hiroshima

Hiroshima 75 år: Koncert for seks guitarer + visuals

Slutter
Cinemateket
Gothersgade 55, København

På selve 75-årsdagen for atombomben over Hiroshima kan du i Cinemateket opleve en unik live-koncert, 'IN OUR TIME' (KAPITEL 1 OG 2), med visuals skabt til lejligheden.

På scenen vil du opleve CRAS Ensemble bestående af seks klassiske guitarister, der spiller alt andet and klassisk. De spiller – med en formulering fra dem selv – lyden af i morgen i dag.



Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/hiroshima-event-6-august-koncert-med-visuals.



-----------------------

OM ARRANGEMENTET

-----------------------



Dagen byder på urpremiere på kapitel 2 i CRAS ensembles fortløbende værk 'In Our Time', der får tilføjet et kapitel, hver gang tiden ændres på det ikoniske Doomsday Clock – et ur, der på basis af forskervurderinger symbolsk indikerer, hvor tæt menneskeheden aktuelt er på at udslette sig selv.



Det nye musikstykke er komponeret af den litauiske komponist (og ph.d. fra Royal Academy of Music in London) Ruta Vitkauskaite (f. 1984), hvis repertoire spænder fra klassisk kompositionsmusik til moderne eksperimentende musik, og som ligesom CRAS Ensemble ofte samarbejder tværdisciplinært.



Grundidéen er, at musikstykket 'In Our Time' udvikler sig i takt med globale begivenheder (atomtruslen, klimaforandringer og disruptive teknologier), og værket (der potentielt set er uendeligt) består af forskellige kapitler skrevet af forskellige internationale komponister, der skriver musikken direkte i forlængelse af hinanden.



Kapitel 1 ('2 Minutes to Midnight') blev opført den 30 januar 2020, og det genopføres også som optakt til kapitel 2. Værket varer i sin aktuelle form 30 minutter, og det indledes med et foredrag ved Anne Marie Helger, der på vegne af organisationen Fredsministeriet sætter 75-års-dagen i nutidigt perspektiv. Samlet varighed ca. 75 minutter.



CRAS Ensemble består af Uffe Carl Hansen, Jacob Nørrelund, Mikkel Egelund Nielsen, Henrik Bay Hansen, Søren Eriksen og Peter Oldrup. Visuals: Benjamin Henriksen.



Arrangementet er skabt i samarbejde med CRAS ensemble, FredsMinisteriet, Fredsvagten ved Christiansborg, NOAH og Danske Læger mod Kernevåben.



Det er støttet af Augustinus Fonden, Solistforeningen af 1921 og Dansk Musiker Forbund - DMF.



Læs mere om CRAS Ensemble: https://www.cras-ensemble.com/

Læs mere om Ruta Vitkauskaite: https://rutavitkauskaite.weebly.com/

Læs mere om Doomsday Clock: https://thebulletin.org/doomsday-clock/

Læs mere om Fredsministeriet: http://www.fredsministerium.dk



-------------------------------------

PRAKTISK INFORMATION

-------------------------------------



Hiroshima-event 6. august: Koncert for seks guitarer + visuals

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K

Tid: Torsdag den 6. august kl. 18:30

Billetpris: 80 kr., dog 50 kr. for Cinematekets medlemmer

Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/hiroshima-event-6-august-koncert-med-visuals.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!