Status april 2021 Danmark som foregangsland i omstillingen til vedvarende energi?

{"preview_thumbnail":"/sites/default/files/styles/video_embed_wysiwyg_preview/public/video_thumbnails/VJSxpqnyOfM.jpg?itok=fwG3DfrX","video_url":"https://www.youtube.com/watch?v=VJSxpqnyOfM","settings":{"responsive":1,"width":"854","height":"480","autoplay":1},"settings_summary":["Embedded Video (Responsivt, autoplaying)."]}

Præsidentens erklærede mål er at opmuntre verdens ledere til at tage ansvar for at nå Parisaftalens ambitioner om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader. Vi er helt enige. Men Mette Frederiksen er inviteret som repræsentant for et land, der har ”demonstreret stærkt klimalederskab”. Og så er der grund til at blive nervøs. 

Vi er mange, der er stærkt utilfredse med regeringens klimapolitik og som undres over, hvor stor succes Danmark har haft med at brande sig som en frontløber i kampen for klimaet - både i den hjemlige debat og i udlandet.

Noget af det, der hele tiden fremhæves er, at Danmarks omstilling af energisektoren har været en stor succes - det fremhæver både politikere og andre aktører i energidebatten.

Men netop den store omstilling i fjernvarme- og kraftvarmesektoren fra kul og naturgas er den vigtigste grund til, at Danmark kan påstå, at have reduceret udledningen af drivhusgasser med 40 % i perioden fra 1990 til 2021. 

I den samme periode har Danmark næsten firdoblet forbruget af biomasse til produktion af elektricitet og varme. 

Den ellers så højt eksponerede energi fra vindmøller udgjorde i 2019 kun 23 % af det den såkaldt vedvarende energi, mens biomasse til produktion af el og varme udgjorde hele 60 %. 

Da op imod halvdelen af biomassen er importeret, får vi mere energi fra den importerede biomasse end vi får fra vindmøller. 

Danmark får endda mere energi fra importeret biomasse end den samlede mængde energi vi får fra vind, sol og geotermi. 

Konklusionen er, at størstedelen af den energi, der bruges i Danmark er kulsort i form af enten kul, olie eller bioenergi, og kun 9 % af  energien kommer fra reelt vedvarende energikilder som sol, vind og geotermi. 

Alligevel har historien om Danmarks såkaldt grønne energiforsyning nu gennem årtier næsten udelukkende handlet om vind. Det er også den fortælling Folketingets partier og energiselskaberne (ofte repræsenteret ved interesseorganisationerne Dansk Energi og Dansk Industri) byder ind på. De omtaler omstillingen af den danske energisektor som en ægte succeshistorie. 

MEN: hvis vi medregner de CO2-udledninger, der kommer ud af skorstenene, når de brænder biomasse af, så er Danmarks udledning ca. 20 millioner tons CO2-ækvivalenter større end de ca. 45 millioner ton, som blev oplyst i indberetningen til FN i 2019.  

Da næsten halvdelen af biomassen er importeret,indgår det fjernede kulstof herfra altså ikke engang i det danske regnskab for ændringer i kulstof bundet i jord- og plante-systemerne (LULUCF). 

I NOAH mener vi, at energisektoren skal stilles til regnskab for alle udledninger, og at kulstof bundet i jord- og plante-systemerne skal betragtes som en form for tilbagebetaling af gæld: For vi har alt for længe udpint jord- og plante-systemerne for organisk bundet kulstof, og vi har alt for længe sendt alt for meget kulstof ud i atmosfæren. Afbrænding af biomasse bidrager yderligere til disse ildevarslende tendenser. 

At denne vildledning og fordrejning af fakta overhovedet er muligt, skyldes en ulykkelig beslutning i FN om at det kulstof, der kommer ud af skorstenen, når træ og anden biomasse brændes af, kan betragtes som en vedvarende og CO2-neutral energikilde, når landene hvert år skal indberette deres klimaregnskab for FN.

Men uanset om den tåbelige fejl findes i FN-systemet, skal befolkningen ikke vildledes til at tro, at Danmark er på rette spor, og at politikerne allerede har gjort meget for klimaet. 

Den vildledning, må vi forhindre Mette Frederiksen og andre danske aktører i at fortsætte på den globale scene.