Debatmøde Retten til udvikling i det globale drivhus

19. november 2010 · Kl. 11:26 Nyhed

Danmarks og EU´s ansvar og pligter?

- et forslag til løsning af den globale klimakrise

Hvornår?: Onsdag den 24. november 2010, kl. 18.30-21.30

Hvor?: I DGI-byen, Tietgensgade 65, Mødelokale 3, 1704 København V.

Hvad?: Oplæg efterfulgt af paneldebat med Udviklingsordfører Steen Gade (SF), Udviklingsordfører Jeppe Kofod (S), Energiordfører Jørgen Lundsgaard (KF), Generalsekretær Henrik Stubkjær Folkekirkens Nødhjælp, Klimakoordinator Kim Ejlertsen NOAH

Hvordan sikrer vi retten til udvikling inden for et meget stramt drivhusgasbudget? Hvem skal reducere hvor meget og hvem skal betale? Det er nogle af de store spørgsmål ved de forestående klimaforhandlinger i Cancun, Mexico, og det er nogle af de ting, vi skal blive klogere på til NOAHs debatmøde.

Kom og hør om:

Hvor store drivhusgasreduktioner og økonomiske bidrag har Danmark og EU forpligtet sig til i dag?

Hvad betyder GDR-beregningerne for Danmarks og EU´s ansvar for klimaproblemet?

Hvad betyder GDR for Danmarks og EU´s hjemlige klimaindsats?

Hvad betyder GDR-beregningerne for Danmarks og EU´s pligter for finansiering af løsningerne?

Hvordan kan man skelne mellem udviklingsbistand og klimafinansiering?

Disse og andre spørgsmål med relation til hvad EU-27 og andre rige lande skal bidrage med internationalt, vil blive diskuteret.

Mødet lægger ud med et oplæg af chefkonsulent Christoffer Bertelsen, Udenrigsministeriet, som vil fortælle om, Danmarks og EU´s nuværende forpligtelser til klimafinansiering.

Derefter vil Kim Ejlertsen, NOAH, fortælle om, hvad Greenhouse Development Rights går ud på, og hvad det betyder for Danmarks og EU´s forpligtelser mht. CO2-reduktion og international klimafinansiering. De nyeste GDR-beregningen viser, at Danmark i år 2020 skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 112 % og EU med 103 % i forhold til 1990-niveau. Danmark skal betale 5-15 mia. kr. årligt alt efter kvoteprisen og EU tilsvarende 45-140 mia. Euro årligt. Hvordan det? GDR giver et bud.

Efter pausen vil Henrik Stubkjær, Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, fortælle om, hvordan man kan skelne mellem nødhjælp, klassisk udviklingsbistand og international klimafinansierng (til klimatilpasning, vedvarende energi, stop for afskovningen m.m.)

Dermed skulle der være lagt op til den efterfølgende paneldebat om Greenhouse Development Rights og Danmarks og EU´s ansvar og pligter. 

Tilmelding: kim@noah.dk eller på telefon 70 22 30 66.

Oplys navn, mail, tlf., evt. organisation.

Deltagelse er gratis.

Opdateret program og baggrundsmaterialer: www.klima-sos.dk/arrangementer

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!