Nej til en Nordhavnstunnel til 2,8 mia. kr. Den vil undergrave miljøvenlige trafikløsninger
NOAHs kommentarer til lovforslaget kan opsummeres til: Spild ikke 2.871 millioner gode kroner på en vejtunnel på en kilometer.
Vejtunnelen, der primært bygges til næsten tomme pendlerbiler (1,05 person i gennemsnit pr. pendlerbil) vil kraftigt stimulere folk til at bruge bil i stedet for cykel og kollektive trafikmidler.
Derved undergraves også brugen af den metrolinie, som er under bygning til Nordhavn.
Vejtunnelen er helt i modstrid med ønsket om, at København skal være en CO2-neutral by og at Nordhavn skal være en bæredygtig bydel. I VVM-undersøgelsen måtte Vejdirektoratet tilmed konkludere, at trafikantgevinsterne ”ikke vil være tilstrækkelige til at opveje anlægs- og driftsomkostningerne ved tunnelen.