Bæredygtighed Bæredygtige genveje

EU's udvidelse mod øst har nu været undervejs i 10 år. Nu hvor EU for alvor er begyndt at vifte med målflaget for optagelsen af 10 nye lande, står det klart at miljø og natur er placeret et godt stykke nede i feltet i optagelsesprocessen.

Der er ingen tvivl om, at de nye lande forventer, at EU-medlemskabet skal booste deres økonomiske vækst. Borgerne ser frem til den velfærd og velstand, de ser hos naboerne, der er medlem af EU-klubben. Diskussionerne og forhandlingerne om udvidelsen handler da også først og fremmest om kroner og ører.

Heri ligger en af de helt åbenlyse udfordringer for en miljømæssig bæredygtig udvikling i EU. Historisk har væksten i økonomien været tæt knyttet til den materielle produktion i forbindelse med forbrug, og intet tyder på, at dette er på vej til at ændre sig. Derfor vil en fortsat økonomisk vækst følges af en fortsat stigning i ressourceforbruget og dermed også i forureningen. En stigning der tilmed er eksponentiel, og som i længden ikke vil kunne bremses ved selv nok så store effektiviseringer i ressourceudnyttelsen.

I stedet for at blive en bombe under miljøet, kan udvidelsen vise sig at blive en genvej til et bæredygtigt fællesskab. Hvis den teknologiske viden i de oprindelige EU-lande kombineres med de mindre ressource-intensive forbrugsmønstre i Øst, kan den bruges til, at skabe velfærd og fremskridt afkoblet fra vækst i ressourceforbrug. Afkoblingen, i sådan et positivt fremtidsscenarium, skabes ikke kun gennem en effektivisering af ressourceudnyttelsen. Men også gennem vækst på områder, der ikke bidrager til øget træk på ressourcerne. Det kunne for eksempel være hjemmehjælp, uddannelse, organisationsarbejde eller offentlige tjenesteydelser. Samt gennem en materiel levestandard, der bygger på, at lang holdbarhed på produkter og reparationer kan betale sig.

Udvidelsen er en kompleks sag, og der er ikke mange der ensidigt tør hævde at udvidelsen er god eller dårlig for miljøet. På den ene side bliver der indført en række nye miljølove og -standarder i ansøgerlandene, der er langt bedre end dem de havde før i tiden. På den anden side har mange af de strukturelle ændringer, der bliver introduceret i de ny medlemslande, en negativ indflydelse på natur og miljø.

EU-topmødet i København bør sætte turbo på diskussionen om en bæredygtig udvikling i de nye EU-medlemslande. Det skal nemlig ske inden EU-standardiseringer og tilpasningspolitikker har fået sat landene på samme ubæredygtige udviklingsspor som det nuværende EU. Potentialerne ligger i, at vi ikke, i udvidelsens hellige navn, overfører alle EU's ubæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Derimod skal vi søge åbninger for bæredygtige genveje, forstået på den måde at vi skal blive bedre til, at se det gode og dårlige i det nye og gamle EU.