Atomkraft Danske politikere bør gå ind i sikkerhedsspørgsmålene omkring Barsebäckværket og flystyrt
D. 10. marts opfordrede 9 svenske og danske miljøorganisationer i en fælles pressemeddelelse de svenske myndigheder til at offentliggøre deres vurderinger af de svenske kernekraftværkers modstandsdygtighed overfor flystyrt. Baggrunden for opfordringen var de svenske myndigheders konklusioner om, at ingen yderligere foranstaltninger burde træffes på de svenske kernekraftværker for at sikre dem imod terrorangreb. De svenske myndigheder har ikke reageret på miljøorganisationernes opfordring.
Om mindre end to måneder træffer den svenske regering en beslutning om, hvor længe udnyttelsen af kernekraften skal fortsætte, herunder hvornår Barsebäckværket skal afvikles. Allerede nu er der signaler fremme om, at et parlamentsflertal ønsker at lade kernekraften køre videre i endnu fyrre år. Eftersom de beregninger, der relaterer sig til kernekraftværkernes fysiske beskyttelse, bliver holdt hemmelige, har de ikke været en del af den offentlige debat og er ikke kommet på de svenske politikeres dagsorden. Alt tyder på, at den svenske regering ønsker at feje dette ubekvemme problem til side ved at tie det ihjel. Den omstændighed, at de svenske myndigheder hemmeligholder analyserne af de svenske kernekraftværkers modstandsdygtighed overfor flystyrt har følgelig direkte betydning for afgørelsen om forlængelsen af Barsebäckværkets levetid.
NOAH har derfor d. 26. marts søgt om aktindsigt hos Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet for - hvis de omtalte analyser af Barsebäckværkets sikkerhedsniveau befinder sig i de danske myndigheders varetægt - at få dem offentliggjort. Såfremt det skønnes nødvendigt, anbefaler vi, at et uafhængigt, anerkendt internationalt analyseinstitut verificerer deres holdbarhed.
Samtidigt har NOAH sendt et brev til alle medlemmerne af Folketingets Kommunaludvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg, hvori vi beder dem tage sagen op.
I brevet påpeges det bl.a., at myndighederne i Tyskland har eksperimenteret med såkaldte "tågeklokker", dvs. antænding af røggranater omkring kernekraftværkerne, men er nået frem til den erkendelse, at de eneste realistiske alternativer er en hurtig nedlukning af de mest udsatte reaktorer. Konstruktion af et ekstra tag eller opstilling af høje jernbetonsøjler omkring reaktorbygningerne er andre muligheder. Endnu en mulighed, der er blevet nævnt, er opsætning af vindmølleparker omkring kernekraftværkerne, idet mølletårne hævdes at vanskeliggøre en flykollision med værkerne.
Særligt det sidstnævnte alternativ er interessant anskuet fra et dansk perspektiv i betragtning af, at der er 156 kernekraftreaktorer i drift i det udvidede EU foruden et yderligere antal sårbare nukleare installationer.
"I betragtning af, at den svenske regering tidligere har brudt løfter om at afvikle Barsebäckværket, er den danske regering og det danske Folketing i princippet nødt til tage højde for den mulighed, at Barsebäckværket imod al fornuft kører videre i adskillige år endnu og selv, hvis den svenske regering beslutter sig for en hurtig nedlukning, kan der gå flere år, før Barsebäck 2 bliver dekommissioneret" udtaler Kim Ejlertsen, sekretariatsleder i NOAH. "Regeringen og Folketinget bør derfor insistere på, at de svenske myndigheder tager den fysiske beskyttelse af kernekraftværkerne, herunder Barsebäckværket, alvorligt".
For nærmere oplysninger kontakt:
Niels Henrik Hooge, tlf. +45 46 35 38 79 og +45 21 83 79 94, E-mail: nh_hooge@yahoo.dk