Transport Blå blok har allerede saboteret overgangen til grønnere biler

Artiklen er også udgivet på altinget.dk

Det er velkendt, at regeringen generelt ikke lægger vægt på at reducere vejtransporten, som tværtimod drives frem af afgiftspolitikken, højere hastighedsgrænser og udbygning af parkerings- og vejinfrastrukturen.

I sidste uge suppleret med planer om en trafikgenererende havnetunnel i København, som ellers vil være en CO2-neutral by.

Udspillet fra regeringen på transportområdet er stadig meget uklart. Kun noget om, at Danmark i 2030 skal have én million hybrid-, el- eller tilsvarende "grønne biler". Salget af biler, der udelukkende kører på diesel og benzin, skal således være forbudt efter 2030.

Der er dog ikke grund til at falde i svime over udspillet, som end ikke går ud på at erstatte en million benzin- og dieselbiler med elbiler.

Det kan lige så vel være en helt eller delvis udvidelse af bilparken med en million biler. Elbilen bliver måske bil nummer to eller tre i nogle familier. Bestanden af personbiler var per 1. januar i år 2.530.052 stor.

Afgiftslettelser saboterer overgangen til grønnere biler

Hidtil er overgangen til elbiler blevet saboteret af de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti, der de seneste tre år har vedtaget voldsomme nedsættelser af afgifterne på store og mellemstore benzin- og dieselbiler.

Mercedes har begejstret i reklamer beskrevet disse afgiftslettelser som "astronomiske". Som eksempel er afgiften på en bil i BMW's 7-serie, blevet nedsat med cirka 249.000 kroner.

Også de store afgiftslettelser fra 2007 under Fogh-regeringen trak i samme retning. De blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Resten af partierne stemte enten imod (SF og EL) eller undlod at stemme (S og RV).

Afgiftslettelserne medførte en eksplosion i salget af små biler, som stort set blev afgiftsfri, bortset fra et mindste afgiftsbeløb på 20.000 kroner.

Forbruget af fossilt brændsel stiger

De seneste tre afgiftslettelser, der blev gennemført efter 2015, gav en kraftig tilskyndelse til at købe større, tungere og mere energiforbrugende biler. Salget af SUV'er således steget kraftigt.

Danmarks Statistik har for nylig udmeldt, at de nye bilers gennemsnitlige forbrug af fossilt brændstof er 3,6 procent højere i første halvår af 2018 end i perioden januar 2016 til juli 2017.

Benzindrevne bilers forbrug er 3,8 procent højere, mens dieselbilernes er 3,2 procent højere. Den gennemsnitlige egenvægt for de nyeste biler er på hele 1.254 kilogram og dermed 5,3 procent højere end før afgiftsændringerne.

Benzinbilerne er blevet 7,8 procent tungere, og dieselbilerne er med 1.424 kilogram blevet 2,2 procent tungere.

Bestanden af privatbiler var i 2006 på cirka 2 millioner og er siden da steget med mere end en halv million. Den samlede bestand af motorkøretøjer er på cirka 3,2 millioner.

Afgiftslettelser har ført til provenutab på 10 milliarder årligt

Afgiftslettelserne fra 2007 påførte samfundet et provenutab, der af Concito er beregnet til omkring 10 milliarder kroner hvert eneste år.

De afgiftslettelser, der er blev gennemført siden 2015, kan forventes yderligere at give et umiddelbart provenutab på cirka 26 milliarder i perioden fra 2016 til 2025.

Det fremgår af baggrundsmateriale fra Skatteministeriet vedrørende de provenumæssige konsekvenser ved de tre seneste ændringer af registreringsafgiftsloven.

Afgiftslettelser skal rulles tilbage

Når der er noget, man ikke ønsker, er det en god idé at gøre det dyrere. Hvis man derfor på nogen måde skal kunne efterleve målsætningen om en million "grønne" biler i 2030, bør man naturligvis rulle de massive lettelser, der er sket i beskatningen af diesel- og benzinbiler, tilbage.

Det gælder både de, der er foretaget siden 2015, men også de, der blev indført i 2007. Derved kan bilkøbere tilskyndes til at holde op med at købe benzin- og dieselbiler i stort antal.

Vi bør ikke begunstige elbiler yderligere

Nu er der i stedet forslag om at stimulere salget af elbiler med nedsættelser af afgifterne, som for de mindre elbiler allerede er meget små. Man bør ikke begunstige elbiler yderligere.

Det har vi kunnet se følgerne af, at man har gjort i Norge, hvor man har givet elbilerne helt meningsløse fordele som for eksempel tilladelse til at køre i busbaner og sinke den kollektive trafik.

Samtidig har samfundet mistet store indtægter. I København kan man allerede nu som beboer nøjes med at betale 100 kroner om året for parkering – selvom en elbil fylder det samme som andre biler, når den parkerer og kører.

Hybrid og plugin-hybrider er slet ikke så grønne

Der er hos nogle en forestilling om, at bare biler kører på el, er alt godt. Men elektriciteten skal også produceres. Over halvdelen af elproduktionen i Danmark kommer i dag stadig fra brug af kul og biomasse.

Den store satsning på biomasse i danske kraftværker er ikke holdbar, idet der på ingen måde er tale om CO₂-neutrale brændstoffer. Vindenergi dækkede til sammenligning i 2016 kun 37,5 procent af Danmarks forbrug af el.

Der er desuden mange typer såkaldte hybridbiler: mild-hybrid, hybridbil og plugin-hybrid. Der er ikke beskrevet noget i udspillet om, hvor stor del af motorkraften, der efter 2030 skal komme fra elektricitet i hybridbiler.

Som det er for tiden, varierer rækkevidden meget for kørsel med el, og for hybridbiler er den ofte kun op til to kilometer. Plugin-hybridbiler kan typisk køre mellem 15 og 60 kilometer på el, når batteriet er fuldt opladet.

Hvis ikke der kommer stramme krav, kan der fortsat ske et stort salg af hybridbiler, selvom de primært kører på benzin og diesel. Først fra 2035 foreslås et totalstop for salg af nye biler, der helt eller delvist kører på benzin- og diesel.

Vi må heller ikke glemme, at også elbiler skal produceres, og her skal det bemærkes, at ressourceforbruget til produktion af en elbil ikke er mindre end ved andre biler. Produktion af batterier til elbiler er et særligt problem, som ofte underbetones under henvisning til en hastig produktudvikling.

Forslag skaber ikke bæredygtig omstilling 

Alt i alt er der ikke tale om et forslag, der lægger op til en reel bæredygtig trafikal omstilling af samfundet, som bør være målet.

Her må byer med bilbegrænsning, fremragende kollektiv trafik, gang- og cykeltrafik og en fysisk planlægning, som fokuserer på et mindre transportforbrug, være i fokus – ikke elbiler, men et kollektivt transportsystem, som er baseret på elektricitet.

I landdistrikter vil elbiler være en god ting. Til vare- og lasttrafik vil eldrevne køretøjer naturligvis også være nødvendige. På de større afstande bør et veludbygget elektrisk togsystem med hurtig, hyppig drift og billige takster kunne løse mange af transportopgaverne.

Disse tiltag vil ikke engang kunne rette op på den skade, de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti har påført samfundet med de senere års "astronomiske" afgiftslettelser.