Investeringsbeskyttelse i EU Enden på et regime?
Mange aftaler indeholder investeringsbestemmelser mellem udenlandske investorer og værtslande. Dette omfatter investeringsbeskyttelsesmekanismen kaldet investor-stat tvistbilæggelse (ISDS). EU fik først kompetence til at forhandle investeringsaftaler efter Lissabon-traktatens ikrafttræden i 2009. Derfor findes mange investerings- beskyttelsesmekanismer i EU’s medlemslandes bilaterale aftaler indgået mellem EU’s medlemsstater og med tredje lande. EU-landene har indgået ca. 1.400 aftaler indeholdende ISDS siden slutningen af 1960’erne.iii
ISDS gør det muligt for udenlandske investorer at lægge sag an mod en stat og kræve enorme erstatninger, hvis de mener, at en ændring i regulering forårsager dem tabt fortjeneste. Tvisterne løses ikke af uafhængige dommere, men af voldgiftsmænd udpeget af parterne, hvilket skaber upartiskhed og interessekonflikter. Der er ingen gennemsigtighed i processerne, da der ikke stilles dokumenter til rådighed for offentligheden, heller ikke retssikkerhed, da det ikke er muligt at anke sagerne. Ingen stat, indenlandsk investor eller borger har adgang til sådanne domstole. Det er et parallelt retssystem til fordel for udenlandske investorerne, som har råd til at betale 8 mio. dollars i sagsomkostninger for at omgå nationale retssystemeriv.
Læs mere om investeringsbeskyttelse
I forbindelse med CETA og EU’s tidligere handelsforhandlinger med USA (TTIP) er kritikken af ISDS vokset. EU-Kommissionen har reageret på den voksende kritik ved at indlede en reform af mekanismen. Det har resulteret i en ny domstol, Investment Court System (ICS) i CETA og i EU/Vietnam-aftalen. Dette skal dog ikke misforstås: Det nye system, trods andre regler for dommere og en anke-mekanisme, er stadig en særdomstol for virksomheder til at omgå demokratisk vedtaget lovgivning. ICS er et nyt navn, men løser ikke problemerne med ISDS.v
EU-Domstolen afgør at ISDS er i strid med EU-traktaterne
Den 16. maj 2017 afgjorde EU-Domstolen i udtalelse 2/15 vedrørende handels- og investeringsaftalen mellem EU og Singapore, at investor-stat-tvistbilæggelse fjerner tvister fra medlemsstaternes jurisdiktion. Som følge heraf bør aftaler indeholdende mekanismen være delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Derfor kræver aftaler med mekanismen medlemsstaternes samtykke.vi
Men ikke kun staters suverænitet er truet som følge af ISDS. Mekanismen sætter også EU's integritet og traktater i fare. Det bekræftede EU-Domstolen 6. marts 2018vii, hvilket kan få store konsekvenser. Dommen kom i forbindelse med Achmea-sagen, som vedrør en tvist mellem en hollandsk investor, Achmea, og Slovakiet. Den hollandsk-slovakiske BIT (en intra EU-BIT, der blev indgået inden Slovakiets indtræden i EU) indeholder ISDSviii. Den hollandske investor har brugt dette til at kræve erstatning fra Slovakiet efter nationaliseringen af en del af markedet for sygeforsikring, der tidligere var blevet liberaliseret. Achmea har argumenteret for, at dette havde undergravet investeringerne i Slovakiet. I 2012 besluttede voldgiftsretten, at Slovakiet skulle betale 22,1 millioner euro i kompensation til den hollandske investor. Slovakiet anfægtede gyldigheden af denne dom for en tysk domstol, som besluttede at henvise spørgsmålet til EU-Domstolen.ix
Det er vigtigt at huske, at EU-Domstolen altid har forsvaret sin magt og unikke kompetence til at fortolke EU-lovgivning. En kompetence andre juridiske systemer ikke har. For eksempel protesterede EU-Domstolen i 2014 mod EU's tiltrædelse til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol af frygt for, at den ville fortolke EU-lovgivning (udtalelse 2/13x).
EU-Domstolen bekræftede gentagne gange domstolens autonomi i Achmea-sagen, herunder især det forhold, at "medlemsstaterne forpligter sig til ikke at indgive en tvist om fortolkning eller anvendelse af traktaterne på en anden afviklingsmetode end dem, der er fastsat deri"xi. EU-Domstolen forklarede, at systemet for præjudiciel fortolkning, hvorigennem de nationale domstole henviser spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af EU-lov til EU-Domstolenxii, er grundstenen i EU’s retlige system. EU-Domstolen insisterede derefter på, at funktionen af denne grundsten kan forstyrres af ISDS-mekanismen, da tribunalerne vil fortolke og anvende EU-lov i intra EU-aftaler. Achmea-sagen er et godt eksempel: ISDS-domstolen besluttede, at Slovakiet havde overtrådt sin forpligtelse i forhold til kapitalens fri bevægelighed.xiii
ISDS’s forstyrrende karakter kunne have været undgået, hvis tribunalerne havde adgang til systemet for præjudiciel fortolkning, eller hvis voldgiftskendelser kunne gennemgås af medlemsstaterne og henvises til EU-Domstolen, hvis det var nødvendigt. Men her igen bekræftede EU-Domstolen, at ingen af delene var muligt, fordi investeringsdomstole ikke er "domstole i medlemsstaterne"xiv. Hvis tribunalerne havde adgang til systemet for præjudiciel fortolkning eller deres retsafgørelser kunne revurderes, ville tribunalerne miste deres oprindelige funktion: muligheden for at få sagen hørt uden for de nationale retssystemer.xv
I henhold til EU's forfatningstraktater skal EU-Domstolen have det endelige ord i fortolkningen af EU-lovgivningen, hvilket er umuligt under ISDS. Som følge heraf er ISDS-mekanismer i intra EU-aftaler uforenelige med EU’s traktater.
Kan Achmea sætte en stopper for investeringsbeskyttelse?
ISDS/ICS findes ikke kun i intra EU-BIT'er, men også i multilaterale aftaler, som Energichartertraktaten (ECT), hvortil både EU og medlemsstaterne er parter sammen med tredjelande.xvi Afgørelsen i Achmea-sagen kan potentielt gælde for sager, der er anlagt under ECT af investorer, der kommer fra en medlemsstat mod en anden medlemsstat. Det betyder, at disse tvister ikke kan løses under ISDS, fordi det ville være i strid med EU-lovgivningen på samme måde som i intra EU-aftaler. Spanien, der står over for mange krav om erstatning fra EU-investorer under ECT, har anmodet om at genåbne sager for at kunne forelægge Achmea-dommenxvii xviii
ISDS/ICS findes også i EU-aftaler med tredjelande lande, fx CETA (EU-Canada). Wallonien, den sydlige del af Belgien, har været imod denne aggressive handels- og investeringsaftale. I 2017 anmodede Belgien EU-Domstolen om en udtalelse om lovligheden af ICS i CETA.xix I kølvandet på Achmea-sagen er der stærke indikationer på, at domstolen også kan erklære ICS i uoverensstemmelse med EU’s traktater. ICS krænker åbenlyst EU-retsordenens autonomi på samme måde som ISDS, internt mellem EU-lande eller ej. Derfor bør medlemsstaterne i overensstemmelse med loyalitetsprincippet afstå fra at ratificere CETA, indtil EU-domstolen svarer på Belgiens forespørgsel. Rettens udtalelse forventes i begyndelsen af 2019.xx En erklæring om, at ICS i CETA er uforenelig med EU’s traktater kan få vidtrækkende konsekvenser. Alle europæiske aftaler, afsluttede eller under forhandling, indeholdende ISDS/ICS vil være i strid med EU’s traktater.
Reformen af ISDS til ICS kun et skridt på vejen i EU's investeringsbeskyttelsespolitik. EU planlægger at oprette af en multilateral investeringsdomstol (Multilateral Investment Court, MIC). Den 20. marts 2018 udstedte EU-Rådet et forhandlingsdirektiv om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle om en konvention om oprettelse af en sådan domstolxxi. Forskellen mellem MIC'en og ICS vil være, at MIC er multilateral, mens ICS etableres bilateralt. Ligesom ICS giver MIC særrettigheder til investorer og MIC vil derfor være en udvidelse af dette regime.
De forskellige modeller for investeringsbeskyttelse, uanset navn, er fundamentalt fejlagtige systemer, hvilket ingen reformer kan ændre. Uanset betegnelse vil systemerne favorisere udenlandske investorers rettigheder over borgeres rettigheder og bevarelse af miljøet. Sammen med brede dele af civilsamfundet, mener NOAH at dette er uacceptabelt, og opfordrer EU til at standse alle former for investeringsbeskyttelse og i stedet deltagele i de igangværende forhandlinger om en traktat om virksomheder og menneskerettigheder under FN's Menneskerettighedsråd, som kan føre til en helt ny konfliktløsningsmodel med menneskerettigheder og miljøbeskyttelse i hjertetxxii.
EU-Kommissionen kan bruge Achmea-dommen som løftestang til at få medlemsstaterne til at opsige først og fremmest deres intra EU-aftaler, men også aftaler med tredjelande, samt undgå at indtræde i nye aftaler indeholdende investeringsbeskyttelse. Med afgørelsen i Achmea-sagen er den EU-retlige grund lagt til at stoppe det eksisterende regime af investeringsbeskyttelse, der giver særrettigheder til virksomheder over mennesker og miljø og vælge en investeringspolitik, der er retfærdig og bæredygtig.
Læs mere om NOAHs arbejde for retfærdig og bæredygtig handel
i http://ec.europa.eu/trade/policy/countries-and-regions/negotiations-and…
ii Comprehensive Economic and Trade Agreement between Canada, of the one part, and the European Union and its Member States, of the other part, signed on 14 September 2016
iii https://noah.dk/sites/default/files/2017-03/De%20skjulte%20omkostninger…
iv The Brooklyn Lecture on International Business Law, ''ISDS : the wild, wild west of international law and arbitration'', George Kahale III, Tuesday, April 3 2018, available at https://www.bilaterals.org/IMG/pdf/isds-the_wild,_wild_west_of_international_law_and_arbitration.pdf
v https://noah.dk/sites/default/files/2016-09/ISDS-10-REASONS_Doc_Danish_…
vi Opinion 2/15 (2016) ECLI:EU:C:2016:992
vii C‑284/16 Slovak Republic v. Achmea BV, ECLI:EU:C:2018:158
viii Agreement on encouragement and reciprocal protection of investments between the Kingdom of the Netherlands and the Czech and Slovak Federal Republic Article 8
ix Preliminary reference, BUNDESGERICHTSHOF, 3 March 2016
x Opinion 2/13 (2014) ECLI:EU:C:2014:2454
xi Treaty on the Functioning of the European Union, Article 344
xii Treaty on the Functioning of the European Union, Article 267
xiii Final award, 7 December 2012, paras. 285-286
xiv C284/16 Slovak Republic v. Achmea BV, ECLI:EU:C:2018:158 para. 49
xv ”It would […] contravene the (controversial) raison d’être of international investment protection regimes, whose rationale is to provide independent oversight of domestic laws by an institution outside the national court structure in light of international law alone.”
xvi https://www.energy-charter-dirty-secrets.org/
xvii https://elperiodicodelaenergia.com/wp-content/uploads/2018/04/Novenergia-Spain-PO17-9April2018.pdf
xviii https://globalarbitrationreview.com/article/1170107/spain-asks-for-ecj-…
xix https://diplomatie.belgium.be/sites/default/files/downloads/ceta_summary.pdf
xx CETA, Article 8.31
xxi http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12981-2017-ADD-1-DCL-1/en/pdf
Støttet af:
