Rørlægning

Kolding: Borgermøde om Baltic Pipe

Slutter
KUC, Kolding
Ågade 27, Kolding
Tilmelding

Den folkelige modstand mod Baltic Pipe er stor. Lokalt har der været protester flere steder i landet. Folketinget har diskuteret fordele og ulemper flere gange. Pressen har været kritisk.

Statsstøtte til fossile energikilder er dybt forkert, og FN er imod. Alligevel har EU støttet projektet med to milliarder kroner. Det er mere end den beregnede danske samfundsøkonomiske gevinst.

Byggeriet er startet, men spørgsmålet er, om der stadig kan gøres noget for at forhindre det. MidCat er et eksempel på en gasrørledning, som blev stoppet, på trods af at byggeriet var langt mere fremskeden, end Baltic Pipe er for øjeblikket. Projektet blev stoppet i starten af 2019 og skulle transportere gas mellem Frankrig og Spanien. Ligesom Baltic Pipe var MidCat støttet af EU.

Et initiativ omkring Kolding går nu rettens vej for at få en mere retfærdig erstatning til de berørte lodsejere. Hvad vil rettens afgørelse betyde for Baltic Pipe?

Anker Bruhn holder oplæg om Stenderuphalvø-initiativet. Sammen med to kollegaer har han taget initiativ til at gå rettens vej for at få en mere retfærdig erstatning til de berørte lodsejere. For øjeblikket trykprøves, om grundlaget i det hele taget er på plads for at ekspropriere. Det vil sige, om Baltic Pipe er i almenvellets interesse. Hvis projektet ikke er det, er det ifølge grundloven ulovligt at ekspropriere.

Jacob Sørensen fra NOAH vil holde oplæg om, hvad EU betyder for projektet, og hvad Baltic Pipe har af betydning for opfyldelsen af Parisaftalen.

Kom og deltag i debatten, hvor vi også vil diskutere, hvad lokale borgere i Koldingområdet kan gøre for at give sin mening til kende.

Læs mere om Baltic Pipe.

Tilmeld dig her

Baltic Pipe møder

Tilmelding

  • Aktuelle Start
  • Preview

Tilmeld

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!