Palmeolie Certifikater legitimerer overforbrug

Julie Luna Bayer skriver rigtigt i Information den 3. september, at forbrugere i vores del af verden er medskyldige i brandene i Amazonas. Desværre peger Bayer på de såkaldte løsninger, der legitimerer et videre overforbrug i Danmark og de industrialiserede lande.

Det er nemlig dejligt at kunne fortsætte som hidtil. At kunne fortsætte forbrugsfesten ved bare at kigge efter et lille logo med certificering.

Men en del af et overforbrug kan ikke være bæredygtigt – heller ikke selv om det er certificeret. Og overforbruget i vores del af verden er netop ansvarlig for den globale miljøkrise.

Diverse certificeringsordninger bilder glædeligt købestærke, vestlige forbrugere ind, at de kan redde klimaet og oprindelige folk ved bare at putte andre ting i indkøbsvognen.

Ordninger som dem, Bayer nævner, FSC og RSPO, er udskældte af lokale befolkninger, og et studie fra 2018 viste ingen miljømæssig forskel mellem RSPO og ikke-RSPO-produkter.

Vestlige organisationer peger igen og igen på certificeringsordninger som løsningen fuldstændig uden blik for de magtstrukturer, der binder klimakrisen uløseligt sammen med sociale udfordringer.

Det er ikke Nestlé, der skal producere palmeolie – certificeret eller ej. Produktionen skal ejes af lokale befolkninger, og mange udviklingslande har brug for at opbygge en lokal fødevareforsyning i stedet for at blive spillere på et globalt marked.

Miljømæssige og sociale forhold kan ikke adskilles, og derfor er der stor forskel på miljøorganisationer og miljøretfærdighedsorganisationer, som ønsker et opgør med ulighedsskabende strukturer og ejerskab.

At plædere for certificeringsordninger er et udtryk for de samme undertrykkende strukturer, som har skabt den ulige verden, hvor industrialiserede lande overforbruger ressourcer fra udviklingslande.

Bragt i Information 9.9.2019.

NOAH har netop udgivet en rapport og hjemmeside om palmeolie.