mener Saskia og peger på, at kun det bedste genbrugstøj sælges i genbrugsbutikkerne her i Europa. Resten sendes til de fattige lande, hvor det forstyrrer deres tøjindustri. Hun understreger, at tøj fra lokale traditionelle skræddere ikke kan sælges, når markedet oversvømmes af billigt genbrugstøj. Dumpning af tøj i det globale syd er med til at øge deres affaldsproblemer, fordi meget tøj ikke kan komposteres.

“Et par sneakers skaber mere forurening end en plastikpose. Alligevel er tøj et næsten overset problem,” siger Saskia.

“Inden for alle andre områder er der masser af recirkulering, men der er næsten ingen tiltag fra EU for at finde måder at genanvende tøj og tekstiler. De få projekter, som tøjindustrien har sat i søen, er alt for få i forhold til problemets omfang.”

Navn: Saskia Kjellström  Alder: 28 år  Uddannelse: Kaospilot  Drivkraft i oprettelsen af The Clothing Club

Opgør med konkurrencementaliteten

Saskia peger på, at det er et problem, at markedet ekspanderer uden at tage lokale forhold i betragtning. Udover at være kritisk over for vækstsamfundet er hun også skeptisk over for værdierne om, at mennesker skal være smukke, perfekte forbrugere. Alt for mange får angst og depression, mener hun.

TCC er på mange måder et oprør mod både vækst- og konkurrencesamfundet, og individualismen. Som eksempel på at det er fællesskab og opbygning af mennesker frem for konkurrence, der præger stemningen i TCC, nævner hun, at der ikke er noget prøverum.

“I TCC går vi rundt i undertøj og prøver tøj, og vi fortæller hinanden, hvis noget sidder mega godt. For mange er det en frihed. Det kræver åbenhed og lyst til både at møde nye mennesker og undersøge nye sider af sig selv, at føle sig godt tilpas i TCC,” fortæller Saskia.  

“Det er dumt at lade tøj ligge ubrugt i et klædeskab år efter år og at konkurrere mod hinanden i stedet for at samarbejde.”

Saskia peger på, at hvis man vil forandre noget, er det vigtigt at organisere sig. Hun mener, at man sætte sig ind i at forstå, hvilke problemer andre har, og aktivt gøre noget for at løse dem.

Støtte til ”aktivistiske igangsættere” kan betale sig

Både i Danmark og EU er det svært at være igangsætter, hvis det man gør, skaber andre værdier end penge, mener Saskia. Hun kalder det at være ”aktivistisk igangsætter” og fortæller, at TCC gør rigtig meget, som samfundet har gavn af. Klubben skaber social sammenhængskraft, og den gør mange af de ting, som politikkerne ønsker sig på miljø- og klimaområdet. Men samtidig er det rigtig svært at løbe sådanne projekter i gang, og måske bliver TCC aldrig økonomisk bæredygtig uden støtte fra det offentlige, tænker Saskia. 

Det offentlige kunne hjælpe med et centralt beliggende lokale eller et digitalt datasystem til at håndtere medlemmerne, foreslår Saskia. Det offentlige burde også skabe bedre mulighed for at få stipendier for ”aktivistiske igangsættere”, som både vil lave forretning og gøre noget godt for samfundet.

“I det mindste burde der være en dialog mellem igangsætterne og de lokale myndigheder om, hvordan et samarbejde kunne fungere i praksis. Når Århus har en ambition om at være bæredygtig, hvorfor så ikke kontakte unge mennesker for at høre, hvordan de kan bidrage?” spørger Saskia.

EU kan hjælpe med at opbygge et system, som skaber bedre rammer for dem, som ikke absolut vil have et traditionelt arbejde, mener Saskia. Når man er havnet i en A-kasse, er der et stort pres for, at man tager et hvilket som helst job uanset indhold. Men der findes ikke mange jobs, som matcher både bæredygtighed og mode, som er det, Saskia ved noget om. Hun fortæller, at hvis igangsættere ikke viser en høj, stabil indtægt efter syv måneder i en A-kasse, så er der ingen forståelse for dem.

“Støtte til modige unge aktivistiske initiativtagere betaler sig for samfundet. Der er mange unge, som har lyst til at gøre noget godt for miljø, natur og samfund, også selvom det ikke giver en høj indtægt. Men de taber lysten, når det er så svært,” siger Saskia.

Lige som det offentlige driver almindelige biblioteker, kunne de også drive tøjbiblioteker. ”De burde teste det, prøve et år, og se hvad der sker. Tænk på, hvor mange borgere, der har brug for tøj til konfirmation og fester. Men det vil jo reducere tøjhandlernes salg… I det mindste burde EU føre en politik, som får tøjindustrien til at ændre kurs, så den kan overleve i fremtiden,” siger Saskia.

Mød andre unge

	Giv iværksættere, der skaber miljøløsninger, bedre muligheder Tore fra det innovative arbejdsfællesskab Grobund har startet en produktion af tang, som kan erstatte eksempelvis kød. Han mener, at EU burde være bedre til at støtte op om unge, som eksperimenterer med nye, bæredygtige løsninger.
	Klimavenlige og sunde bygninger kræver rene materialer og kvalitet Bygninger er Danmarks største energislugere. Ressourcer går tabt, når bygninger rives ned. Og mineraluld og andre byggematerialer er energikrævende at producere, skaber dårligt indeklima og meget af det, bliver ikke genbrugt. Det vil Marie Maarbjerg, der er tømrerlærling, lave om på. Hun mener, at EU burde skabe bedre incitamenter for at efterisolere bygninger med gode og rene materialer.
	Unge jordbrugere kan bidrage til bæredygtig omstilling Små, lokale jordbrug kan være et positivt redskab i en bæredygtig omstilling. Sammen med sin kæreste Katrine har Anders med en beskeden startkapital skabt et lille, økologisk jordbrug, som understøtter naturens egne processer.
	Mere viden om bæredygtighed, tak EU når ikke sit mål om en bæredygtig fremtid, medmindre befolkningen får mere viden om, hvordan man kan leve bæredygtigt, mener Lene Dahl fra økosamfundet Himmerlandsbyen. Netop økosamfund er et godt sted at få mere viden, fordi indbyggerne lever miljøvenligt og beskytter naturen. Hun ville ønske, at EU gjorde mere for at fremme skolebørns grønne dannelse, og at EU fjernede nogle af de forhindringer, som økosamfund løbende støder på.
	Landbrugsstøtten favoriserer storproducenter Mange unge ønsker mere miljøskånsomme måder at forvalte jorden på og starte deres eget, men både uddannelse, finansiering og afsætningsmuligheder er domineret af det konventionelle landbrug. Det understøtter EU. Nikolaj Thomsen er en af de få, der har fået mulighed for dyrke egne grøntsager med miljøskånsomme landbrugsmetoder og lokal afsætning.