NOAH støtter op om et nyt manifest EU’s praksis til godkendelse af pesticider må revideres

Baggrund

EU-Kommissionen er i gang med at revidere pesticidlovgivningen. Det sker i forbindelse med en proces der skal forenkle EU’s lovgivning. Samtidig vil EU’s komite til godkendelse af pesticider inden udgangen af 2018 afgive deres anbefalinger til, hvordan pesticider godkendes.

EU’s pesticidregulering prioriterer udtrykkeligt beskyttelse af mennesker og dyrs helbred samt miljøet. Det understøttes af forsigtighedsprincippet, der skal sikre, at bestanddele af eller produkter fra pesticider, der findes på markedet, ikke skader mennesker, dyr og miljø. Men regelsættet implementeres ikke ordentligt, og systemet tillader at private interesser kommer forrest.

Der er stærke interesser i spil. For eksempel udfører industrien deres egen kontrol af sikkerheden af deres produkter, og de er i høj grad indblandet i at designe metoderne til vurdering af risici.

I ekspertpanelet i the European Food Safety Authority (EFSA), som står for den endelige godkendelse af produkter, ses personer der har økonomisk forbindelser til den agrokemiske industri. Et eksempel på industriens metoder til at undergrave udsagn fra videnskaben, blev set i forbindelse med en retssag i USA om glyphosat og kræft (The Monsanto Papers). Det viser nødvendigheden af, at holde industrien ude af forhandlingerne, når det gælder kontrol og afprøvning af sikkerhed, risikovurdering og risikostyring.

Vi ser et kollaps i biodiversitet i landbrugsområder og tegn på skade af generel sundhed, herunder en støt stigning i hormonrelaterede kræftformer. Systemet fejler også når det gælder fødevaresikkerhed for de kommende generationer. Biodiversitet, bestøvere og jordens frugtbarhed er grundsten i et produktivt og resilient landbrug.

Løsninger

Det er nødvendigt med en fuldstændig reform af de eksisterende systemer til vurdering og styring af risici af pesticider, og dette er formålet med manifestet som er initieret og udformet af “CITIZENS FOR SCIENCE IN PESTICIDE REGULATION”. I formuleringen af manifestet er der lagt vægt på stringent og juridisk holdbare formuleringer.

Befolkningens helbred, miljøet og et bæredygtigt landbrug skal prioriteres

Et pesticid skal kun godkendes hvis der ikke er risici for mennesker, dyr og miljø. Derudover skal anvendelsemetoden bedømmes til at være sikker. Hvis der findes et mere sikkert alternativ skal det anvendes.

Det eksisterende direktiv for bæredygtig brug af pesticider skal respekteres: Pesticider må kun bruges når alle andre ikke kemiske alternativer er forsøgt uden held. EU-kommissionen, der fungerer som administrator, skal operere transparent og tilregneligt og beslutningsprocesserne omkring emnet skal være offentlige.

For at landmændene skal undgå konkurrence på et unfair grundlag, er Kommissionen nødt til at forbyde import af produkter, der indeholder rester af ikke-godkendte pesticider, eller som indeholder pesticidrester, der overskrider de tilladte grænseværdier.

Beslutningstagerne skal have adgang til fuldstændige data uden skelen til industrihensyn

Afprøvning af pesticiders sikkerhed skal foregå på uafhængige laboratorier - ikke i pesticidindustrien. Udgifterne må dækkes af fonde, hvor midlerne kommer fra industrien. Afprøvningerne må ledes af en uafhængig styregruppe såsom EFSA.

For at undgå udvælgelse af favorable data, skal alle planlagte tests og undersøgelser registreres inden de udføres.

De eksperter, der er involverede i risikostyring, skal underkastes klare politikker og regler vedrørende interessekonflikter. Bånd til kommercielle interesser vil ekskludere dem fra deltagelse. Retningslinjerne for risikovurdering skal på forhånd revideres af uafhængige forskere. Personer med forbindelse til industrien, må ikke deltage i projekter, der designer eller evaluerer metoder til risikovurdering.

De data der danner udgangspunkt for om et pesticid skal godkendes, skal opdateres med størst mulig hastighed, da effekter som immuntoksicitet, hormonforstyrrelse og udviklingsneurotoksicitet, ikke er tilstrækkelig dækket, og påvirkningen af miljøets økosystemer er kraftigt undervurderet.

Dokumenter, der leveres fra industrien i forbindelse med ansøgning og godkendelse, skal kun godkendes, når alle nødvendige data, inklusiv peer reviewed publikationer vedrørende helbred og miljøpåvirkninger fra pesticidet, er leveret.

Al indhold af pesticider, der sælges og anvendes, skal testes og vurderes for afgørende påvirkninger (fx mutagenicitet, carcinogenicitet, toksicitet og hormonforstyrrende effekt) både for mennesker, dyr og også arter der ikke udgør målet.

Cocktail-effekten af pesticidrester, som EU’s borgere udsættes for, skal indregnes når den ”sikre” daglige dosis kendes. Indtil det er indført, skal der bruges en sikkerhedsfaktor på 10. Dette skal også gælde ved beregningen af et acceptabelt niveau for pesticider i miljøet.

Det skal være muligt for beslutningstagere, offentligheden og videnskabssamfundet at analysere soliditet og effektivitet af tiltagene. Derfor skal alle data fra tests af pesticider offentliggøres på internettet.

De enkelte landes myndigheder skal udføre uafhængig efter-godkendelse. Udgifter til denne monitorering skal dækkes af en fond der betales af pesticidindustrien.

Konklusion

Hvis reformerne bliver gennemført, og metoderne til risikovurdering bliver grundigt tjekket, vil et antal pesticider, der tidligere var bedømt som sikre, sandsynligt vise sig at være til skade for befolkningens helbred og/eller miljøet. I så fald, skal de forbydes eller begrænses.

Reformerne vil betyde et højere niveau af beskyttelse af vores helbred og miljøet. Det store antal ikke-kemiske alternativer, der er baserede på økologiske metoder, vil samtidigt stimulere innovation i landbruget i en mere bæredygtig retning. Det kan betyde større fødevaresikkerhed, ikke kun i nutiden, men også i fremtiden, da de grundlæggende betingelser for landbruget: biodiversitet, jordens frugtbarhed og vandkvaliteten, beskyttes.

“CITIZENS FOR SCIENCE IN PESTICIDE REGULATION”

Læs mere om manifestet: www.citizens4pesticidereform.eu