EU formandsskab Et opgør med et hensynsløst ressourceforbrug
NOAH sendte d. 3. juni 2025 et brev til klimaministeriet i Danmark hvor vi bad dem om at arbejde for at EU indfører en lov der sikrer, at hver borger i EU maksimalt bruger 5 tons ressourcer pr. år. Danmark har nemlig formandskabet for EU frem til slutningen af 2025 og har derfor mulighed for at sætte dagsordenen.
Vi gjorde det fordi at udvinding og forarbejdning af ressourcer er en af årsagerne til alle de mest presserende udfordringer vi står over for, herunder global opvarmning, tab af biodiversitet, vandmangel, forurening og social uretfærdighed.
Og ressourceforbruget er ekstremt ulige fordelt. En dansker bruger i gennemsnit 25 tons ressourcer om året og EU forbruger allerede mellem 70 % og 97 % af de ressourcer, der er tilgængelige for hele verden, inden for de planetære grænser. EU’s såkaldte grønne omstilling kan yderligere øge ressourceforbruget.
Mens EU har indført nye regler og love for at imødekomme klima- og biodiversitetskriserne, er der et afgørende hul i den nuværende europæiske lovgivning om ressourceforbrug.
Der er derfor behov for en ny EU-lov med videnskabeligt baserede og bindende mål for ressourcereduktion.
Læs brevet her.