Hvem ønsker de nye GMO'er dereguleret fra GMO-lovgivning? - Fokus på industriforskning i Danmark
De fleste europæiske borgere ønsker ikke, at de nye GMO-metoder bliver dereguleret fra GMO-lovgivningen i Europa. Det blev meget tydeligt i en europæisk høring den 22. oktober 2021. (1) At deregulere de nye GMO-metoder vil nemlig indebære, at de fremover juridisk set bliver regnet som non-gmo-metoder, på trods af, at det netop ér GMO-metoder. "Deregulering" vil betyde, at man reducerer virksomhedernes omkostninger når de skal have deres produkter på markedet, hvilket indebærer, at deres konkurrenceevne på de internationale markeder forbedres. Det betyder også, at virksomhederne og myndighederne ikke vil skulle risikovurdere GMO-metoderne som frembringer planter, dyr og mikroorganismer i laboratorierne, og at industri og landmænd ikke længere behøver at sørge for at opretholde bufferzoner og sporing omkring GMO-landbrug. Man skal heller ikke risikovurdere, hvad der sker i det omkringliggende økosystem, når man udsætter GMO-planter og dyr - og et sidste vigtigt aspekt, som er helt forsvundet i debatten, er patenter på afgrøder og husdyr.
Eller med andre ord: godt nyt for virksomhedernes profit, dårligt nyt for miljø og sundhed.
Alligevel har Europakommissionen i oktober 2022 sat det på som punkt i deres arbejdsprogram, at undersøge hvordan de kan deregulere de nye GMO'er fra Udsætningsdirektivet. (2) Kort tid efter at deres udmelding blev annonceret, gik EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) ud i offentligheden med, at de nye GMO-planter ikke skal risikovurderes. (3)
Se, det er nu alt sammen rigtig fint, hvis disse instanser havde anvendt den kritiske videnskab, som netop viser, at de nye GMO-metoder er ekstremt risikable at deregulere - både på et miljømæssigt, sundhedsmæssigt og økonomisk niveau. Men der er nogle der spørger os om, at hvis det er så skidt at gøre, hvordan kan vores øverste instanser så virke så entydig overbevist om det modsatte? Godt spørgsmål!
Friends of the Earth og NOAH har været med fra starten af debatten om de nye GMO-metoder (4), og vi anser sagen om det retlige magtspil om hvordan de nye GMO-metoder skal lovgives i fremtiden (GMO eller ikke-gmo) for, at vi i Danmark og i Europa er underlagt forhold, som vi vælger at kalde for industriforskning.
Fra EUR-Lex: "Selv om der er gjort forsøg på at strømline forskningsinfrastrukturen er forholdet mellem industri og forskning, navnlig den kommercielle udnyttelse af forskningsresultater, fortsat en af Europas strukturelle svagheder."
I Danmark har Novozymes og Novo Nordisk Fonden kørt et samarbejde med Monsanto Bayer siden 2013-2014 (5), hvilket kommer til udtryk i dag 10 år senere.(6) Landbrug & Fødevarer samarbejder på samme vis med Copa Cocega. Disse aktører har været helt eminente til at bygge historier op om, at CRISPR er som naturen selv, samt at vi for at overleve klimakriser, sult og krigen i Ukraine mv. er nødt til at deregulere de nye GMO-metoder. (7) Men alle forskere ved godt, at det handler om GMO-metoder i karakteristika og risici. De vælger dog at se bort fra risici, for det giver ikke penge til deres forskning. De vælger at undlade at italesætte, at der er en anden side af sagen, hvor anden forskning påpeger on-target og off-target konsekvenser og derfor er risikable at deregulere i landbruget. (8)
MEN desværre er flere danske forskere, politikere og organisationer, der normalt arbejder for et grønt Danmark, blevet forført af disse skæve historiefortællinger. Og hvem i dag vil ikke være med til at skabe en bedre verden med ét knips, når kriserne banker på?
Men har forskerne ikke et ansvar for at vejlede samfundet på trods af deres mulige bindinger til de økonomiske bånd fra industrien? Når de forskere, der ved allermest om ét specifikt teknologisk felt, bliver nødt til at søge deres projektpenge i kapitalfonde og i storindustrien - idet det meste af det statslige grundforskning er væk - hvordan kan samfundet så stadig forvente, at forskerne fortsat undersøger de dele af deres forskning, der ikke er direkte forbundet med innovation, udvikling og potentialer ved deres teknologi? (9) Når grundforskningen forsvinder fra forskning om fødevareproduktion, hvem er der så andre end industri og kapitalfonde - der har kortsigtet provenu for øjnene - at henvende sig til?
***
Referencer:
2. https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/cwp_2023.pdf - Europakommissionens seneste arbejdsprogram side 18, i initiativ 4.
3. https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/.../j.efsa.2022.7618 og https://www.testbiotech.org/en/news/efsa-wants-abandon-detailed-risk-assessment-plants-derived-new-ge?
4. http://www.foeeurope.org/sites/default/files/gmos/2018/new_gm_techniques_joint_position_paper.pdf
5. https://www.dr.dk/nyheder/penge/novozymes-indgaar-milliardaftale-med-monsanto og https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/novozymes-og-bioag-fortsaetter-med-bayer-som-noglepartner
6. https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/mof/bilag/607/2405190.pdf
7. https://www.berlingske.dk/virksomheder/novo-nordisk-fonden-aabner-kontroversiel-debat-saadan-skal og https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/den-rige-og-magtfulde-novo-fond-sparker-gang-i-kontroversiel-debat-om-teknologiske-foedevarer og https://noah.dk/materialer/foedevarekrisen-og-magtelitens-katastrofale-loesninger
8. https://docs.google.com/document/d/1bTXTWZwwDHfReRaiA4Kt25Jfrqab4iNyAlLAsEGTPR4/edit og https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35110541/
9. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/gere.12260? og https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/tilslutter-forskere-sig-de-samme-normer-for-videnskab?