Fødevarer Alternative veje for madproduktionen
Der var fuldt hus, da NOAH i samarbejde med andre organisationer den 27. november afholdt seminar om jord, klima og bæredygtig madproduktion i Københavns Madhus. En repræsentant for Madhuset indledte med en kort introduktion til stedet og dets formål: at få omstillet Københavns institutioner til økologi uden at det koster ekstra på indkøbskontoen. Dette kan opnås ved, at der samtidig med omstillingen til økologi også omstilles til mindre kød og flere grøntsager. På den måde var Madhuset ikke bare en fin, men også passende, ramme for dagens seminar, idet Madhusets virke er et eksempel på de alternative veje, som seminaret satte fokus på.
Bente Hessellund fra NOAHs gruppe for madsuverænitet opridsede baggrunden for seminaret – nemlig at NOAHs beregninger viser, at udledningerne af drivhusgasser fra dansk landbrug er langt højere end de officielle tal, når energiforbruget og ændringerne i jordens kulstoflager regnes med, og at teknologiske løsninger ikke kan gøre dansk landbrug klimavenligt. Udledningerne stammer helt overvejende direkte og indirekte fra den store animalske produktion. Det har samtidig vist sig, at de reduktioner, der er opnået gennem de sidste 25 år, primært er opnået ved at normerne for udbringningen af kvælstof er sat ned af hensyn til vandmiljøet. Men da det netop er disse kvælstofnormer, der nu fjernes, så kan det forventes at udledningerne af drivhusgasser igen vil stige.
Herefter drejede det sig om løsninger resten af dagen. Den tyske forfatter Anita Idel gik imod den gængse opfattelse, at – af alle klimaonder – er køerne de værste. Derimod må ansvaret lægges på den industrialiserede husdyrproduktion, hvor dyrene hele tiden presses til at yde mere og mere ved hjælp af kraftfoder – i modsætning til græs, som er deres naturlige foder. Hun fortalte, at hvis det planlægges på den rigtige måde, og der ikke er for mange dyre, så kan samspillet mellem dyr, græsmarker og enge genopbygge jordens frugtbarhed og humusindhold. Sådan som det er sket på de frodigste græsstepper gennem århundreder.
Det gav anledning til en debat om, hvad der styrer den måde, vi driver landbrug på i dag. Dette tema blev fulgt op af Ole Færgeman fra Frie Bønder – Levende Land (La Via Campesina Danmark), der talte om behovet for en jordreform og andre politiske tiltag, der kan skabe bedre rammer for et bæredygtigt landbrugserhverv.
Klaus Loehr-Petersen fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug talte overbevisende om det særlige fokus på kulstofbinding, humusdannelse og liv i jorden i de biodynamiske metoder. Og Esben Schultz fra Permakultur Danmark fortalte ligeså overbevisende om permakultur som et landbrug, der modvirker klimaforandringerne – og som, hvis udbredt til al landbrug på kloden, ville kunne binde atmosfærisk kulstof i betydelige mængder.
Den afsluttende debat handlede især om, hvordan vi kan få det til at ske – om nødvendigheden af at vise, at de gode metoder både kan give producenterne en indtjening, de kan leve af, og levere mad nok til klodens befolkning. Og ligeledes om nødvendigheden af en tættere kontakt mellem producenter og forbrugere.
Dagens ordstyrer, Carsten Pedersen fra PUGAD og Forum for Madsuverænitet, holdt det hele sammen på bedste vis, og undervejs så vi den anbefalelsesværdige film Together we can cool the planet: