CCS EU’s Energikøreplan foreskriver falske løsninger

Kommissionens energikøreplan siger intet om de samlede CO2-udledninger frem til 2050, og den vil bringe os ind i en blindgyde: med enten meget atomkraft og en mindre andel CO2-lagring (CCS) – eller meget CCS og mindre atomkraft.

Energikøreplanen frem til 2050 skal være med til at levere 80-95 % af drivhusgasreduktionerne. Der er for det første stor forskel på 80 og 95 %, og for det andet siger dette fjerne mål ikke noget om, hvor store drivhusgasudledningerne sammenlagt vil blive fra nu og til 2050.

Køreplanen satser på energieffektiviseringer (41 % i 2050) og vedvarende energi (75 % i 2050), men indregner enten en øget andel af atomkraft (18 % i 2050 mod nu 14 %) eller CO2-fangst og -lagring (CCS) på hele 32 % af kraftværkerne i 2050.

Falske løsninger fylder for meget

Kommissionen gør sig umage for at skrive sig uden om, at atomkraften har mistet opbakning i Europa generelt og i Tyskland i særdeleshed. Når Tyskland nu udfaser atomkraften, vil det kræve en usandsynlig stor ny kapacitet i andre lande, for at atomkraften skulle kunne levere 18 % i 2050 – også selv om energieffektiviseringen på 41 % lykkes.

”Atomkraften er en falsk løsning på klimaproblemet, fordi den for det første slet ikke er CO2-neutral, som det tit hævdes, og for det andet fordi den medfører uacceptabel risiko mange generationer frem,” siger Palle Bendsen, talsmand for NOAH Energi og Klima.

”CCS møder næsten lige så stor folkelig modstand i Tyskland, Holland og Danmark som atomkraften. Og CCS mangler stadigvæk at blive demonstreret i stor skala. Men selv om modstanden kunne overvindes og teknologien kunne blive til det, man lover, så står der tilbage, at CCS kommer alt for sent til at kunne levere de nødvendige reduktioner. Derfor er CCS stadigvæk alene en plan for at bevare kul- og gasindustriens position, og CO2-udledningerne fra de fossile brændsler vil helt sprænge CO2-budgettet, ” slutter Palle Bendsen.

Energikøreplanen fremhæver korrekt, at det er afgørende, hvilke investeringer der foretages nu til afløsning af de energianlæg m.v., der er ved at blive udtjent. Men i stedet for at give forlænget liv til atomkraft, kul og gas og bygge dyre transmissionsnet på tværs af hele EU skulle investeringerne målrettes yderligere energibesparelser, energieffektiviseringer, vedvarende energi samt materialer, der kan afløse meget energikrævende materialer som stål og cement, samt mere lokale og regionale energisystemløsninger.