klimaplan

Energihandlingsplan NOAHs energihandlingsplan 2050

25. maj 2010 · Kl. 11:38 Nyhed

NOAHs Energihandlingsplan 2050 er NOAHs bud på, hvordan vi frigør os fra de fossile energikilder i et tidsperspektiv som gør det muligt at opnå den CO2-reduktion, der kræves af Danmark for at holde den globale temperaturstigning under to grader celsius.

NOAHs Energihandlingsplan viser, at det ikke alene er muligt at foretage en omstilling til et energiforsyningssystem uden fossile brændsler inden for de to årtier, der er til rådighed, men at det også vil have meget store samfundsmæssige fordele, som langt opvejer de omkostninger, der er ved at foretage den skitserede omstillingsproces.

NOAHs Energihandlingsplan adskiller sig blandt andet fra de øvrige, alternative energiplaner ved at holde brugen af biomasse på et bæredygtigt niveau. Dette er essentielt, hvis også landbruget skal udvikles hen imod bæredygtige og klimavenlige driftsformer.

Læs Informations anmeldelse af NOAHs energihandlingsplan 2050 her.

Energihandlingsplanen 2050 kan downloades i pdf-format nedenfor eller den kan købes som trykt udgave ved henvendelse til NOAHs sekretariat på tlf. 3536 1212 eller mail noah@noah.dk

Pris: kr. 160,- inkl. moms ekskl. forsendelse. (108 sider)

Energiplan2050_scr.pdf (2.8 MB)

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!