Åbent brev Kommissær Cecilia Malmström er ikke et sandhedsvidne om CETA

Åbent brev til medlemmerne af Europa-udvalget

På torsdag d. 27. april får udvalget besøg af EU’s handelskommissær Cecilia Malmström. Hun har stået i spidsen for EU’s handelsforhandlinger med Canada om the Comprehensive Economic and Trade Agreement, CETA, som Folketinget står overfor at ratificere. Malmström har længe forsøgt at sælge den kontroversielle aftale på et uforsvarligt grundlag. CETA er i vores øjne en trussel mod f.eks. miljøet, arbejdsmiljø, velfærden, og mere generelt mod demokratisk legitime forsøg på at sikre samfundsmæssige interesser. CETA risikerer at stække demokratiet og vil give store virksomheder magtmidler, de ikke bør have.

Stillet over for massiv kritik i mange medlemslande, ikke mindst i Tyskland, Belgien, Østrig og Frankrig, er handelskommissæren slået ind på et spor, som ikke kan forsvares. Hun fremstiller de afgørende dele af aftalen på en måde, der underspiller de risici, den indebærer. Denne fremgangsmåde viderebringes i regeringens svar på spørgsmål om aftalen, der viser, at Udenrigsministeren betragter EU-kommissionen som en slags sandhedsvidne, hvis ord er tilstrækkelige til at bevise en påstand. Dette har resulteret i ufuldstændige og vildende svar på folketingsmedlemmers spørgsmål om CETA.

Det er ikke holdbart og slet ikke i en fase, hvor det må gælde om at få undersøgt aftalens konsekvenser til bunds. Vi håber derfor, I vil bruge anledningen til at få klare, grundige svar på tre afgørende spørgsmål af handelskommissæren:

• Gennem investeringsbeskyttelsesmekanismen ICS kan canadiske virksomheder og virksomheder med aktivitet i Canada sagsøge EU’s medlemsstater, hvis de bliver udsat for ”unfair og ulige behandling” og ”indirekte ekspropriation”. Disse bestemmelser er ofte blevet brugt til at sagsøge stater for at indføre lovgivning, de selv finder legitim, men som voldgiftstribunalerne ikke finder legitim. Det betyder derfor, at virksomheder kan sagsøge om at få erstatning på baggrund af ny lovgivning, som på alle måder er legitim. Lytter man til Malmström, lyder det som om dette problem er løst. Derfor må man spørge: Hvordan vil CETA hindre, at Danmark bliver sagsøgt for at implementere demokratisk vedtaget lovgivning?
• Ifølge forordet i aftalen er ”retten til at regulere” garanteret, men det betyder blot, at regeringer stadig er de eneste, der kan lovgive. Men de skal gøre det i overensstemmelse med CETA’s bestemmelser. CETA’s 2.300 sider indeholder mange regler, som f.eks. ovenstående vedr. investeringsbeskyttelse og kapitlet om ”intern regulering”, der siger, at godkendelsesprocedurer og kvalifikationskrav ikke må være ”for byrdefulde”. Derudover åbner CETA for angreb på f.eks. fødevarestandarder på lidt længere sigt, bl.a. gennem det såkaldte ”reguleringssamarbejde”. Der er mange måder, CETA kan underminere retten til at regulere i offentlighedens interesse. Derfor virker det besynderligt, at Malmström hævder, at retten til at regulere er fuldt beskyttet. Derfor må spørgsmålet til hende være: Hvordan kan Folketinget lovgive i offentlighedens interesse, og vedtage de regler, der er nødvendige for at sikre høje standarder, f.eks. inden for miljø, arbejdsmiljø og sundhed, når det samtidig er underlagt CETA’s bestemmelser?
• CETA åbner for risici for offentlige ydelser, bl.a. som følge af reglerne for investeringer. Og reglerne for liberalisering af tjenesteydelser er vidtgående. Kun områder, som de tilsluttede lande aktivt har undtaget, er friholdt fra skrappe regler, der skal sikre markedsgørelse. Hvad det angår, har den danske regering ikke været forsigtig. Sverige har indskrevet en klar undtagelse af uddannelse og Finland sundhedssektoren, mens Danmark alene læner sig op ad EU’s undtagelser på bl.a. de to områder. Malmström hævder, at offentlige ydelser er fuldt beskyttede under CETA. Vi må bare konstatere, at hverken Finland eller Sverige synes enige. Hvad vil det betyde for Danmark, at vi ikke har de samme klare undtagelser inden for sundhed og uddannelse som Sverige og Finland? Hvad vil reglerne for investeringer betyde for den offentlige sektor?

Mere generelt giver CETA en lang række rettigheder til især store virksomheder, mens andre interesser kun er nødtørftigt integreret. Det er f.eks. slående, at i en tid med stor debat om social dumping, at faglige rettigheder kun behandles gennem dialogfora, og langt fra har samme status som f.eks. den beskyttelse virksomhedsinteresser nyder under investeringsreglerne.

Ifølge EU-Kommissionen er CETA den ”mest vidtgående handelsaftale, der nogensinde er blevet indgået af EU inden for tjenesteydelser og investeringer”. Vi savner derfor en grundig debat af aftalens konsekvenser for Danmark og seriøs gennemgang af aftalens 2.300 sider. Vi håber, I vil bruge kommissærens besøg til at kaste lys over aftalen, især de tre ovenstående punkter, og opklare den vildledning, der er foregået på området.

Venlig hilsen

Fællesinitiativet STOP CETA og TTIP

3F BJMF Ungdom

3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening.

3F Fredensborg

3F København

3F Esbjerg Transport

3F Ålborg

3F Ungdom

Afrika Kontakt

Arbejdere og Akademikere

Biodynamiske Forbrugere

Corporate Europe Observatory

Demos

Danske Studerendes Fællesråd

Det Økologiske Råd

Forebyggelses- og Patientrådet

Greenpeace Danmark

Mellemfolkeligt Samvirke

NOAH - Friends of the Earth Denmark

Oplysningsforbundet May Day

PROSA - Forbundet af It-professionelle

Socialistisk Ungdomsfront - SUF

Stop TTIP Netværket

Tid til fred