Biobrændstoffer Opfordring til moratorium

NOAH opfordrer sammen med 175 organisationer fra hele verden til en øjeblikkelig tænkepause i forhold til EU's tilskyndelser til anvendelse af biofuels (såkaldte agrobrændstoffer/agrofuels) fra storskala-monokulturer, inklusive træplantager. Tænkepausen gælder et øjeblikkeligt ophør af:

1. EU-import af biobrændstoffer;
2. alle målsætninger for anvendelsen af biobrændstoffer i transportsektoren;
3. økonomiske tilskyndelser, såsom skattefradrag og tilskud (som især gavner biobrændstof fra storskala-monokulturer), inklusive finansiering igennem handel med CO2-kvoter;
4. international udviklingsstøtte eller lån fra internationale finansinstitutioner, såsom Verdensbanken.

Denne opfordring (se bilag) er en reaktion på det stigende antal af opfordringer fra landene i Syd, som protesterer imod deres eksport af biobrændstof, der blandt andet presses i vejret af EU-målsætninger.

Bente Hessellund Andersen fra NOAH siger:

"Det går alt for hurtigt! Og der er alt for mange myter, som bruges til at sælge biobrændstoffer som en "grøn" teknologi. Det hævdes blandt andet, at vi kan sikre os mod naturødelæggelser ved at opstille bæredygtighedskriterier og kun importere såkaldte certificerede biobrændstoffer, der opfylder disse kriterier. Men for det første er disse certificeringssystemer slet ikke på plads endnu og vi frygter desuden, at certificeringer kan gøre mere skade end gavn, fordi de giver bilister en falsk fornemmelse af miljøbevidsthed - og fordi det er endnu en tilskyndelse til, at virksomheder investerer i produktionen af biobrændstoffer.

En anden myte er at biobrændstofferne kan fremstilles af såkaldt 'planteaffald' eller på 'ubenyttede landområder'. Men planteaffaldet er i virkeligheden planterester, der skal tilbage til jorden, hvis jordens frugtbarhed og evne til at binde kulstof og vand ikke skal undermineres. Og de ubenyttede landområder er jo savanne eller andre naturtyper, som er hjemsteder for dyr og planter. At bruge disse fejlagtige ord er et misbrug af sproget, som er med til at 'sælge teknologien' til politikere og almindelige mennesker, som ønsker at handle miljøvenligt."

Det er forståeligt, at den brasilianske præsident Lula øjner chancen for store pengetilførsler til sit land via salg af bioethanol. Brasilien ønsker også at sælge deres knowhow i form af procesanlæg til andre lande, der vil satse på denne teknologi. Men han overhører de voksende protester fra sociale- og miljøbevægelser i sit eget land. Disse bevægelser påpeger problemer i form af naturødelæggelser, undertrykkelse af befolkningsgrupper i landområderne og stigende madpriser som følge af, at stadig mere landbrugsjord anvendes til at dyrke "mad til bilerne" frem for mad til mennesker.

Det er til gengæld uforståeligt, at de rige landes politikere - som den danske regering - griber ud efter et halmstrå, der påstås at kunne sænke transportsektorens udledning af klimagasser. Dette på trods af, at videnskabelige undersøgelser viser, at biofuels, kun giver en minimal nedskæring i CO2-udledningen - i visse tilfælde endda øger den. Politikerne tør ikke gribe ind overfor den stærkt voksende vejtransport. Der er også overordentlig stærke lobbyinteresser både indenfor landbrug og vejtransport. Det er ulykkeligt, at de samme politikere gør sig døve og blinde overfor protesterne fra landene i Syd - og i stedet udelukkende lytter til de røster, der hævder, at det vil være til fordel for disse lande, hvis de producerer og eksporterer biobrændstoffer til EU.

I den sidste tid er verdenssamfundet endelig begyndt at tage klimaproblemerne alvorligt. Det hilser vi velkommen! Ligesom vi hilser øget satsning på vedvarende energikilder som vind, sol og bølgekraft samt øget satsning på energibesparelser og -effektiviseringer velkommen. Men desværre er denne trend ikke nået til transportsektoren. Det er den eneste sektor, hvor energiforbruget får lov til at vokse - og hvor der ikke satses på politiske løsninger, der kan nedbringe det. Tværtimod, overalt i Europa udbygges vejanlæg ukritisk for at tilgodese vækst i vejtransporten. For at lade som om de dog gør noget, griber politikerne nu til det lille halmstrå at opstille målsætninger for tilsætningen af biobrændstoffer til benzin og diesel. Men ved at tilskynde til brugen af biobrændstoffer uden først at finde ud af, hvad konsekvenserne vil blive og uden at gennemføre de 1000-vis af tiltag, der kunne gøre transportsektoren mere bæredygtig, handler politikerne meget kortsigtet - og de risikerer at gøre sig skyldige i uoprettelige skader.