Dansk vandmiljø mistrives er randzoner løsningen?

Uden drastiske indgreb kommer Danmark aldrig til at opfylde EU`s vandrammedirektiv, hvis målsætning er at skabe et bedre vandmiljø, 8. klasses-praktikant Jacob Russell undersøger, om randzoner kan være en effektiv måde at formindske pesticider, kvælstof og andre næringsstoffer i vandet.  

Af Jacob Russell, 8. klasses praktikant i NOAH

61 procent af Danmark er mark, hvor der er masser af åer og vandløb, der løber igennem. Hvis gødning og pesticider havner i vandet, vil det blive transporteret videre ud i fjorde og have. Derfor er der brug for lovgivning til at regulere området. Desværre er der flere landmænd, der ikke overholder retningslinjerne. Hvis der ikke er nogen, der holder øje med dem, kan de blive ved med det.

Jan Henningsen fra Noah har i flere år fløjet med drone for at undersøge, hvordan åer og vandløb har det, "Forrige år fløj jeg med drone ved Elverdamsåen i bunden af Isefjorden. Her kunne man se nogle landmænd der respekterede randzonerne og andre der ikke gør det”. Jan er bekymret for det danske vandmiljø og påpeger, at randzoner kan spille en central rolle. 

Problemet med at gøde og bruge pesticider er, at ikke alt bliver optaget af afgrøderne på marken. Det som ikke optages af afgrøderne, havner andre steder og skader miljøet og de organismer som lever der. Især hvis de havner i vandet, kan det have store konsekvenser for dyrelivet. Flere af dyrene kan blive forgiftet af pesticiderne og de meget høje koncentrationer af næringsstoffer resulterer i algeopblomstring, som senere resulterer i iltsvind. Pesticiderne kan også havne i drikkevandet. Faktisk har størstedelen af de aktive vandboringer, der er blevet testet i Danmark, rester af pesticider i sig. I 13,2 procent af prøverne, var grænseværdierne for pesticider i drikke- og grundvand overskredet.

Denne negative udvikling er ikke gået politikerne forbi. Politikerne vedtog på EU-niveau et vandrammedirektiv allerede i 2000. Et velkendt værktøj, som politikerne bør tage i brug for at nå målene i vandrammedirektivet, er en 10 meter randzone, ligesom lovgivningen krævede det i 2011 i Danmark. En sådan lovgivning kunne sikre, at vandløb og søer (på over 100 m2) kunne få en randzone på 10 meter. Staten skal selvfølgelig betale for ekspropriation af jorden. Når jorden til randzonerne er reserveret, så kan der eksperimenteres med beplantning af forskellige vækster, som både opfylder formålet med at beskytte vandmiljøet, samt bidrager til at øge biodiversiteten.

Biodivers bufferzone

Når du skaber en gødnings- og sprøjtefri zone mellem mark og vandmiljø, så er en bufferzone blevet oprettet. Den holder mange af næringsstofferne og pesticiderne på afstand, og formindsker det, der når frem til åen eller søen. Planterne i randzonen optager en betragtelig del af næringsstofferne, hvilket selvfølgelig varierer med hvilken art det er og hvor kraftig vækst de har. Plantebæltet i randzonen kan naturligvis ikke optage alle næringsstofferne, da mængden af gødning på mange danske marker er massiv, men med et 10 meter bredt plantebælte, vil rigtig mange af næringsstofferne udnyttes af træer, buske, urter og græsser i randzonen til deres egen vækst og formering. 

Planterne har selvfølgelig også en kæmpe rolle for biodiversiteten i randzonen. Så hvis målet er at få en mere artsrig natur, er det også værd at overveje hvilke planter der skal være der, da de har en stor indflydelse på dyrelivet i området, både på land og i vandet. Randzone-planterne bør altså dække to ligeværdige formål, nemlig sikre et sundere vandmiljø, ved at beskytte det mod afløb fra marken, samt understøtte en højere artsdiversitet.For optimal biodiversitet er det værd at overveje, at have en strategi for tilplantning, som prioriterer arter, der både øger randzonens effektivt og biodiversiteten. Derfor er det vigtige at overveje, hvilke arter man ønsker at etablere i randzonen, så den får en god start.

Alle kan være med til at støtte genindførelse af randzoner

Hvis du er enig i, at der skal indføres obligatoriske 10 meter randzoner i Danmark, er der herunder nogle forslag til aktive handlinger du kan foretage dig:

-    Kontakte en miljøorganisation og spørge ind til randzoner og om det er noget de kæmper for.

-    Hjælpe Jan og NOAH med at dokumentere, hvordan vandløbene har det, der hvor randzonerne respekteres og der, hvor de ikke gør. 

-    Gå online for at starte en positiv debat om randzoner. 

-    Bakke op om andre som er fortalere for randzoner.

-    Huske at underskrive erklæringer der kræver randzoner indført i Danmark.

 __________________________________________________________________________________________

Kilder

https://kalundborg.dn.dk/departments-media/5912/2012_aarsmoede_1b_aarsberetning_3.pdf

https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-landbrugsorganisation-tager-fejl-om-randzoners-effekt

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Kronvang_oplaeg.pdf

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Kronvang_slides.pdf

https://www.dn.dk/nyheder/nye-tal-den-danske-kvaelstofindsats-er-gaet-i-sta/

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=30807