grøn guerilla

FRA Handlingslammelse TIL Handlekraft – Grøn dannelse af unge

Chora Connection, Sortedam Dosseringen 3D, 2200 København N

Hvordan danner vi fremtidens borgere til at spille en rolle i udviklingen af bæredygtige samfund?

Hvilke didaktiske og pædagogiske principper er vigtige - og hvad virker?



Dette er nogle af de spørgsmål, som vi vil undersøge og svare på denne aften, hvor Anna Rønne og Marie Holt Richter fra miljøorganisationen NOAH vil præsentere nogle bud fra deres undervisning, vise eksempler på metoder og lede deltagerne gennem en fælles refleksion over, hvordan vi hver især kan gå til opgaven, der hvor vi underviser. Det skal handle om motivation og skaberkraft, fællesskab, underviserens balance mellem det værdiladede og det neutrale, og hvordan vi kobler praksis og teori, så det abstrakte og komplekse bliver håndgribeligt.

 

Anna Rønne og Marie Holt Richter er medskabere af højskolelinjen Grøn Guerilla på Jyderup højskole, og har netop afsluttet et aktionsforskningsprojekt på højskolelinjen, som bl.a. giver bud på, hvordan vi skaber handlekraft og handlekompetence for bæredygtig udvikling hos unge. Projektet er udmundet i en publikation, som behandler didaktiske dilemmaer og beskriver konkrete metoder og tilgange. Den udkommer digitalt til gratis download og bliver lanceret denne aften.



Program:

• Velkomst

• Præsentation af erfaringerne fra Grøn Guerilla

• Fortælling fra Ungdom-NOAHs tur til Sverige

• Kort pause

• Hvordan kan erfaringer fra Grøn Guerilla oversættes til andreuddannelseskontekster ?

• Opsamling med fokus på: Hvad har jeg fået lyst til at gøre i min undervisning / på min arbejdsplads?

• Tak for i aften



Arrangør: RCE-Denmark og NOAH



Tilmelding: Send e-mail med teksten ’Tilmelding til fyraftensmøde 1. november’ samt dit navn til Info@rce-denmark.dk. Deadline 31. oktober. Deltagelse er gratis.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!