Svin & soya, credit: Emmeline Werner
Svin & soya, credit: Emmeline Werner

Fra sojabønner til flæskesteg (målrettet unge) - konsekvenserne af EU’s fælles landbrugspolitik

Slutter
Holbæk Bibliotek
Nygade 9-13, 4300 Holbæk

I Danmark produceres over 30 millioner svin om året, blandt andet på store farme i Holbæk området. Selvom Danmark anvender størstedelen af sit landbrugsareal til produktion af dyrefoder, er det ikke tilstrækkeligt til at dække kød- og mejeriindustriens behov. Derfor importerer Danmark hvert år over halvanden million ton soja,mestendels fra Sydamerika, hvoraf langt det meste bruges som dyrefoder.

I Paraguay dyrkes sojaen på bekostning af skovrydning. Skove ødelægges og omdannes til landbrugsjord, hvor der bruges store mængder pesticider og kunstgødning til sojaproduktionen. Inés Franceschelli, direktør i Tænketanken Heñói fra Paraguay, gæster Holbæk, netop for at vise sammenhængen mellem soja fra Sydamerika og animalsk produktion i Europa.

Danske lokalsamfund mærker ligeledes konsekvenser på sundhed og miljø: Luftforurening, MRSA-smitte, insolvens pga faldende ejendomspriser samt kritisk truede naturområder på land og til vands, er nogle af de mange problemer, som naboer til svinefabrikker må kæmpe til daglig. Emil Brix fra Miljøbevægelsen NOAH giver en indføring i problemstillingen. 

Arrangementet er målrettet elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!