NOAH årsberetning 2016
Så er NOAHs årsberetning for 2016 på gaden.
I årsberetningen kan du blandt andet læse om vores arbejde med modvækst. Om klimaflygtninge, udemokratiske handelsaftaler og genmodificerede og patenterede afgrøder. Og om vores kamp for at bevare den oprindelige natur på Amager Fælled.
God læselyst!
I solidaritet
NOAH
Bestyrelsens forord
John Holten-Andersen, Palle Bendsen og Stig Melgaard NOAHs bestyrelse
Det er en fornøjelse at være bestyrelse for NOAH i denne tid. Der synes altid at være liv og god stemning på kontoret. Mange mennesker lægger et stort arbejde i at få NOAH til at fungere som organisation: Med at bemande sekretariatet, passe telefonen, svare på e-mails, føre regnskab og styre økonomien. Der bliver også lagt mange kræfter i at udvikle organisationen på forskellig vis: I 2015 fik vi en ny strategi, vi har fået en ny hjemmeside, baglokalet er blevet renoveret, så vi nu har et ekstra møderum, regnskabsgruppen er i gang med at lave et nyt økonomistyringssystem – bare for at nævne nogle markante eksempler.
Vigtigst af alt er dog en fornemmelse af god grøde i NOAHs livsnerve: Aktivismen. Denne fornemmelse bekræftes af nærværende årsberetning, hvor det fremgår, at der er masser af gang i emnegrupperne. Nogle af emnegrupperne arbejder inden for klassiske NOAH-temaer som energi, kemikalier, transport, fødevarer og ressourcer. Andre har bevæget sig ind på nye og mere tværgående miljøproblemer som f.eks. modstanden mod TTIP og CETA, Modvækst og Grøn dannelse. Og så er der NOAHs onlinetidsskrift, Nyt Fokus, som i disse postfaktuelle tider stædigt holder fast i en skarp, men saglig debat.
Særligt glædelig er de mange nye, unge ansigter, som er kommet ind i NOAH inden for de senere år, og som har sparket nyt liv i nogle af de klassiske emnegrupper eller været med til at søsætte nye. Med dannelsen af Ungdom NOAH er der skabt en spire, der lover godt for fremtiden.
Tilgangen af nye og unge aktivister skaber imidlertid også udfordringer for organisationen. Det har altid været en udfordring for emnegrupperne at fastholde nye medlemmer over længere tid, og det er det stadig. Hertil skal føjes en ny type udfordring, der hænger sammen med, at vilkårene for aktivisme har ændret sig markant over de seneste 10-15 år. Det er i dag langt sværere end før at kombinere frivilligt arbejde i en organisation som NOAH med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor må aktivismen i højere grad end tidligere finansieres af projektmidler.
Heldigvis er mange af de unge kræfter dygtige projektmagere, som har formået at skaffe midler fra en række forskellige kilder. NOAHs projektportefølje er derfor p.t. højere, end vi har været vant til i en årrække. Det stiller nye krav om professionel projektledelse, herunder styring af økonomien. Det skaber også udfordringer i forholdet mellem dem, der er frivillige, og dem, som er projektfinansierede. I det forløbne år har Bestyrelsen sammen med Regnskabsgruppen og Organisationsudviklingsgruppen brugt en del tid på at drøfte og finde løsninger på disse positive udfordringer.
Ja, det er en fornøjelse at være med til at løse positive udfordringer, som det p.t. er tilfældet i NOAH. Ser vi os omkring i verden er fornøjelsen derimod mildest talt blandet. Den politiske vilje til at gøre noget alvorligt ved natur-, miljø- og klimaudfordringerne synes at være på et historisk lavpunkt – i Danmark som i resten af den vestlige verden. I USA er præsident Trump ved at demontere hele miljølovgivningen. Den kulsorte dagsorden, som Trump og hans kumpaner har sat, er imidlertid ikke uden modsigelser. Den henter nemlig næring fra en udbredt skepsis over for den globalisering og det frihandelsregime, som har præget udviklingen i snart en menneskealder. Det viser bl.a. modstanden mod TTIP og CETA. Denne modsætning rummer en mulighed, hvis vi formår at koble kritikken af den grænseløse kapitalisme med en progressiv, grøn dagsorden. Det er vores store politiske udfordring, og den er NOAH efter vores mening nærmest skabt til at tage på sig. Der har aldrig været mere brug for NOAH end netop nu!