FN's eksperter Agroøkologi er den transformative løsning for et madsystem i krise

Dette års Komité for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS), som forløb 14.-18. oktober i Rom, foregik under åget af stigende krise. Global sult og fejlernæring er stigende. siden 2015 er antallet af mennesker uden adgang til tilstrækkelig, sund mad vokset. Over 800 millioner mennesker - hver niende af alle på Jorden – oplevede alvorlige mangler i madsikkerheden i 2018. Sideløbende med dette har vi set fejlernæring relateret til overvægt ryge i vejret og passere to milliarder mennesker. Samtidig er det industrielle fødevaresystem nu blevet identificeret som en central årsag til de mange kriser, som menneskeheden oplever.

Komiteen for Verdens Fødevaresikkerhed er den mest inkluderende, mellemstatslige og internationale politiske platform for madsikkerhed og ernæring med en vision om at fremme retten til tilstrækkelig mad for alle. Siden 2009 har Mekanismen for civilsamfund og oprindelige folk (CSM) organiseret deltagelsen fra civilsamfundets repræsentanter – små landbrugere, opdrættere, fiskere, oprindelige folk, arbejdere indenfor landbrug og madproduktion, jordløse, kvinder, unge, forbrugere, byboere med ringe adgang til mad og NGO’er. Det er den største internationale platform for civilsamfundsorganisationer, som arbejder med at udrydde madusikkerhed og fejlernæring.

”Her mødes folk fra det globale Syd, fra græsrødderne, med allierede som Friends of the Earth International og La Via Campesina for at give vores budskaber en politisk dimension, som vi kan tage med videre til forhandlingerne med medlemslandene.”

 (Bertrand Sansonnens, Pro Natura-Friends of the Erath Switzerland)

”Der er to ord, som folk altid må respektere for at være gode talspersoner indenfor civilsamfundet: rummelighed og solidaritet. Du kan ikke få det alene.”

 (Musa F. Sow, Vestafrikanske bønder og producenters netværk (ROPPA))

CSM har i mange år krævet, at regeringerne, som mødes i Rom, skulle diskutere politiske anbefalinger for at promovere agroøkologi.

Det er en kæmpe præstation for civilsamfundet – ledet af småproducenter, som har praktiseret agroøkologi i årtier, selv århundreder – at medlemslandene gik med til at lade årets forhandlinger handle om at formulere politiske anbefalinger vedr. agroøkologi. Dette er opnået på trods af en enorm modstand og lobbyvirksomhed fra regeringer domineret af agro-indutrien.

Det var også en betydeligt succes, at en landmark rapport af rådgivningseksperter for CFS om ”Agroøkologiske tilgange og andre innovationer for bæredygtigt landbrug og fødevaresystemer til sikringen af fødevaresikkerhed og ernæring, tydeligt skelnede mellem agroøkologi og tilgange indenfor ’bæredygtig intensivering’.

”Rapporten High Level Panel of Experts report viser, at agroøkologi er den eneste transformative mulighed for at adressere alle de nødvendige strukturelle forandringer i vores fødevaresystem på en systematisk og integreret måde. Den viser, at bæredygtig intensivering og klimasmart landbrug kun kan levere endimensionelle løsninger via trinvise ændringer.”

                      (Ali Ali Shatou, Komiteen af oprindelige folk Indigenous Peoples of Africa Coordinating Committee (IPACC) / Koordineringsudvalget for oprindelige folk i Afrika)

”Det er opmuntrende, at der var bred accept af rapporten, som afspejler vores vision for agroøkologi som systemforandring. Især i lyset af den store modstand fra magtfulde regeringer som USA, Australien og Canada. Dette er resultatet af mennesker, som har bygget vores politiske magt og fælles vision over mange år – hvilket i sig selv også er en succes for bevægelsen for madsuverænitet.”

(Kirtana Chandrasekaran, programkoordinator for madsuverænitet, Friends of the Earth International).

Mens lederne pegede på vejrforandringer, konflikt, svage markeder og migration som årsager til madusikkerhed, fremhævede civilsamfundet de strukturelle årsager bag disse fænomener, inklusive det industrielle landbrugs bidrag til økologisk kollaps samt den voksende ulighed forårsaget af omfattende ressourceforbrug og stigende kontrol fra agroindustrien. CSM fremhævede, at småskala madproducenter i sårbare regioner står overfor de værste konsekvenser af tørke, brænd og sult forårsaget af klimaforandringer. De opfordrede til en grundlæggende transformering af vores madsystem til fordel for agroøkologi og madsuverænitet baseret på menneskerettigheder.

CSM ser agroøkologi som den transformative løsning, som omfatter udbredt anvendelse af agroøkologisk madproduktion og sociale og økonomiske forandringer. Agroøkologi takler ulige magtrelationer samtidig med, at den sikrer ejerskab over ressourcer, kønsrelateret retfærdighed, socialt gavnlig innovation og teknologi såvel som horisontale processer for viden, research og læring. CSM afviser ’bæredygtig intensivering’, som har adopteret agroøkologiens terminologi, men som i virkeligheden promoverer bioteknologi, industrielt dyrehold og andre agroindustrielle interesser.

Samme år fortsatte medlemslandende også processen med at udarbejde nationale Guidelines for Fødevaresystemer og Ernæring (til udrulning i 2020) og aftalte det Flerårige Arbejdsprogram for 2020-2023. Civilsamfundet opfordrede til, at disse planer forblev ambitiøse i deres sigte på forandring hen imod mere menneske- og lokalsamfundscentrerede politikker. Dynamiske diskussioner ledt af kvinder og unge ved side-events, handlede bl.a. om konsekvenserne af udvindingspolitikker på kvinders ret til mad og kamp for en retfærdig forandring samt fremtiden for mad og unges deltagelse i landbrugssektoren.

Et blik frem mod CFSs 47. møde i oktober i 2020 viser, at udfordringerne er mange. Multilaterale beslutningsfora som FN er offer for en stigende overtagelse fra den private sektor, som presser på med såkaldte ”multiinteressent” initiativer. Gennem disse forsøger store selskaber at placere de små madproducenters og offentlighedens interesser og rettigheder på samme niveau som de private selskabers. Regeringer med stærke agroindustrielle og bioteknologiske investeringer har allerede anvendt geopolitiske tricks for at blokere for CFS’ processer. Civilsamfundet vil få brug for stærke argumenter for at bringe dokumentation og sammenhængende krav til det globale niveau og lægge pres på deres nationale regeringer.

”Udfordringen vil være, hvorledes vi kan bringe dette tilbage til vores lande, vores kommuner og lokalsamfund, og få vores valgkredse til virkelig at mobilisere sig selv og handle på budskaberne. Fordi uden det, vil det være bar’ snak.”

                      (Sylvia Mallori, Folkets Koalition for Fødevaresuverænitet)

Fotokredittering: Mosegårdens Jordbrug, Philipp Heilemann, Madeleine Race. 

Oversat med støtte fra Erasmus+